Asterisk - DPU's digitale magasin

Samtalen udgør en historisk hjørnesten i det danske demokrati og folkeskole, men den forstummer tilsyneladende, når uenigheder bliver for store. Det er en pædagogisk udfordring, som kan udvikle sig til et demokratisk problem. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 110, april 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Den pædagogiske samtale har siden Grundtvig været central for undervisning og dannelse. Men hvordan adskiller samtalen sig fra andre kommunikationsformer, og hvad gør den ved lærerens autoritet? To DPU-forskere i pædagogisk filosofi zoomer ind på samtalens væsen og dens muligheder i dag. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asterisk nr. 110, april 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Den tværprofessionelle samtale om børn og unges trivsel skal flytte fokus fra den enkeltes udfordringer til også at se på elevens deltagelsesmuligheder i klasserummet. Men det kræver, at vi skaber bedre betingelser for samtalen – også i hverdagen, lyder det fra DPU-lektor Dorte Kousholt. Af Signe Tonsberg Artikel fra Asterisk nr. 110, april 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

I samtalen ligger der ifølge den norske professor Olga Dysthe en af de vigtigste nøgler til børns læring og trivsel. Men samtalerne fylder ikke nok i klasserummet i dag. Det skyldes blandt andet, at lærerne ikke er klædt godt nok på til at facilitere det ’flerstemmige klasserum.’ Men det kan læreruddannelsen råde bod på ved at sætte fokus på dialogisk pædagogik. Af Carsten Henriksen Artikel fra As...

Samtalen er livsnerven i vores demokrati, og dialogisk undervisning er en af kronjuvelerne i dansk pædagogik. Men måske er vi blevet så forskellige, at vi kun kan finde ud af at tale med dem, vi er enige med – alt imens vi mister evnen til at lytte til andres argumenter. Jonas Lieberkind og Vincent F. Hendricks giver deres bud på, hvordan skolen kan komme den demokratiske samtale til undsætning. A...

Akademiske sandheder bliver til i samspil med omverdenen. Sådan lyder det fra to DPU-forskere, der opfordrer det moderne universitet og dets forskere til at forholde sig åbent til samtidens strømninger og producere ny viden i samspil med studerende og eksterne partnere. Af Mathilde Weirsøe Artikel fra Asterisk nr. 109, november 2024 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Generativ AI rusker gevaldigt op i vores uddannelsessystem og fremprovokerer tiltrængte diskussioner om, hvad vi egentlig skal med vores uddannelser. Er vi i færd med at øge uligheden i uddannelse og miste vores kritiske sans? Eller er det ganske enkelt en genvej til et klogere samfund? Af Mathilde Weirsøe Artikel fra Asterisk nr. 109, november 2024 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asteris...

Et stykke tid endnu vil skoleledere og gymnasierektorers dimissionstaler sikkert stadig finde plads til traditionsbetingede falbelader om demokrati, dannelse og uddannelsens egenværd, men uden for uddannelsesinstitutionerne er der andre vidensbegreber på spil. Balancen derimellem overlader vi til de unge selv at finde. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 109, november 2024 Læs denne og andre ar...

Skolens vigtigste opgave er at lære eleverne at være i verden og forholde sig åbent til den. Sådan lyder det fra den tyske sociolog Hartmut Rosa, der er verdensberømt for sin resonansteori. Asterisk har mødt ham til en samtale om resonans i skolen, hvor samvær og opmærksomhed er udfordret af skærme og teknologi, men hvor lærerens engagement til gengæld er afgørende. Af Mathilde Weirsøe Artikel fra...

Børn lærer og udvikler sig, når de er trygge, har det sjovt og er en del af fællesskabet. Derfor er det dagtilbuddenes fornemmeste opgave at holde den nordiske tradition i hævd og møde børnene, hvor de er her og nu – og ikke kun fokusere på det, de skal være engang i fremtiden. Sådan lyder det samstemmigt fra de to børneforskere, Eva Gulløv og Grethe Kragh-Müller. De efterlyser, at vi igen begynde...

Uddannelsessystemet er under forandring. Reform efter reform regulerer alt fra skole til universitet for at lokke de unge til de rigtige fag og give dem kompetencer, de kan bruge til noget. Har vi fået så travlt med at uddanne os til arbejdsmarkedet, at vi har glemt, hvad uddannelse og pædagogik også handler om? Af Carsten Henriksen Artikel fra Asterisk nr. 109, november 2024 Læs denne og andre ar...

Den lærerstyrede undervisning er på retur i landets skoler til fordel for elevernes aktive deltagelse. DPU-forsker Helle Rørbech giver et vue over tidens tendenser i fagdidaktikken, der viser nye veje til at realisere skolens formål om at udvikle erkendelse og fantasi hos eleverne og give dem lyst til at lære mere. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asterisk nr. 109, november 2024 Læs denne og andre...

