Vov at Vide

Robotter rykker tættere på vores hverdag, både på hospitaler, i industrien og måske i dit hjem. Men samarbejdet fungerer kun, hvis tilliden er på det rigtige niveau. Derfor bliver forsket i, hvordan man måler tilliden mellem menneske og robot, og hvordan man kan skrue på den. Robotter kan arbejde hurtigt og præcist. Men selv den mest avancerede maskine er ikke meget værd, hvis vi ikke tør stole på...

En lille lommerobot er under udvikling til børn med svær angst. Den siger ingenting, men den kan måske hjælpe til, at børnene får styr på følelserne med at skabe en mental distraktion. 5-10 procent af danske børn og unge rammes af svær angst. En af de metoder, der traditonelt bruges til at dæmpe angsten, er åndedrætsøvelser, som kan give kroppen ro. I dette andet afsnit i Vov at vides robotserie h...

Ældre patienter mister ofte kræfter under et besøg på sygehuset. I et nyt, stort forskningsprojekt har en motionsrobot været testet som hjælp til at holde dem i gang, så man måske kan forebygge tab af funktion og nye indlæggelser. Når ældre bliver indlagt på grund af fald, lungebetændelse eller dehydrering, er det ikke kun den akutte sygdom, der er problemet. Selve indlæggelsen kan føre til tab af...

Mange siger per automatik, at politikerne får for høj løn. Men lønnen er kun én parameter i et regnestykke, der i sidste ende skal sikre, at vi har kapable folkevalgte og et velfungerende folkestyre. Over en million kroner i grundvederlag lyder af meget sammenlignet med en gennemsnitsløn. Men at blive valgt til Folketinget kommer også med omkostninger for de politikere, som befolkningen giver muli...

Lavvandede søer og moser kan i fremtiden få en langt større negativ rolle for klimaet, end deres størrelse antyder. Når vi taler om drivhuseffekten, handler det ofte om store udledninger og globale processer. Men også små, lavvandede søer, moser og sumpede områder kan bidrage væsentligt gennem udledning af den potente drivhusgas metan. I en ådal nær Silkeborg undersøger danske forskere, hvordan sø...

Når sundhedsvæsenet prioriterer at få så meget sundhed for pengene som muligt, kan nogle patientgrupper blive systematisk dårligere stillet. Pressede sundhedsbudgetter tvinger sundhedsvæsenet til at prioritere mellem behandlinger, men dermed skal der også prioriteres mellem typer af patienter. Mest sundhed for pengene måles normalt i kvalitetsjusterede leveår, men logikken i det mål betyder, at æl...

Et forskningsprojekt har undersøgt, hvad der sker, når hjælpsomhed bliver en del af markedsøkonomien. Når du lægger kaffe, køkkenrulle eller juice i kurven, får du nogen gange også lidt god samvittighed med i handlen. Mange varer lover i dag støtte til miljø, sundhed eller sociale formål. Medfølelse er simpelthen blevet en del af vores forbrug, og det har forskere set nærmere på i både Danmark, It...

At lege er en selvfølge for børn. Men for nogle af dem kan det være svært at blive en del af legen med andre.   Professor Helle Marie Skovbjerg fra Designskolen i Kolding forsker i, hvordan man kan designe lege, der giver plads til alle – både de sikre legere og dem, der har brug for hjælp til at være med. Legene er blevet skabt i samarbejde med pædagoger, der både har bidraget med erfaringer og s...

Mange steder er der problemer med drikkevandsforsyningen, men danske forskere kan måske hjælpe. De arbejder på at optimere en 40 år gammel metode, som har ry for at være bøvlet, upræcis og langsom, men som også har stort potentiale. Ved at lægge en kæmpe spole ud på jorden og sende en puls ned i jorden, kan de afklare, om der er grundvand dernede. Men metoden har det svært med støj fra vores el-ne...

Ligesom et menneskes liv starter ved undfangelsen, er der også bestemte processer, der sætter gang i skabelsen af stjerner og planeter. Dem prøver forskere fra København at blive klogere på ved hjælp af det enorme teleskop ALMA i Chile. På adskillige hundrede lysårs afstand følger de, hvordan de første planet-byggesten samler sig om babystjerner. Nogle gange bliver det til en ”lille ny”, men ikke...

Forestil dig, at du træder ind på Rosenborg Slot i Christian den 4.s tid. Hvad ville du høre? Musik fra hoffet, lyden af tjenestefolk, dyr i gården eller måske et ekko af Danmarks tid som kolonimagt og slavebesiddere? Musikforskeren Christine Jeanneret har genskabt fortidens lydlandskab fra et vigtigt sted i den danske historie. Hun har gravet sig ned i arkiver, noder og malerier for at finde ud a...

Danske forskere vender hovedpineforskningen på hovedet og undersøger dem, der aldrig får ondt på øverste etage. Omkring fire procent af befolkningen oplever aldrig hovedpine, uanset om de mangler søvn, bliver syge eller drikker for meget vin. Et studie fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har forsøgt at komme tættere på en forklaring på det specielle fænomen, og det kan du høre mere om i d...

Oppe i dit hoved tikker et ur af nerveceller, der styrer din tid. Uanset om det er lyst eller mørkt, ved det, hvor du er henne i din døgnrytme; om du skal være aktiv, eller om det er tid til nattesøvn. Professor Martin Fredensborg Rath forsker i, hvordan små klokkegener rundt omkring i kroppen er med til at diktere din tidsfornemmelse, og hvordan de kommunikerer med det indre ur i vores hjerne. De...

Selvom det virker som om, at den indre computer er totalt slukket, når vi sover, sker der en masse oppe i vores hoveder. I små svingninger og korte semi-opvågninger gemmes sporene af dagens oplevelser. Lektor Celia Kjærby undersøger, hvordan netop disse søvnfaser er nødvendige for vores hukommelse, og hvad der sker, når rytmen forstyrres i takt med vores alder.  Podcastafsnittet er det andet i en...

Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for sundhedsvæsenet; også når det gælder noget så menneskeligt som søvn. Professor Christian Igel forsker i, hvordan algoritmer kan bruges til at analysere søvnmønstrene hos patienter, der døjer med deres søvn. Systemet fungerer, er lynhurtigt og præcist, men der er alligevel lang vej til, det kan bruges i den egentlige behandling.   Podcastafsnittet...

Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ikke...

I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og...

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, h...

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der e...

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at...

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale.  Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en e...

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, f...

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forsk...

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone Simon...

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år.  Det perfekte...