Beam Audio Agency
Det store svindelnummer
Der findes skurke i virkeligheden. De begår store kup, bryder ind i pengeskabe, og de snyder og bedrager. Skurkene er ligeglade med, at det er ulovligt, og at de gør andre kede af det. De tænker mest på penge, berømmelse og magt. I den her podcastserie kan du høre om virkelighedens skurke og alle deres svindelnumre. Der er nye episoder af Det store svindelnummer hver torsdag lige her på HULiGENNEM. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel Artwork: Mia McCaul
Visita il sito del podcast e sostieni chi lo crea: dererhuligennem.dk
Autore
Beam Audio Agency
Categoria
Sito del podcast
Ultimo episodio
5 nov 2026
Dove ascoltare?
I podcast nell'app Replaio Radio In arrivoI podcast stanno per arrivare nell'app. Installala ora e scopri per primo un modo tutto nuovo di vivere i podcast
Episodi
Trillebørbanden 05.11.2026 14:55
Tre mænd går langs togskinnerne i Berlin. Det er midt om natten og bælgragende mørkt. Mændene vil begå deres livs kup. De vil stjæle en 100 kilo tung guldmønt! Men først skal de forbi alle alarmerne på et museum og undgå at blive opdaget af nattevagten. Og hvis det lykkes, så mangler de jo stadig at få den kæmpestore guldmønt ud af museet. Den vejer det samme som et køleskab! Klarer de den? Og hva...
Smuglerkongen 05.11.2026 16:38
Mød Bent "Ricardo" Madsen – en af Danmarks mest berømte smuglerkonger! I 1960’erne og 70’erne sejler han rundt med skibe fulde af billige cigaretter fra Polen og Østtyskland. Han sælger dem dyrere i Danmark og tjener masser af penge. Men hvordan lykkes det ham at snyde politiet og slippe af sted med det? Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: William Dinesen og Asta A...
Lufthavnskuppet 05.11.2026 15:49
Det er midt om natten i december 1978. En gruppe maskerede røvere sniger sig ind i New Yorks store lufthavn. De har fået nys om, at der gemmer sig millioner af dollars i en bygning. Nu skal planen sættes i gang! Men kan de slippe væk med de mange penge uden at blive fanget? Hvis det lykkes dem, bliver det et af de mest berømte røverier i USA´s historie. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben...
Kunsttyven 05.11.2026 15:33
Stéphane elsker gamle ting. Og han er begyndt at fylde sit hus med al mulig kunst. Problemet er bare, at han ikke selv har købt det. Han er en tyv. Stéphane stjæler over 200 kunstværker fra museer i hele Europa. Han har fundet en snedig måde. Han stjæler midt i åbningstiden uden at blive opdaget. Men en dag går det galt. Og så får Stéphanes mor travlt med at slette sporene. Produceret af Beam Audi...
Sikkerhedsvagten 05.11.2026 12:17
En sikkerhedsvagt er på arbejde i Spanien. Men han er sur. Han er nemlig blevet fyret fra sit gamle job. Nu kører han pengetransport. Det gider han faktisk ikke. Derfor beslutter han sig for at stjæle pengetransporten. Mens hans kolleger er inde og hente pengesække i en butik, jokker han på speederen og stikker af i pengetransporten. Lykkes det ham at slippe afsted med de mange millioner i bilen?...
Røvervennerne 05.11.2026 13:30
Hvad gør man, hvis politiet er lige i hælene på én? Røvervennerne har en helt særlig plan! De er en gruppe gamle barndomsvenner, der omkring år 2000 begår en række bankrøverier. Deres vilde trick er, at de ikke flygter fra politiet – de kører direkte mod politistationen! Men hvor længe kan de blive ved med at snyde politiet?
Sommerfugletyven 05.11.2026 15:46
I 1940’erne forsvinder tusindvis af sjældne sommerfugle fra Australiens samlinger. Bag tyverierne står en mand med en kæmpe passion for sommerfugle. Han stjæler omkring 3.000 af de mest sjældne sommerfugle og bærer dem ud i æsker, konvolutter og lommer, som han tager med hjem til England. Men tyven har et særligt trick, som får store konsekvenser. For pludselig ved ingen længere, hvor de sjældne s...