Nye ordensregler for folkeskolen skal beskytte undervisningen og lærerne mod et voksende antal ustyrlige elever. Det er nødvendigt, men i forebyggelsens navn er det også på tide at styrke lærerens autoritet og elevernes disciplin. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 108, august 2024 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Nutidens skoleelever er mere klar end nogensinde til undervisning, der undersøger verden med afsæt i deres egne erfaringer. Og når de leger eller hænger ud sammen med vennerne, er de i fuld gang med at blive dannet som mennesker og forberede sig til arbejdsmarkedet. Men eleverne har stadig meget at lære. Ikke mindst at lytte og give plads til andre. DPU-forskerne Jeppe Bundsgaard og Lars Geer Hamm...

Når pædagoger vurderer om et barn er skoleparat, er det især barnets sociale kompetencer, der tæller. De skal helst ligge inden for ’normalen’ – barnet skal hverken være for lidt eller for meget. Måske er det tid til at ændre det fastlåste billede af det skoleparate barn og i stedet anerkende, at børn lærer forskelligt og bidrager forskelligt til læringsfællesskabet.   Af Mathilde Weirsøe Artikel...

En lærer, der kan undervise i dansk eller matematik uden de snærende bånd fra hundredvis af læringsmål og med sin egen dømmekraft som kompas. En pædagog, der kan sætte børnene i første række, mens bureaukrati og topstyring er sparket til hjørne. Det er scenariet, måske drømmescenariet, i forårets aftale om folkeskolen. Det er bare ikke afgjort på forhånd, at reformer, idéer og politiske aftaler ta...

Den aktuelle politiske frisættelsesretorik opgraderer den professionelle dømmekraft til en slags superkraft, der kan kaste kvalitet over landets dagtilbud og skoler – vel at mærke i frisat form. Men dømmekraft må balanceres med styring, og som pædagog og lærer gør man klogt i at kræve regler, rammer og rutiner. Ellers bliver det lokale ansvar for stort og friheden en belastning. Af Claus Holm Arti...

Vi undervurderer ofte den rolle, fantasien spiller i den professionelle dømmekraft. Det er derfor en bunden opgave for lærere og pædagoger at holde fantasien ved lige og bruge den til at forestille sig, hvordan man kan gøre en forskel for andre mennesker, og hvordan verden også kunne se ud. DPU-forskerne Ditte Winther-Lindqvist og Steen Nepper Larsen fortæller om fantasi og dømmekraft og deres bet...

 I denne podcast fra Asterisk - DPU's digitale magasin -  diskuterer Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet, og Lars Thorup Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab, AArhus Universitet, dømmekraft i to forskellige professioner: hvad er lighederne og forskellene mellem lægens og lærerens professionelle dømmekraft og autoritet, og kan de lære noget af hinanden? Podcast fra Asterisk n...

Arbejdet med at løse udfordringer med trivsel og inklusion i skolen er som et sammenfiltret garnnøgle. Løser man en knude op ét sted, dukker der nye op andre steder. En frisættelse af skolerne bør give bedre betingelser for, at de professionelle i og omkring skolen kan udvikle et tæt og forpligtende samarbejde uden benspænd for lokale løsninger, lyder det fra to DPU-forskere. Af Knud Holt Nielsen...

Hvem får mest ud af at gå i skole? Mange vil svare, at det er de privilegerede elever, pigerne, og de ”danske” elever, der får mest ud af deres skolegang. Meget tyder dog på, at børn uanset deres baggrund får nogenlunde det samme ud af at gå i skole, og hvis der er en forskel, så er det til de mindre privilegeredes fordel. Selvom den sociale ulighed først ses i skolen, så er det ikke her, årsagen...

 Den nye aftale om folkeskolen - Frihed og fordybelse - vil give mere frihed til lærerne, så de i højere grad kan udøve professionel dømmekraft. Men dømmekraft opstår ikke af sig selv; den bliver til i professionelle fællesskaber og på baggrund af viden og indsigt fra blandt andet test, lyder det fra to DPU-forskere.   Af Mathilde Weirsøe Artikel fra Asterisk nr. 107, april 2024 Læs denne og andre...

Vi har næppe nogensinde før talt så meget om sex. Alligevel overser vi ofte, at kærlighedens og seksualitetens skyggeside er skam – når det da ikke er skamløshed. Skam lyder ikke sexet, men samtale om den kan ikke desto mindre lede til kærligere sex. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 106, oktober 2023 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Siden vi i 1700-tallet begyndte at se børn som seksuelle væsener, har seksualoplysning været fanget i et dilemma: vi skal oplyse børn om seksualitet, men vi risikerer, at oplysningen virker ophidsende og stimulerer børnenes lyst, frem for at de lærer at styre den. Samtidig har seksualoplysning lige siden været spændt for sundhedens vogn. Måske er det på tide at supplere al den forlegne sundhedssna...

Den obligatoriske seksualundervisning i den danske grundskole har fejret 50-års fødselsdag. Men mens den på papiret er i god form, ser det anderledes ud i praksis. Hvorfor er det så svært at undervise i sex? Tre forskere giver deres bud på, hvad der skal til for at skabe en tidssvarende seksualundervisning, hvor eleverne både lærer at forholde sig til egne rettigheder og grænser, at se seksualitet...