Verden til forskel - DIIS podcast

Det står skidt til med verdens natur og klima. Drivhusgasudledning, skovrydning og forurening betyder, at vi står over for en række såkaldte tipping points, hvor vi vil have gjort uoprettelig skade på klodens klima og økosystemer. Derfor er der global konsensus om, at den grønne omstilling haster. Tiden er knap. Naturen er knap. Og de ressourcer, vi skal bruge til den grønne omstilling, er knappe....

En lang række danske overgreb mod den grønlandske befolkning er blevet afdækket og dokumenteret de seneste år. Vi har hørt om eksperimentbørnene, tvangsflytninger af mindre samfund, om juridisk faderløse børn og senest spiralkampagnen, hvor tusindvis af kvinder og piger fik opsat spiral uden samtykke. Statsminister Mette Frederiksen har sagt undskyld på vegne af den danske stat og lovet erstatning...

Niels Bohr Instituttets iskernearkiv i Brøndby industripark er en af verdens største samlinger af iskerner. Isen består af sammenpresset sne, som er faldet gennem millioner af år og er blevet til det, vi i dag kender som den grønlandske indlandsis. Ved at studere iskernerne kan klimaforskere få et ret præcist billede både af isens alder, og hvordan temperaturen på jorden har ændret sig gennem tusi...

Forskning i iskerner fra den grønlandske indlandsis er afgørende for at forstå fortidens klima. Ved at analysere isen kan forskerne få viden om, hvor gammel isen er, og hvor varmt det var, den gang Grønland var isfrit. Den forskning har kæmpe betydning for vores viden om indlandsisens afsmeltning og efterfølgende havstigninger i dag. For at transportere sig selv og deres udstyr og proviant op til...

På Christianshavns Torv i København står Grønlandsmonumentet. Hugget i granit og lidt tilbagetrukket fra vejen. I midten en høj skulptur af en grønlandsk fanger med sin kajak. Og på hver side af ham en skulptur, der forestiller to kvinder i gang med at fange fisk og sæl. Monumentet er et af de dyreste monumenter i Københavns Kommune. Faktisk var det så dyrt, at kommunen måtte købe det ad flere omg...

Humor er ikke bare noget, vi griner af. Humor kan også være farlig. Den kan være en skjult protest – en måde for folk at sige noget kritisk om samfundet og magthaverne. Men humor er ikke kun et våben mod magten. Den kan også bruges af magthavere for at styrke deres kontrol. I dag undersøger vi i selskab med postdoc Fannie Agerschou-Madsen og professor Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet, hvord...

Siden Belarus’ autoritære leder Aleksandr Lukasjenko blev genvalgt ved et omdiskuteret valg i 2020, har Belarus i samarbejde med Rusland brugt migranter og flygtninge til at presse Polen og EU. Og efter krigen i Ukraine startede i 2022, blev det kun værre. Ngo’er fortæller om, at migranterne jages gennem Bialowieza urskoven af belarusisk militær og opfordres eller presses til at angribe grænsehegn...

Når informationsrummet oversvømmes af støj, løgne og halve sandheder, er det ikke kun vores viden, men selve demokratiets fundament, der bliver testet. Flemming Splidsboel spørger chefredaktør på Berlingske, Pierre Collignon, hvordan vi som borgere og samfund kan stå imod manipulation – og hvorfor netop tillid er vores stærkeste våben. En samtale om, hvorfor kritisk sans og åben debat er mere effe...

Hvorfor lod millioner sig forføre af coronamyter? Under pandemien blev frygt, usikkerhed og vrede udnyttet systematisk – mens desinformation spredte sig hurtigere end virussen selv. Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, taler med Flemming Splidsboel om, hvordan coronakrisen blev en case i international desinformation – og hvorfor nogle samfund var langt mere sårbare end...

Hvad afslører dine data om dig – mere end du selv ved? Der findes ingen gratis tjenester online. Hver klik, hvert søg og hver lokation kan forvandles til data – og data kan forvandles til et våben. Flemming Splidsboel taler i dette afsnit med Tobias Hyrup, ph.d.-studerende i datalogi ved Syddansk Universitet, om, hvordan persondata bruges i moderne psykologisk krigsførelse – og hvorfor syntetiske...

Hvem bestemmer egentlig, hvad du ser online? Algoritmer styrer langt mere af dit liv, end du aner – fra nyhedsfeeds og reklamer til, hvem du dater, og hvordan du bevæger dig rundt i byen. Thore Husfeldt, professor ved IT-Universitetet, forklarer Flemming Splidsboel, hvordan algoritmer fungerer – og hvorfor de kan manipulere os, uden vi opdager det. Lyt med og hør, hvordan kunstig intelligens og sk...

Mediebilledet er under forandring: Algoritmer, nye platforme og syntetiske tekster ændrer vores måde at møde virkeligheden på – og gør det sværere at skelne mellem sandhed og manipulation. Flemming Splidsboel taler med Janni Møller Hartley, professor i journalistik ved Roskilde Universitet om, hvordan det danske og internationale mediebillede er forandret – og om de mange måder, medierne er blevet...

