Jagten på magten

Bag Christiansborgs synlige drama arbejder en professionel verden af lobbyister, rådgivere, tænketanke, interesseorganisationer og kommunikationsfolk. De skriver notaterne, leverer tallene, åbner dørene og finder de argumenter, der kan få en sag til at glide gennem systemet. Det kan gøre politik mere oplyst. Men det kan også betyde, at magten samler sig hos dem, der kender spillet indefra. Er folk...

De sociale platforme blev engang hyldet som demokratiets nye samtalerum. Alle kunne blande sig, finde ligesindede og tale direkte til magthaverne. Men i dag er billedet mørkere: Hadefulde debatter, misinformation og algoritmernes jagt på opmærksomhed former i stigende grad den politiske samtale. Hvordan er platformene med til at forstærke konflikter, og hvad det betyder for demokratiet? Hvem har e...

Danmark er blandt verdens mest digitaliserede velfærdssamfund. Men når kontakten til det offentlige kræver MitID, e-Boks, apps og digitale kompetencer, opstår der nye former for ulighed. Vi undersøger, hvem der får mere handlekraft, hvem der bliver hægtet af, og hvad digitaliseringen gør ved demokratiets hverdag. Medvirkende: Irina Papazu, lektor på IT-Universitetet i København & Natasha Friis...

I velfærdsstatens maskinrum træffes hver dag afgørelser, der kan ændre menneskers liv. Særligt på det specialiserede socialområde beror hjælpen ofte på socialfaglige skøn, komplekse regler og pressede kommunale budgetter. Så hvordan sikrer vi retssikkerhed, når magten udøves i det vanskelige samspil mellem jura, faglighed og økonomi? Medvirkende: Nanna Mik-Meyer, professor i sociologi, Copenhagen...

Tillid fungerer som et immunforsvar mod falske nyheder. Den danske offentlighed er – endnu – ikke gennemsyret af mis- og desinformation, som tilfældet i andre lande, og det skyldes, at borgerne forsat tror på, hvad de læser, hører og ser i de etablerede nyhedsmedier. Men villigheden til at betale for journalistisk indhold er på tilbagetog, og det mærkes ikke mindst i de tyndest befolkede dele af l...

Ingen over eller ved siden af Statsministeriet. I de senere år er regeringstoppen blevet stærkere, og embedsværket er samtidig blevet tvunget til at arbejdere hurtigere. Aftaleparlamentarismen og de styrkede regeringsudvalg har forskudt magtens centrum: Mere og mere politik bliver til inde i lukkede forhandlingsrum på baggrund af brede forlig. Er det folkestyrets styrke – eller topstyringens trium...

Folketinget er blevet en effektiv lovmaskine. Men samtidig betyder de stadig flere love, hurtigere processer og aftaler bag lukkede døre, at beslutningerne ofte risikerer at blive stresset igennem. Grundighed, åbenhed og demokratisk kontrol er på spil. Og det kan føre til lovsjusk og hovsaløsninger. Hvilken dynamik er stærkest? Den gode dynamik, hvor parlamentet udviser hurtig handlekraft, eller d...

Forbindelsen mellem borgere og politikere er under forandring. Partierne har færre medlemmer, den politiske kommunikation bliver mere styret – og afstanden mellem beslutningstagere og befolkning stiger. Det kalder på nye måder at engagere og styrke deltagelsen i folkestyret. Så hvordan kan vi tjekke sprækkerne i vores demokrati og sørge for, at den næste generation også kan mærke, at demokratiet e...

Digitalisering har ændret magtens spilleregler og voksende ulighed udfordrer demokratiets sammenhængskraft. Vi ser nærmere på svækkede partier, elitens dominans og hvorfor flere borgere – især unge og udsatte – mister troen på, at demokratiet kan gøre en forskel for dem. Så hvordan former stigende ulighed og digitalisering vores oplevelse af, hvem vores folkestyre er til for?   Vært: Lars Trier Mo...

En voksende gruppe i Danmark har ikke stemmeret til Folketinget – selvom de bor her, arbejder, betaler skat og deltager i samfundet. Men hvad betyder det for demokratiet, når over 400.000 voksne er udelukket fra den politiske beslutningsproces? Vi undersøger konsekvenserne af den restriktive valgret – og spørger, om Danmark risikerer samme tillidskrise, som vi ser i andre demokratier.  Vært: Lars...