Lydland
Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen
Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen er en kulturhistorisk podcast, der tager dig med fra Gudenåens udspring ved Tinnet Krat og hele vejen op gennem Jylland, indtil Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Undervejs fortæller eksperter fra otte østjyske museer historier om alt fra jernalderfolk, moselig og middelaldermunke til ingeniører med store idéer og nutidens kanosejlere. Gudenåen har altid været kilde til liv.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Kampen om åen: Fremtidens Gudenå (#6) 25.01.2026 20:56
Gudenåen løber gennem et landskab, der igen og igen er blevet formet af mennesker. I dette afsluttende afsnit ser vi på, hvordan tidligere tiders indgreb stadig præger åen i dag, og hvordan nye klimaforandringer udfordrer vores måde at tænke vand og natur på. I selskab med Henrik Vejre, professor ved Københavns Universitet, undersøger afsnittet Gudenåens fremtid: Skal åen styres eller have mere pl...
Kampen om åen: Drømmen om land i Vorup Enge (#5) 02.11.2025 26:24
Vi er i Vorup Enge ved Randers i 1951. Her arbejder en stor gruppe mænd hårdt på at skabe ny, brugbar landbrugsjord til gavn for lokalområdet. Over en årrække graver de grøfter, lægger drænrør og rejser diger langs åen. Det er et hårdt arbejde, der udføres med håndkraft, og ofte i fugt og kulde. Drømmen om at man kan forvandle vand til land er stærk! I begyndelsen lykkedes det at skabe mere landbr...
Kampen om åen: Industriens indtog (#4) 19.09.2025 22:58
Da Første Verdenskrig lukkede for kul og diesel, manglede Danmark energi. I Vestbirk blev løsningen at tæmme Gudenåens kræfter. På halvandet år skabte 120 mænd tre søer og et vandkraftværk, der i 1924 kunne levere en fjerdedel af Jyllands strøm. Det var industriens indtog ved åen – og begyndelsen på en ny tid. I dette afsnit fortæller Lars Pagh fra Museum Horsens historien. Medvirkende: Lars Pagh,...
Kampen om åen: Pramfartens tid (#3) 29.08.2025 21:31
I 1800-tallet stod landskabet nord for Silkeborg over for en kæmpe forandring. Med skovle, udstyr og menneskelig stædighed blev åen gravet dybere, gjort smallere og tvunget ind i en mere lige kurs. Stenhøfder og dæmninger ændrede både vandets vej og livet omkring det. Det var begyndelsen på pramfartens tid – en epoke, hvor Gudenåen blev en arbejdsplads, en transportvej og et symbol på, at naturen...
Kampen om åen: Skipper Gylliams kort (#2) 03.07.2025 24:38
Forestil dig, at du står i stævnen på en båd. Året er 1736. Morgendisen hænger lavt over Gudenåen, og langs bredderne ligger engene uforstyrrede hen – våde, vilde og vidtstrakte. Foran dig sidder en mand med en notesbog. Navnet er Skipper Gylliam – sømand og kortlægger i kongens tjeneste. Hans opgave er både enkel og enormt omfattende: Han skal opmåle Gudenåen. Ikke for skønhedens skyld, men for f...
Kampen om åen: Kan fortiden løse fremtidens problemer? (#1) 21.05.2025 22:20
I dag oplever vi flere problemer langs Gudenåen, som tab af biodiversitet, oversvømmelser, forurening og klimaforandringer. Podcastserien ”Kampen om åen” undersøger Gudenåens store, historiske transformationer og stiller spørgsmålet: Kan fortiden være med til at løse vores problemer i fremtiden? I serien skal vi blandt andet studere Skipper Gylliams kort over Gudenåen fra 1700-tallet, sejle med de...
Vikingerne ved floden: På vej mod middelalderen (#7) 27.02.2025 24:58
Hvad er det for nogle magtstrukturer, der er på spil i den sene vikingetid? I dette afsluttende podcastafsnit får du historien med udgangspunkt i stederne Enner og Tamdrup, der begge kan ses som særlige magtfulde pladser i sen vikingetid og tidlig middelalder. De mange fund gør Enner spændende i sig selv, men det bliver i høj grad forstærket af nærheden til Tamdrup, hvor der var kongsgård samt dy...