Fantasilandet 05.11.2026 16:02
Et skib er på vej til det mest vidunderlige land. Det hedder Poyais. Strandene er kridhvide, og vandet er turkisblåt. Og der er masser af fisk - ja sågar guld i floderne! Derfor rejser flere hundrede englændere og skotter til Poyais. De har faktisk købt en del af landet, så de kan dyrke jorden og få et bedre liv derovre. Der er bare et problem. Landet findes slet ikke. Det er ren fantasi, og de ma...
De falske betjente 09.07.2026 13:28
Midt om natten ringer det på døren på et museum i USA. Det er politiet, som står derude. Nattevagterne lukker døren op. Men der er noget galt. For det er ikke rigtige politibetjente. Det er nogen, som har klædt sig ud med falsk skæg og uniformer. Nu bliver nattevagterne nervøse. Men de når ikke at slå alarm. I stedet bliver de ført ned i kælderen og låst fast med håndjern. Hvad er det, de falske b...
Pengesvindleren 02.07.2026 16:44
Stein Bagger lever et liv i luksus. Han har lækre biler, kæmpestore både og bor på dyre hoteller. Han gør det nemlig så godt på sit arbejde, at han får masser af penge og vinder priser, og der bliver skrevet fine artikler i aviserne. Men Stein har en hemmelighed. Det hele er bygget på en løgn. I virkeligheden har han snydt for millioner af kroner. Og snart bliver det afsløret. Derfor pakker han si...
Skateboardkuppet 25.06.2026 14:50
Fire mænd stormer ind i en bank med pistoler og masker på. Alle tror, at det er et bankrøveri. At mændene vil tage penge fra kassen og smutte hurtigt igen. Men nej. De har lagt en fælde for politiet. I virkeligheden foregår det rigtige røveri nede i kælderen. Røverne har nemlig gravet en tunnel og bruger et skateboard til at køre tyvekoster væk under jorden. Ude på gaden står politiet klar hele ve...
Hamsterburet 18.06.2026 14:46
I et fængsel er to fanger på vej i bad. De tænder for vandet. Det er varmt, så der kommer damp ud i hele rummet. En af fangerne sætter et lille bur på gulvet. Det er et hamsterbur. Og så går fangerne ind i badet. De forsvinder bag dampen fra det varme vand. Men fangerne bader slet ikke. De har nemlig gang i noget hemmeligt. Den ene åbner hamsterburet og begynder at rode med noget ovre ved væggen....
Bankfidusen 11.06.2026 12:59
Adele har åbnet sin egen bank. Det er en snydebank. Men det ved folk ikke endnu. Faktisk er de vilde med hende. Adele lover nemlig, at hvis folk kommer med alle de penge, de har i deres sparegris, så vil hun give dem endnu flere penge. Men i virkeligheden bruger Adele mange af pengene selv, og de fleste får aldrig deres penge tilbage. Hun snyder dem. Hvordan kan hun gøre det uden at blive opdaget?...
Røverne, der blev snydt 04.06.2026 16:02
En af de fineste og dyreste diamanter er udstillet i London. Diamanten er ligeså stor som et æg og milliarder af kroner værd. Det er guf for en gruppe røvere. Og de har den perfekte plan. De smadrer glasset ind til diamanten og skal lige til at gribe ud efter den - men så får de deres livs overraskelse. Pludselig er der politibetjente overalt. Planen er gået i vasken. Hvad gik galt? Hvordan vidste...
Elefantbanden 28.05.2026 12:56
En snedig tyvebande er på spil i England. Der er kun kvinder i banden, og det lykkes dem at stjæle bunker af tøj og smykker fra de fineste butikker i London. Tyvene har nemlig nogle smarte tricks. De har syet hemmelige lommer i deres kjoler, og de bruger også en kunstig arm. Faktisk er tyvene så gode til at stjæle, at de fortsætter i omkring 80 år. Men efterhånden er banden så berømt og berygtet,...
Millionærskurken 21.05.2026 16:42
Charles er nået til sidste spørgsmål i TV-programmet “Hvem vil være millionær?”. Hvis han svarer rigtigt, vinder han en million pund. Det er over otte millioner danske kroner. Alle i studiet holder vejret. Pludselig regner det med konfetti ned over scenen. Charles har svaret rigtigt! Han har vundet en million! Men det er ikke alle, der klapper af ham. For noget virker mærkeligt ved Charles’ svar....