Hvordan kan vores hjerner være så avancerede – og samtidig så lette at manipulere? Hjernen belønner os, når vi bliver vrede, og søger konstant anerkendelse fra flokken – præcis de mekanismer, som kan udnyttes af dem, der vil splitte og manipulere. Flemming Splidsboel spørger videnskabsjournalist Charlotte Koldbye – som er forfatter til flere bøger om hjernen – hvorfor vi er biologisk sårbare over...

I slutningen af juni mødes NATO’s stats- og regeringschefer i Haag til forsvarsalliancens årlige topmøde. I årtier har NATO udgjort en sikkerhedspolitisk søjle, men med fortsat krig i Ukraine, krig i Mellemøsten og et presset forhold mellem Trump og USA’s allierede i Europa, lader alt til at være oppe i luften. Én ting kan vi dog formentlig regne med: De kommende år vil USA trække mange af sine mi...

Danmarks regering lover historiske investeringer i forsvaret, og pengene skal ikke kun bruges på at reparere nedslidte soldaterbarakker og ammunitionslagre. Danmark skal også være et forsvarsteknologisk foregangsland med droner, kunstig intelligens, kvanteteknologi og cyber. Vi skal med andre ord både købe mere men også producere mere. Logikken synes klar: Med et stærk forsvar kan vi afskrække vor...

Vesten, som vi kender den er i opløsning. USA er i færd med at vende ryggen til sin gamle ven, Europa, med handelskrig og trusler om at gøre Grønland amerikansk. Og europæerne kan ikke længere regne med at ligge i ly af amerikanske militære vinger. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, bliver der sagt, og konsekvenserne kan ikke underdrives, men hvad er det for en verdensorden, vi siger farv...

”Giv mig dine trætte, sultende masser, der længes efter at trække vejret i frihed.” Sådan lyder de berømte ord, der er indgraveret på Frihedsgudinden i New York. Ordene stammer fra et digt af den amerikanske jødiske poet Emma Lazarus. Sætningen refererer til de immigranter, der kom til USA i løbet af 1800-tallet. Mange gennem New Yorks havn. Og ikke mindst jødiske flygtninge, på flugt fra russisk...

”I holder øje med grænserne, vi holder øje med jer,” står der på bannere i et boligkvarter i Dakar i Senegal. De hænger side om side med bannere, der oplister migrantdødsfald, som kan forbindes med EU’s stadig mere restriktive grænsepolitik. EU arbejder på at bremse irregulær migration til Europa fra Afrika. Både ved at styrke kontrollen omkring Europas ydre grænser men også ved at lave aftaler me...

Det skulle være en del af Ghanas uafhængighedskamp, og i dag, 64 år efter Ghana sendte sine første soldater på en FN-mission, trækker missionerne lange spor inden for landets grænser. På godt og ondt. I tredje afsnit af DIIS’ serie om FN’s fredsmissioner zoomer vi ind på det afrikanske kontinent og en af verdens allerstørste bidragsydere til missionerne – Ghana. Flere og flere afrikanske lande, ta...

Marie Kolling er seniorforsker og antropolog og forsker i gæld. I august måned var hun på feltarbejde i Brasilien de to millionbyer São Paulo og Salvador på Brasiliens østkyst. I Salvador er Marie Kolling kommet i et bestemt område i udkanten af byen med jævne mellemrum siden 2013. På de 11 år har en international dagsorden om finansiel inklusion af fattige mennesker vundet genklang i hele verden....

I 2021 trak Vesten sig endegyldigt ud af Afghanistan, og allerede inden vi havde forladt landet var Taleban på vej mod Kabul. I dag er det igen det fundamentalistisk kvindeundertrykkende Taleban, der har magten over landet. Hvordan kunne det ske efter 20 års krig og en massiv international indsats, som skulle forhindre lige præcis det? Det har et hold forskere siden 2021 arbejdet på af finde svar...

Trump har flere gange sagt, at han vil afslutte krigen på en dag. Hvordan vil han gøre det? Og hvad vil det i så fald koste Ukraine? Valget af amerikansk præsident vil få enorm betydning for krigen i Ukraine. Med en samlet våbenbistand på 50 milliarder dollars er USA det land, der har givet mest til Ukraine. Samtidig er det USA, der koordinerer bistanden og afgør, hvordan våbnene må bruges af Ukra...

Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå. Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala...

I juni 2023 holder FNs Sikkerhedsråd et møde med ét punkt på dagsordenen. Situationen i Mali. Det er ti år siden FN sendte en mission til landet. Den nuværende leder af missionen kommer med sin redegørelse. Bagefter giver forskellige medlemslande deres besyv med. Til sidst får den maliske udenrigsminister Abdoulaye Diop ordet og lader bomben falde: MINUSMA, som missionen hedder, har slået fejl. Og...

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig.   76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd.   Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sa...