I teorien

Teddy Brask-Andersen er begyndt at sprøjte romaner ud, som bliver lavet med en AI-sprogmodel. Han prompter maskinen, men skriver ikke selv. Han læser faktisk heller ikke bøgerne. Er det forfatterens endegyldige død, vi er vidne til - eller er det snarere tekstens død? Hvad er det for et produkt, der bliver skabt, når en maskine bliver instrueret i at tilføje et "menneskeligt touch" - måske er det...

I debatten om privilegieblindhed er der den lidt oversete dimension, at blindheden selv er det største privilegium. Den måde, vi gør os selv blinde for vores privilegier, forhindrer et opgør med dem. Mens der findes naive måder at være blind for sine privilegier, findes der også mere raffinerede og oplyste måder, hvor viden om privilegiet selv bliver til en skærm, der beskytter mod handling. Vi ko...

Det kan i dag virke som om, vitsen i sin talte form er ved at blive fortrængt af memet, måske som en del af den udvikling, der lader billederne overtage en større og større del af vores medieflade og offentlige rum. Men hvis Freud havde ret, så er vitsen ét af de ganske få steder, hvor det ubevidste viser sig, og vi spørger derfor: Hvordan fremkalder vi denne, potentielt subversive, dimension i me...

Der er priser overalt. Fra Academy Awards til årets kassemedarbejder. Hvad er det med alle disse priser, og hvor går grænsen mellem en pris og en konkurrence? Vi undersøger prisernes ideologiske betydning og spørger, om pris-inflationen er et symptom på en form for hyper-sublimering, hvor alt skal gøres exceptionelt, fordi intet længere er værd at kæmpe for. Hosted on Acast. See acast.com/privacy...

Når nogen skråsikkert hævder at være enten optimist eller pessimist, er der grund til at være på vagt. Ofte er den største optimist hemmeligt melankoliker og den mest pessimistiske i virkeligheden ganske godt tilfreds. Måske er det derfor, det virker troværdigt, når nogen viser begge sider? Som heavy metal-koncerterne, hvor lyrikken og musikken er ekstremt mørk og tiltroen til fællesskabet sa...

Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med ned...

I Aalborg vil man lukke uddannelsen i anvendt filosofi - sammen med bl.a. musik, samfundsfag og kunst og teknologi. Hvad er det, der dermed siges om, hvad der er regnes for værdifuldt, og hvilken rolle tænkning og dannelse spiller i nutidens samfund? Vi gennemgår ideen om “anvendt filosofi” gennem en undersøgelse af applikation som henholdsvis overførsel og foldning - og en sammenlignende læs...

Der er plagiat forbundet med enhver artikulation af tanker. Kunst laves på kunst, som Højholt sagde. Samtidig er der dog tilfælde, der helt oplagt er tyveri af tanker, hvor nogen bevidst stjæler uden at stå ved det. Men hvor går grænsen - og hvad er det helt præcist, man stjæler, når man gør andres tanker til sine egne? Vi undersøger plagiat ud fra teorien om, at det handler om kidnapning af den a...

Man hører oftere og oftere, at folk siger "verdenen" i stedet for "verden", fx: "Verdenen er et vildt sted lige nu". Der kan naturligvis være tale om en almindelig sproglig glidning, men vi påstår, at der er mere til det. Hvad betyder det lille symptom? Prøver vi at overbevise os selv om, at verden(en) hænger sammen og er overskuelig, på samme måde som de mere afgrænsede og bestemte verdener som b...

Den populære forståelse af følelser er, at de sidder indeni. Det er derfor, det kræver arbejde at komme i kontakt med dem. Men når man så endelig er kommet i kontakt, er de til gengæld det mest autentiske, der findes: "Det er bare sådan, jeg har det!" Vi udfordrer denne forståelse af følelser og foreslår i stedet at tale om affekter, der altid provokeres udefra. Som i filmen "Falling Down" me...

Den populærkulturelle forståelse af evolutionsteorien siger, at den stærkeste overlever. I Darwins originale formulering var det dog den bedst tilpassede, der overlevede. Bedst tilpassede til hvad? Til den særlige niche, som arten har skabt i naturen. Men dermed er begrebet om en niche pludselig ret interessant, også for en politisk analyse. For hvem definerer, hvad menneskets niche er? Hosted on...

Filosofien har i hvert fald siden Austins  How To Do Things With Words? været bevidst om, at det at sige noget altid også er at gøre noget. Og at talehandlinger kommer i forskellige former og har forskellige slags effekter. Men hvad nu hvis man også kunne skrive en  How To Do Things With Ears?  Hvad vil det sige at lytte på forskellige måder - registrerende, aktivt forstående og int...

For ikke så mange år siden ville det have virket bizart at påstå, at vi ville komme til at se en kulturkamp udspænde sig omkring den korrekte anvendelse af personlige pronominer. Men det har vi fået, og det er en kamp, der faktisk kan være svær at finde sine ben i. Det kan virke som om, vi enten må sige, at sproget skal fungere, som det altid har gjort, hvilket medfører, at non-binære og transkønn...

