AK
AbdelKarim & Hamida Talks
Vi er et ægtepar, på vores 21. års ægteskab, henholdsvis sociolog (AbdelKarim) og sprogpsykolog (Hamida), der brænder for at komme i dybden med de komplekse udfordringer som det moderne (familie)liv byder på. Det gør vi gennem podcast, foredrag og workshops. Podcasten kan høres på de gængse platforme: Spotify, Apple Podcast m.fl.
Wo hören?
Podcasts in der App Replaio Radio Bald verfügbarPodcasts kommen bald in die App. Installiere sie jetzt und erlebe als Erster einen ganz neuen Blick auf Podcasts
Folgen
Vi er tilbage! - afsnit #33 - AbdelKarim & Hamida Talks 20.02.2025 43:56
I afsnit #33 vender vi tilbage efter en lang pause 😊 Vi taler om, hvad der er sket siden sidst. Hvorfor vi vendt tilbage nu, hvad der sker ude i den store verden, særligt Palæstina, og hvordan det påvirker os som muslimer. Vi kommer også ind på nogle af de emner, som vi ønsker at tale mere om i de kommende afsnit, såsom netop ægteskab, køn, familieliv, samfund og meget mere. God fornøjelse.
Social Media Overdrive - m. Zainab Nasrati - afsnit #32 - På kanten af enighed 25.04.2021 1:20:21
I afsnit #32 tager vi et lille afbræk fra parforholdsserien '359° Ægteskab' og retter blikket mod brugen af sociale medier. Vi har fornøjelsen at have Zainab Nasrati som gæst i dette afsnit. Zainab er forkvinde for bogforlaget 'Ordskælv' og ivrig fortaler for fremmelse af samtalekultur og brugen af sin stemme i litterær eller anden kunstnerisk sammenhæng. Vores samtale finder sted midt i Ramad...
Intimitet i parforholdet - 359° ægteskab, del 8 - afsnit #31 - På kanten af enighed 09.03.2021 37:59
Fortrolighed, sårbarhed, nydelse og en følelse af dyb forbundethed er noget af det der kendetegner intimiteten i et parforhold. I flere episoder har vi talt om hvad der former vores evne til at danne relationer og udvikle os som individer. I episode #31 går vi i kødet på limen i parforholdet. Hvad nærer parforholdet og hvad ødelægger det? Hvorfor kan det være så svært at holde liv i intimiteten i...
Spiritualitet & selvudvikling i parforholdet . - 359° ægteskab, del 7 - afsnit #30 - På kanten af enighed 19.11.2020 36:33
For nogen er spiritualitet og selvudvikling uforenelige mens for andre er de to uløseligt forbundet. I afsnit #30 drøfter vi hvordan forholdet mellem religiøs selvudvikling hænger sammen med det mere videnskabeligt orienterede selvudviklingsparadigme. Vi kommer ind på det arabiske begreb 'Ihsan' (groft oversat: at gøre sit bedste eller forskønnelse; forklares yderligere i afsnittet) som ind...
Selvudvikling & ægteskab - 359° ægteskab, del 6 - afsnit #29 - På kanten af enighed 01.10.2020 49:47
Afsnit #29 er del 6 i serien ’359°ægteskab’. Forudsætningen for at lykkes i dit ægteskab er hviler på din villighed til at arbejde med dig selv, din karakter, din personlighed og generelle dannelse. Vi taler i dagens afsnit om hvordan et så individuelt projekt som selvudvikling hænger sammen med parforholdet. Hvad der ligger i begrebet selvudvikling, hvordan det hænger sammen med parforholdet og...
Hollywood Love - 359° ægteskab, del 5 - afsnit #28 - På kanten af enighed 13.08.2020 1:14:53
Hvad har filmene Titanic, Avatar og sangen Despacito at gøre med ægteskab? Og hvordan påvirker populærkultur – dvs. film, serier, musik og litteratur det moderne parforhold? I afsnit #28 forsøger vi at takle disse spørgsmål. Vi er alle forbrugere af moderne kulturprodukter, i den ene eller anden form. Film, serier, musik, radio/podcast, litteratur er mere tilgængeligt end det nogensinde har været...
Ægteskabet på glatis - 359°ægteskab, del 4 - afsnit #27 - På kanten af enighed 24.07.2020 51:19
I årtier har næsten halvdelen af alle ægtepar gået hvert til sit. Nye begreber er blevet en del af hverdagssproget: Bonusbørn, papforældre, eneforældre, sammenbragte familier osv. Den traditionelle familie med afsæt i et velfungerende parforhold er under stærkt pres og individer i alle led betaler prisen. Afsnit #27 handler om hvordan værdier og praksis i vores samfund påvirker hvordan vores pa...
Menta-hvaffor-noget? - 359° ægteskab, del 3 - afsnit #26 - På kanten af enighed 08.07.2020 1:19:37
At vi alle sammen besidder en indre verden, som vi kalder sindet, er der ingen der betvivler. Den indre verden består blandt andet af vores følelser, behov, intentioner, forestillinger, drømme, ambitioner og forventninger. Mentalisering handler om hvordan vi forholder os til den indre verden, vores egen og andres, på en måde der er åben, nysgerrig og kontinuerlig. Du kan forestille dig hvorfor det...