Vikingerne ved floden: Danmarkshistorien mejslet ind i sten (#6) 17.12.2024 28:15
Langs Gudenåen finder vi en virkelig stor koncentration af runesten, og i det her afsnit ser vi nærmere på to af dem. Vi skal blandt andet med Benita Clemmensen fra Museum Østjylland til Langå, hvor flere sten uden tvivl har stået ved vandvejen langs Gudenåen. Herudover tager Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg os med til byen Hørning, hvor vi både får en fortælling om runesten og ægte sladder fra...
Vikingerne ved floden: Vikingernes veje (#5) 14.11.2024 20:00
Vikingerne er kendt for deres store skibe, som bragte dem ud på verdenshavene, hvor de mødte andre kulturer og hentede skatte og skikke med hjem. Men når arkæologer undersøger områder inde i landet, så finder de også spor fra vikingernes hverdagsliv, og fra de veje de benyttede for at komme fra A til B herhjemme. I afsnittet her er vi med Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg på tur for at blive klo...
Vikingerne ved floden: De døde fortæller fra graven (#4) 20.10.2024 27:35
Hvad kan de døde og deres grave fortælle os om vikingetiden? Det undersøger Merethe Schifter Bagge fra Museum Skanderborg og Kirsten Nellemann Nielsen fra Museum Silkeborg i dette afsnit af podcasten. Hør blandt andet om det imponerende fund ’Vikingen fra Fregerslev’ – og kom med til et område udenfor landsbyen Hårup, hvor der er gjort vilde gravfund. Medvirkende: Merethe Schifter Bagge fra Museum...
Vikingerne ved floden: De store fund (#3) 23.09.2024 27:59
I dette afsnit af podcastserien kan du høre om de mest spektakulære og finurlige fund fra Vikingetiden langs Gudenåen. Vi skal med Benita Clemmensen fra Museum Østjylland helt ned til Gudenåen ved Randers, hvor man har hevet imponerende ofringer op af vandet. Og så viser Jens Jeppesen, museumsinspektør ved Moesgaard Museum, rundt i området ved Løjstrup Hovedgård, hvor der er gjort adskillige inter...
Vikingerne ved floden: Magten koncentreres (#2) 13.08.2024 21:09
I afsnit to af serien "Vikingerne ved floden" springer vi tilbage i tiden til tidspunktet lige før vikingetiden. Det gør vi ved det fascinerende skibssætningsmonument 'Høj Stene' i Vejerslev Skov tæt på Gudenåen. På stedet viser Xenia Pauli seniorforsker ved Moesgaard Museum rundt, mens hun fortæller historien om en tid, hvor magten koncentreres og derved danner grobund for, at vikingetiden kan op...
Vikingerne ved floden: Vikingetiden i Danmark (#1) 02.07.2024 18:51
”Vikingerne ved floden” er en serie, der fortæller historien om de danske vikinger fra en helt ny synsvinkel – nemlig fra det midtjyske område i nærheden af Gudenåen. Her løb åen (eller floden om man vil) som en åre gennem landskabet på samme måde, som den stadig gør det i dag. I serien kan du høre om store udgravninger, vilde fund samt de bedste historier fra perioden, og i dette første afsnit in...
Globetrotteren på Gudenåen (#5): Den moderne kanoturisme bliver skabt 09.01.2024 12:51
I femte afsnit af serien er vi tæt på mål. Vi er nået til Randers, hvor Tina Knudsen Jensen fortæller om den danske eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielches sidste del af eventyret på Gudenåen. Du får også historien om, hvordan Hakon Mielches sejlads i kano tilbage i 1935 blev startskuddet til den moderne kanosejlads, som vi kender i dag. Medvirkende: Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv....
Globetrotteren på Gudenåen (#4): Eventyrlysten løber i blodet 04.12.2023 16:12
Hakon Mielches datter Inger har arvet faderens mod på at springe ud i det ukendte, og hun fulgte som helt ung efter kærligheden til USA. I dette afsnit får du hendes fortælling om, hvordan det har været at vokse op som den yngste datter til rejseforfatter og eventyrer Hakon Mielche. Vi skal også med Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv til Tange sø, hvor hun fortæller om Hakon Mielches tur p...
Globetrotteren på Gudenåen (#3): På togt i arkiverne 02.11.2023 25:52
Tag med Lis Thavlov på togt i arkiverne i jagten på mere viden om den danske eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielche, der som den første sejlede hele turen på Gudenåen i kano tilbage i 1935. Lis Thavlov fra Silkeborg arkiv finder ny viden om Mielche i arkivkasserne, mens hun også tager os med en tur til midtbyen for at opleve det syn, der også mødte globetrotteren, da han kom rejsende ind i by...