The aim of psychoanalysis is not to understand. It is to cause change. Maybe this simple radicality contains a perspective for broader cultural and political interventions? In this program, we begin with Freud's approach to the interpretation of dreams and to the unconscious, before we try to understand why Jacques Lacan was so opposed to understanding. We speak English, because we are accompanied...

Det umulige sker, siger man i visse filosofiske kredse. Blandt andet er Alain Badious teori om begivenheden blevet forstået på den måde. Men hvis det umulige sker, er det så umuligt? Er det fx kun umuligt i én forstand, eller relativt til en bestemt situation, men ikke umuligt i streng forstand? Hvis vi fastholder, at det umulige rent faktisk er umuligt, kan vi så tænke en anden måde, det ikke des...

I utålmodighed med  small talk  har nogen fundet på at gå direkte til "big talk", dvs. til livets store spørgsmål, som man ligeså godt kan begynde at tale om uden omsvøb, så vi ikke spilder tiden og hinandens selskab. Men hvad nu hvis forskellen på "small talk" og "big talk" slet ikke er så stor, som det umiddelbart kan forekomme? Er det ikke svært at undslippe flosklernes domæne, hvis m...

Hvorfor har podcasten "I teorien" holdt pause, og hvordan kan det være, at tænkning er det, der som regel kommer til sidst i hierarkiet af ting, man bruger tid på? Når alle møder er holdt, arbejdet leveret, underholdningen konsumeret, og der er tilbragt kvalitetstid med venner og familie, så er der måske en smule tid, men ak, er det så ikke for lidt, og kan det i grunden ikke være lige meget?...

Nogle gange kan man komme i tvivl om det hele: Er det en drøm, jeg lever i? Har jeg taget helt fejl om alt, jeg troede på? Er det, jeg laver, i virkeligheden ubrugeligt? Tvivlen har et moment af galskab over sig. Kritikken er langt mere konstruktiv. Den analyserer, begrunder og bedømmer, men forbliver indenfor "reasonable doubt". Begge holdninger er dog måder at forholde sig skeptisk, afventende e...

Et rygte er et udsagn, der begynder at cirkulere, uden at det nødvendigvis har hold i noget, og som ingen rigtig ved, hvor kommer fra. Selvom rygter altid har haft et dårligt ry, er det dog lidt for letkøbt at ville overvinde fx de moderne mediers sladder og rygtedannelse med en "tilbagevenden til respekt for objektivitet og sandhed". (Rygtet om den uhildede objektivitet er selv noget ov...

Sommerferien er den største sammenhængende fritidsperiode i de fleste menneskers liv. Det er her, man selv kan bestemme, hvordan man vil bruge tiden uden at være styret af andres krav og forventninger. Eller er det? Hvad nu hvis der i virkeligheden ligger et uudtalt krav i kulturen om, at vi skal nyde vores ferie på netop vores egen, helt unikke måde - så vi kan vende tilbage til arbejdslivet med...

Der findes en lang række former for realisme, både i filosofien, politikken og populærkulturen. Oftest handler de om i én eller anden forstand "at sige tingene, som de er." Men måske overser de fleste former for realisme, hvordan deres egen, subjektive engagement ikke desto mindre er aktivt i den angiveligt nøgterne forståelse af verden. Med udgangspunkt i antagelsen om, at enhver realisme rummer...

Videnskaben kan ikke bruge anekdoter til noget, fordi de ikke kan generaliseres. Kulturen er fuld anekdoter, fordi mennesker ynder at fortælle historier fra deres egne liv, som siger noget om, hvem de er. Måske er der dog en tredje måde, anekdoten kan bruges på. Som sandhedens sted, hvor anekdoten kan opbevare og udtrykke noget, der overgår den, der fortæller anekdoten. Hosted on Acast. See acast....

For den, der arbejder med begrebet om neurodiversitet, er alle hjerner forskellige. Imidlertid er problemet, at vi samfundsmæssigt opretholder bestemte forestillinger om normalitet, hvilket gør nogle til neurodivergente, i forhold dem man kan kalde neurotypiske. Det er et problem, fordi adgangen til deltagelse i samfundet er betragteligt sværere for neurodivergente. Selvom begrebet om ne...

Hvorfor har en gruppe studerende slået sig ned i en have på Københavns Universitet? Hvad handler deres protester om, og hvordan bør universitetet reagere på det? Det er udgangspunktet for en undersøgelse af, hvad "camping" i virkeligheden er for et fænomen. Vi afsøger det som aktivisme, der indeholder (mindst) fire dimensioner: Som besættelse; som midlertidigt, undersøgende campistfællesskab;...

Svend Brinkmann og Dronning Margrethe var for nogle år siden begge fortalere for "det unyttige", dvs. for at huske at gøre noget, der ikke tjente et eller andet instrumentelt formål, men havde "værdi i sig selv". Men hvem bestemmer egentlig, hvilke former for unyttig beskæftigelse, der har værdi i sig selv - og kan det overhovedet lade sig gøre at beskæftige sig med noget, der ikke i sidste ende a...