'Barndoms-reden' - 359°ægteskab, del 2 - afsnit #25 - På kanten af enighed 22.06.2020 1:03:48
Sidste episode af podcasten markerede starten på en ny serie, ’359°ægteskab’, om ægteskabets mange facetter. I afsnit #25 - 'Barndoms-reden' - tager vi fat på det første domæne i ægteskabslivet, vores fortid og dens rolle i vores parforhold. Vi taler om hvordan vores måde at være i relation på og vores forventninger til ægteskabet er uløseligt forbundet med det barndomsmiljø vi er vokset op i. Vi...
359° ægteskab, del 1 - Intro & de 5 domæner - afsnit #24 - På kanten af enighed 02.06.2020 58:19
I afsnit #24 slår vi hul på en ny serie, '359° ægteskab', hvor vi gerne vil gå i dybden med emnet ægteskab, over en række afsnit. Vi præsenterer de 5 domæner af parforholdet som vi gerne vil beskæftige os med i de kommende afsnit. Det første domæne dækker over ens personlige baggrund, opvækst, familie og anden påvirkning, som har formet hvordan man ser på og udlever et parforhold. Domæne nr. 2 er;...
På kanten af Corona - afsnit #23 - På kanten af enighed 27.03.2020 36:11
Afsnit #23 handler om Corona og den nye hverdag de fleste af os oplever lige nu. Vi optager afsnittet lidt over 2 uger inde i det danske corona-lockdown. Vi taler om den oplevelse det har været at skulle ændre sin hverdag så radikalt, med fx. at have børn hjemme fra skole. Vi kommer også ind på hvordan man som par er sammen meget af tiden og hvordan det påvirker dynamikken i et parforhold. Derudov...
SAS-reklame og danskhed - afsnit #22 - På kanten af enighed 25.02.2020 43:39
I afsnit #22 tager vi diskussionen op om samspillet mellem danskhed og det som ikke er dansk. Mellem minoritet og majoritet, mellem det som vi har til fælles og det vi har til forskel. Hvad er dansk/skandinavisk? Absolut intet - ifølge SAS. Hvor lander vi henne ifølge den logik? Og hvorfor rammer spørgsmålet en nerve? Vi bruger SAS’s reklame om ’Hvad der er skandinavisk?’. Lyt med når vi diskuter...
Ligestilling og ligeværd, i det muslimske ægteskab - afsnit #21 - På kanten af enighed 28.11.2019 1:30:49
Afsnit 21 handler om ligestilling og ligeværd. For hvad betyder disse begreber? og hvordan udspiller de sig særligt i ægteskabssammenhænge? Emnet er følsomt, kontroversielt og ubehageligt for mange af os. Det gør det endnu sværere at tale om, men også endnu mere nødvendigt. For hvordan efterlever vi retningslinjerne i vores tro, uden at miste sans for det levede liv, og de grå nuancer? Hvor livets...
Børn VS karriere - afsnit #20 - På kanten af enighed 12.11.2019 1:12:59
I afsnit #20 tager vi fat på emnet småbørn, karriere og institutioner. For hvad betyder allermest? Børn eller karriere? Og hvordan viser det sig i de valg vi træffer. Kan institutioner erstatte de nære relationer og den livsnødvendige tryghed, som de kære små mennesker så desperat har brug for? Hvis ikke. Er det så mest rigtigt at nedprioritere karrieren og være hjemme med sine børn, mens de er sm...
Lad os tale om undertrykkelse - afsnit #19 - På kanten af enighed 29.10.2019 40:27
Afsnit #19 handler om undertrykkelse i parforholdet. Vi dykker ned i emnet ved at Abdelkarim spørger Hamida om hun føler sig undertrykt i deres parforhold. Det er ikke tilfældigt. Historien om den undertrykte muslimske kvinde er udbredt, særligt i vores del af verden. Vi forsøger at bringe flere nuancer til denne diskussion ved at belyse hvilke faktorer, der spiller en rolle, når undertrykkelse f...
En samtale om prof. Jordan B. Petersons ideer, indflydelse og begrænsninger - afsnit #18 - På kanten af enighed 01.10.2019 1:35:00
Afsnit #18 handler om den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson, som i de sidste 3 år har været meget omdiskuteret. Vi kommer ind på hvad hans kernebudskaber er, herunder vigtigheden af det personlige ansvar, samt argumenter for religionens centrale rolle i moderne tider. Vi lever i en tid hvor alting er til diskussion, fake news og alternative sandheder er hverdagskost. Det er ikke så o...
