Det forjættede land

Én særlig person har defineret Israelsk politik siden halvfemserne: Benjamin Netanyahu. Han er hardcore revisionist, og for ham gælder alle kneb i kampen for Israels sikkerhed. Som den eneste premierminister har han ikke kæmpet i nogen af Israels krige, og det er måske forklaringen på at han har brudt med det, der kaldes “kontrakten fra 1948” - at fløjene i Israelsk politik trods forskellige ideol...

I 1990erne bliver de store ideologier og nationale fortællinger opfattet som enten komiske eller irrelevante af de unge. Det gælder også i Israel, hvor zionisme nu kun er noget for de gamle og de ultrareligiøse. Post-zionismen kunne også ses i den groteske og ironiske litteratur, og verden så i starten af halvfemserne lys ud med fredsforhandlinger mellem Israel og PLO i Oslo. Men lykken var kort....

Vi skifter i dette afsnit perspektiv og ser zionismen fra dens ofres synspunkt. Det gør vi med inspiration af den amerikansk-palæstinensiske teoretiker Edward Said. For palæstinenserne er zionismen en trussel mod deres eksistens, hvilket kulminerer i Nakba, katastrofen i 1948, hvor den israelske gruppe Irgun udfører massakrer mod civile og hvor hundredtusinder bliver fordrevet fra deres land. En k...

Sejren i Seksdages krigen i 1967 bliver ikke bare et enormt selvtillidsboost til den unge nation Israel, det bliver også begyndelsen til den nationalreligiøse zionismes fremmarch. Selv de sekulære zionister fra den marxististiske fløj begynder at referere til de hellige jødiske skrifter, når de forsvarer at besættelsen af Jerusalem, Vestbredden og Gaza. Religiøse bosættere dukker op, og en form fo...

Da 2. verdenskrig bryder ud, står zionisterne i Palæstina i et dilemma. I Europa bliver jøder i tusindvis dræbt og forfulgt, men briterne har lukket for migration til Palæstina, på grund af konflikterne med palæstinenserne. Så briterne er fjender i Palæstina men allierede i kampen mod nazisterne i Europa. Da krigen slutter, har de overlevende europæiske jøder ingen steder at vende tilbage til, og...

Palæstinenserne begynder at gøre oprør mod jødernes stigende tilstedeværelse. Det kulminerer i massakren i Hebron, der minder jøderne om pogromerne i Østeuropa, som de flygtede fra. Ben Gurion tager lederskabet i bestræbelserne på at skabe det jødiske hjemland. Han skal navigere mellem revisionisterne, der ikke vil slå hårdt til mod palæstinenserne og englænderne, der har mandatet over området og...

De socialistiske jødiske pionerer forsøger at dyrke deres hjemland frem i det britiske mandat. De slider under solen med hakke, skovl og en digtsamling i baglommen. Det er benhårdt, og de ser med beundring på de arabiske indfødte bønders naturlige forhold til jorden. En højreradikal fraktion af zionisterne har et mere kynisk syn på situationen. Der er ikke plads til to nationer på samme jord. Der...

Zionisterne diskuterer jødernes fremtid på livet løs. Max Nordau kommer med teorien om ghettoen som jødernes “hjemland”, som de skal væk fra. Og han introducerer idealet om “muskeljøden”, der træner sig stærk med gymnastik, retter ryggen og tager kampen op mod antisemitterne. Andre blandt zionisterne fokuserer mere på den jødiske historie og det hebraiske sprog som vejen til at give jøderne oprejs...

I Wien går en desillusioneret ung jødisk mand rundt og begynder at drømme om en jødisk idealstat, en multikulturel moderne stat uden religion, som tyskere, englændere og franskmænd vil misunde. De tanker bliver til bogen Jødestaten og starten på zionismen. Værter: Anne Pilegaard Petersen, journalist, og Jakob Egholm Feldt, professor i global historie I redaktionen: Laura Skeldgaard Paulsen
Produce...

Et værtshusslagsmål i en lille by i Rusland i 1881 antænder et jødehad, der starter pogromer mod jøderne årtier frem. Samtidig er intellektuelle og progressiveman i det vestlige Europa i fuld gang med at diskutere, hvordan jøderne bedst assimileres i samfundet ud fra spørgsmålet: Er det samfundet skyld, at jøderne et problem - eller er det jødernes skyld, at de er et problem for samfundet? Men pog...

Et værtshusslagsmål udenfor Kiev i 1881 bliver starten på de store jødeforfølgelser i Østeuropa, som i over hundrede år har præget Zionismens vilde og overraskende historie. Fra Theodor Herzls utopi om en multikulturel jødisk idealstat uden religion, over jødernes forsøg på at ændre sig fra ghettojøder til muskeljøder og til de første bosættere i det daværende Palæstina. Fra de første konflikter m...