Globetrotteren på Gudenåen (#2): Farlig ekspedition startes 11.10.2023 25:05
I 1935 hopper den berømte eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielche ned i en kano, og som de første sejler han og konen hele turen på Gudenåen fra Tørring til Randers. Det er en fortælling, der bliver udgivet i små rejsebeskrivelser i Jyllands-Posten, og som senere bliver samlet i bogen ”Til søs gennem Jylland”. Et af de første kapitler i bogen har overskriften ”Farlig ekspedition startes”, og...
Globetrotteren på Gudenåen (#1): Familien fortæller 19.09.2023 27:08
Hakon Mielche var en dansk eventyrer, rejsejournalist og forfatter, der som 15-årig stak til søs. I 1933 sluttede han sig til en ekspedition, der ville sejle jorden rundt på båden Monsunen, og her overlevede han et forlis. Da han kom hjem, udgav han sin første rejsebog ”Monsunens sidste rejse”, som blev en kæmpe succes. Hakon Mielche sejlede på Amazonas, på Canadas vilde floder, han besøgte kannib...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Længslen efter det enkle liv (#7) 31.05.2023 18:39
I en fortravlet og hektisk verden, hvor mange mennesker lider af travlhed og stress, finder flere og flere mennesker klosterlivets tanker fascinerende. Tendenser som retræte, tavshed, tro, ro og fordybelse er temaer, som mange flirter med i dag, og måske kan vi i klosterlivet finde den mening, som mange af os mangler i dag? I dette sidste perspektiverende afsnit kigger vi ind i, hvordan klosterliv...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: På sporet af et kloster (#6) 01.05.2023 19:47
Der er hverken meget at se eller læse om det, der engang udgjorde Vejerselv Kloster. Kigger man i gamle skrifter, findes der kun én kilde om det gamle kloster. Alligevel stopper det ikke Lars Krants fra Moesgaard Museum i at undersøge historien og kigge efter spor på stedet, der antyder, at her lå engang en unik klosterkirke. Medvirkende: Overinspektør Lars Krants, Moesgaard Museum. Journalist: Le...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Tiggermunke og det hellige kors fra Randers (#5) 03.04.2023 16:07
I Randers eksisterede der et såkaldt ’tiggerkloster’ midt i byen. I modsætning til datidens klostre på landet, så ejede man her ikke omkringliggende jord, der kunne give mønter i kisten eller mad i maven. Derfor samlede klosterets beboere almisser ind fra byens borgere for at overleve. I klosterets krypt opbevarede man desuden en helt særlig skat: et enestående helligt kors, som selv Dronning Marg...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: En lille sensation på udgravningen ved Alling Kloster (#4) 12.03.2023 19:42
Vi laver alle sammen spor. Taber du 10 kroner på en mark, eller graver du i din have for måske at bygge et nyt skur, vil arkæologer om 200 år stadig kunne finde spor efter dig. På en udgravningsplads ved det gamle Alling Kloster er det museumsinspektør ved Museum Silkeborg Kirsten Nellemann Nielsen, som leder efter spor, der kan give os ny viden om klosterlivet i Danmark. Her kan man blandt andet...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Klosterhavens hemmeligheder (#3) 20.02.2023 24:22
Forestil dig at du kunne finde et middel, der kunne stoppe en ulykkelig forelskelse. Eller at du kunne spise en plante, som kunne gøre dig liderlig – eller det modsatte. Det kan nogle af de planter (måske), som vi i dette afsnit af podcasten er på jagt efter i Øm Klosterhave. Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup er ekspert i middelalderens klosterhave, og hun fortæller her, hvad h...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Klostrenes franchisemodel (#2) 02.11.2022 20:07
En burgermenu med pommes frites og cola. Du ved hvad du får, hvis du går ind i en stor burgerkæde og bestiller noget at spise. I dag kender vi begrebet franchise som en særlig måde at drive virksomhed på, hvor butikkerne er selvstændige forretninger men også drives efter et bestemt koncept. I middelalderen var det derimod de mange klostre, som kørte efter en særlig og genkendelig model – eller et...
Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: De første europæere (#1) 20.09.2022 22:53
Ordene ”bed og arbejd” sammenfatter livet for beboerne på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderens Europa og hele vejen langs Gudenåen i Jylland. Flere steder våger munke og nonner dag og nat og beder for alle menneskers frelse. Men arbejdet omfatter også mange gøremål, som almindelige mennesker har gavn af, og i klostrene fremstiller man bøger, dyrker lægeplanter, passer syge og under...
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.