Bombemanden 14.05.2026 14:16
En kvinde får et kæmpe chok, da hun åbner døren ind til en telefonboks. En bombe springer, og telefonboksen smadrer. Hun er heldigvis okay, men inde i telefonboksen finder politiet et brev. Det er fra bombemanden. Han lover, at han vil slå til igen. Og det gør han. Hjemme i sit hus sidder han og bygger nye bomber. Nu går den vildeste politijagt i gang, og mere end 600 døre bliver fjernet fra telef...
Helikopterrøveriet 07.05.2026 16:11
En mand og en kvinde bliver vækket af en høj lyd. Det er en helikopter. Den flyver meget lavt. Manden og kvinden kigger ud ad vinduet og ser helikopteren lande på taget af en bygning. Tre røvere hopper ud. De vil bryde ind i bygningen og stjæle penge. Røverne har forberedt sig hele natten. De har lagt kæder med søm ud på vejene, stillet falske bomber foran politiets helikoptere og pakket sprængsto...
Suppeflugten 26.03.2026 16:33
En duft af suppe breder sig i et fængsel i Japan. Snart får fangerne mad. Men fangen Yoshie har ikke tænkt sig at spise al sin suppe. Han hælder noget af den ned på sine håndjern og kæden omkring sit ben. Det er en del af hans plan. Yoshie hader nemlig at sidde i fængsel. Og han er flygtet flere gange. Men nu er han blevet sat i et fængsel, der er så sikkert, at ingen nogensinde er flygtet derfra....
Skriget 19.03.2026 16:54
På et norsk museum hænger det berømte maleri “Skriget”. Pål elsker det. Men han vil ikke nøjes med at kigge på det på museet. Han vil have det. Det viser sig dog ikke at være så nemt, men Pål giver ikke op. Han finder det perfekte tidspunkt at stjæle det. Han vil slå til, når vinter-OL i Norge starter. For så holder politiet øje med OL og ikke museet. Pål ved også allerede, hvor han vil gemme male...
Snydepelsen i New York 12.03.2026 14:15
George har fundet en rigtig smart måde at tjene penge på. Han sælger berømte steder i byen New York i USA. Faktisk lykkes det ham at sælge både broen Brooklyn Bridge, Frihedsgudinden, et museum og et spillested. Der er bare lige ét problem. George ejer ikke noget af det. Han er en snydepels. Og de berømte steder er slet ikke til salg. Hvordan kan George snyde folk igen og igen? I den her episode k...
Julekuppet 05.03.2026 12:31
En bil er ved at blive læsset med penge. Der er ekstra mange millioner, fordi det lige har været jul. Nu skal pengene køres ud til banker. Men en tyvebande holder øje med dem. De vil lave hul i hegnet og stjæle pengene. Hvis det lykkes, bliver det kuppet over alle kup. Men tyvene har kun én chance. Om et minut er bilen med pengene kørt. Uret tikker. Vil deres store plan lykkes? I den her episode k...
Den falske pilot 26.02.2026 14:43
Frank er på vej igennem lufthavnen. Han har sin pilotuniform på, men han er ikke på vej på arbejde. Han skal bare ud at flyve som passager. Piloter kan nemlig flyve uden billet. Det har Frank gjort mange gange. Han flyver faktisk gratis rundt i hele verden og lever et liv i sus og dus. Der er bare lige et problem. Frank ER slet ikke pilot. Han lyver. Så hvad gør han lige, da en rigtig pilot beder...
Hundetyvene 19.02.2026 12:45
En aften er hundelufteren Ryan ude at gå tur med tre hunde. Deres ejer er den berømte sanger og skuespiller Lady Gaga. Men Ryan passer hundene, mens hun er ude at rejse. Pludselig kører en bil op på siden af Ryan. To mænd springer ud. De kræver at få hundene. Men Ryan nægter at slippe dem. Vil det lykkes mændene at få fat i hundene? Og hvorfor vil de stjæle Lady Gagas hunde? I den her episode kan...
De forsvundne guldhorn 12.02.2026 15:19
Niels har en hemmelighed. Han har stjålet to meget berømte guldhorn. Nu vil han smelte dem om. Guldhornene er danske nationalskatte fra gamle dage. De er meget værdifulde. Niels har faktisk stjålet dem fra selveste kongen. Når han smelter hornene om, er de tabt for altid. Men hvorfor vil han ødelægge dem? I den her episode kan du høre om guldhornstyven og hans store svindelnummer. Produceret af Be...
Podcast simili
Replaio non è un editore di podcast; i nomi dei programmi, le copertine e l'audio appartengono ai rispettivi autori e vengono distribuiti tramite feed RSS pubblici