Det Kongelige Akademi

Hvordan kan man som arkitekt bære sig bedst af med ad skabe arkitektur, der arbejder med dagslyset og ikke mod det? Med udgangspunkt i Pavillonen Poetisk Dagslys undersøger podcasten sammen med dagslysforsker Louise Grønlund fra Det Kongelige Akademi, hvilke æstetiske, sanselige, poetiske og bæredygtige potentialer dagslyset rummer. I afsnittet hører vi arkitekt og designer Carlo Volf om hans syn...

Hvordan kan man som arkitekt bære sig bedst ad med at skabe arkitektur, der arbejder med dagslyset og ikke mod det? Med udgangspunkt i Pavillonen Poetisk Dagslys undersøger podcasten sammen med dagslysforsker Louise Grønlund fra Det Kongelige Akademi, hvilke æstetiske, sanselige, poetiske og bæredygtige potentialer dagslyset rummer. I afsnittet hører vi bæredygtighedsingeniør Micki Aaens tilgang t...

Papir – det vi skriver og tegner på, her hvor vi kan få indsigt i Søren Kirkegaards personlige kærlighed, her hvor vi kan læse Karen Blixens originale manuskripter – er en skrøbelig størrelse. Hvis ikke det bevares korrekt forgår det, og vigtige vidnesbyrd om vores historie kan gå tabt. Derfor er det godt, vi har konservatorer, der gennem viden om papirs alder og kvalitet kan regne ud, hvordan det...

Genstande på vores museer er skrøbelige. Særligt hvis de er meget gamle er det vigtigt at konservere dem. F.eks. som Hjortspringbåden , der stammer fra oldtiden. Den blev fundet i en mose, og man kendte til fundet et stykke tid inden, den blev fisket op. For i en mose sker der ingenting med træ, selvom det er ældgammelt. Langt værre forholder det sig, når træet bliver iltet – og så står konservato...

Hvad kan et isbjørnekranie fortælle om nutiden biodiversitet? En hel del, hvis du spørger naturhistorisk konservator, Kristian Murphy Gregersen. Det er nemlig ikke for hyggens skyld, at man bevarer vores naturhistoriske samlinger. Man gør det for at studere samlinger og se sammenhængen - hvordan har vi udviklet os evolutionært? Samtidig kan samlingerne også bruges i forskningsmæssigt sammenhæng ti...

Når vi kigger på kunst på kunstmuseer, tænker vi sjældent over, hvilke overvejelser der ligger bag lige præcis den placering, maleriet har, hvilket lys, vi ser det i, og hvilken temperatur, værket befinder sig i. Det gør konservatorer. De sørger for at kunsten bliver reddet, bevaret og vedligholdt, så vi alle kan beundre det. I denne podcast er vi på besøg på Statens Museums for Kunsts afdeling fo...

J46 hedder stolen FDB-stolen, der blev designet af Poul M. Volther 1956. Det er en klassiker i dansk designhistorie, og man mener, at den står i 200.000 hjem. I udstillingen Adfærd/Velfærd står der mere end en håndfuld af stolen. Alle med hver deres særegne præg; bløde ryglæn, ekstra bredde, lodret armlæn. For følger design med alderen? I takt med at kroppen ældes, opstår der nye behov – hvordan g...

Det første man møder i udstillingen Adfærd/Velfærd på Det Kongelige Akademi, er et hus i to etager. Det er bygget i sin faktiske størrelse med en åben ende, så man kan kigge ind. Det er et Star Home, som der er bygget i 110 eksemplarer i landsbyer i Tanzania. Husene er tegnet for at forebygge sygdomme og fremme sundhed i varme, tropiske klimazoner. Man kan se projektet på udstillingen Adfærd/Velfæ...

Det er nok de færreste, der tænker over det i hverdagen, men er man barn med en funktionsnedsættelse, er de fleste legepladser forbundet med ting, man ikke kan, fremfor leg. Derfor satte to studerende sig for at designe en legeplads, hvor der er plads til alle. De fik hjælp fra pigen Saga, der som niårig fik en hjerneblødning, hvorefter hun var bundet til en kørestol, imens hun blev genoptrænet. M...