Seksualitet - hvorfor er samtalen så svær? - afsnit #17 - På kanten af enighed 17.09.2019 1:16:58
I afsnit #17 er emnet seksualitet. Vi diskuterer hvilken kultur der er i de muslimske miljøer når det kommer til seksualitet i opdragelse, hvilke generationsforskelle der kan være ift. samtale om seksualitet og de udfordringer der er forbundet med at tale om følsomme emner. Vi kommer også ind på den måde seksualitet fylder i samfundet, i lige fra reklamer, dating-kultur, pornografi, ’Me too’ og me...
Op på hesten - Sæson 2 går i luften - afsnit #16 - På kanten af enighed 03.09.2019 1:24:19
Sommeren er nu officielt forbi og hverdagen har meldt sin ankomst. I afsnit #16 taler vi om det at vende tilbage på arbejde eller i skole efter en lang ferie og at få gang i hverdagen igen. Derudover kommer vi også ind på podcastens næste skridt. Vi genbesøger baggrunden for og vores formål med podcasten, og drøfter også nogle af de emner, som de kommende afsnit kommer til at handle om, heriblandt...
Personal responsibility VS structural discrimination - afsnit #15 - På kanten af enighed 29.06.2019 2:04:13
SEE ENGLISH DISCRIPTION FURTHER BELOW. I afsnit #15 har vi ægteparret Tarik Younis & Amani Hassani med i æteren. Tarik er Ph.d. i psykologi og Amani er Ph.d. i antropologi og sociologi. Dette afsnit foregår på engelsk. Vores samtale med Tarik og Amani handler om samspillet mellem det personlige ansvar og strukturel diskrimination. Social retfærdighed og det personlige ansvar er begge vigtige værdi...
Muslim af navn eller muslim af gavn - afsnit #14 - På kanten af enighed 31.05.2019 1:27:30
Afsnit #14 - Muslim af navn eller muslim af gavn - handler om rammer VS værdier, form VS indhold. Og hvad menes der lige med det? Rammer er det konkrete og håndgribelige – såsom bønnen, faste, almisse, læse i Quranen osv. Værdierne handler om mere ’flygtige’ størrelser såsom visdom, forståelse, mening, godhed, barmhjertighed osv. Et eksempel vi taler om er ’Islamisk opdragelse’ – for hvad er det,...
Forpligtende forhold, i en 'fri' verden - afsnit #13 - På kanten af enighed 23.05.2019 1:02:36
I afsnit #13 handler vores samtale om frihed i samspil med ægteskab. Man kan argumentere for at et bindende forhold har en særlig dynamik, eller modsætningsforhold, med den individuelle frihed. Men i vores samtale bruger vi netop ægteskabet til at komme ind på nogle af de dybere dimensioner der er mellem frihed og viljen til at forpligte sig. Vi kommer bl.a. ind på hvilke indstillinger der ligger...
Frihed, i en verden fængslet af skærme - afsnit #12 - På kanten af enighed 17.05.2019 48:28
Du befinder dig lige nu i skærmenes fortryllende verden 😊. Hvis vi skal være ærlige, må mange af os indrømme at vi bruger (for) meget tid foran skærme. I dette afsnit diskuterer vi en af det moderne menneskes største muligheder, men samtidig store udfordringer. Skærme er overalt. Teknologien har skabt muligheder for at arbejde, underholde sig, søge information, kommunikere og connecte som aldrig...
En samtale om frihed - i det politiske og private - afsnit #11 - På kanten af enighed 14.05.2019 1:23:39
Afsnit 11 handler om begrebet frihed – et begreb som bruges ofte, men sjældent forklares eller defineres. Frihed for dig er måske ikke det samme som for mig. Og hvor slutter min frihed og hvor starter din, og hvad sker der i mødet mellem vores respektive ’friheder’. Vores samtale tager udgangspunkt i en artikel, ved navn – ’Vi har brug for et nyt frihedsbegreb’. Artiklen er et interview med to for...
Debat VS samtale - hvad er formålet? - afsnit #10 - På kanten af enighed 08.05.2019 1:04:27
Podcastens 10. afsnit handler om: debat-formatet overfor samtale-formatet. I disse dage med folketingsvalg ser vi hvordan debatter bliver brugt flittigt – mellem politikere, på medier og i den offentlige debat. Men hvad med samtalen, hvor meget fylder den, i det politiske, såvel som imellem folk generelt. Vi kommer ind på hvilken betydning, eller hindring, ideologier kan have for vores evne til at...
Hvorfor stemmer folk på DF? - afsnit #09 - På kanten af enighed 02.05.2019 48:27
I dette afsnit tager samtalen udgangspunkt i en avisartikel (ved navn: ’Farvel og tak til DF’) som vi diskuterer. Artiklen handler om en mand der betegner sig selv som en del af den kreative klasse og samtidig har stemt DF i mange år, samt hans argumenter for hans valg. Fra artiklen bevæger vi os over i en større snak om den offentlige debat om indvandring, muslimer og de udfordringer der er på di...
Ähnliche Podcasts
Replaio ist kein Herausgeber von Podcasts; die Namen der Sendungen, Cover und Audioinhalte gehören ihren Autoren und werden über öffentliche RSS-Feeds verbreitet