Økologisk Landsforening
ØKOPOD
Podcasten, der skærer ud i pap og lyd, hvordan vi får flere og bedre økologiske varer på hylderne.
Forfatter
Økologisk Landsforening
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
22. okt. 2025
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Ildsjælene #13 - Øko-ekspert giver gode råd 22.10.2025 24:37
Rikke Thorøe Grønning fra Good Food To Go håndfodrer dig med holdninger og hotte tips til, hvordan du får mere økologi ind i dit køkken. Take away- og spisestedet har Det Økologiske Spisemærke i guld. Hør, hvordan der er plads til 100 pct. økologi i budgettet ved at lave alt fra bunden, bruge alt på råvarerne og at tænke kreativt - eksempelvis ved at udskifte purløg med porretoppe.
Ildsjælene #11 - Brobygger mellem land og by 05.08.2025 24:33
Det var livsomvæltende for Julie Rohde Birk, da hun i 2012 tog på et marked på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Efter markedsdagen skiftede hun arkitektstudier i Aarhus ud med at læse til økologisk landmand. I dag arbejder hun som forstander for skolen på at bygge bro mellem øko-landbrug og by.
Ildsjælene #12 - Økologi og global solidaritet 14.07.2025 25:05
Projektleder Sigrid Soelberg Vestergaard tager dig med til Økologisk Landsforenings program i Østafrika, hvor økologiske metoder og en unik mobiliseringsmodel forbedrer levevilkår for nogle af verdens fattigste. Og så har hun en konkret opfordring til dig, der også brænder for at gøre verden mere lige: Du kan selv bidrage til udviklingen ved at vælge økologiske produkter som kanel, vanilje og kard...
Ildsjælene #10 - Køer skal på græs 04.04.2025 24:13
Torsten Wetche er en af de landmænd, du kan møde til Økodag, hvor øko-køerne løber på græs. På Hvanstrup i Himmerland er det grønne græs den røde tråd, for Torstens 130 køer får kun foder på basis af gårdens egne græsmarker. Lyt til historien om hans stærke relation til græs og dyr. Ikke mindst ko nummer 47. Økodag og udarbejdelsen af denne episode er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Øk...
Ildsjælene #9 - Vejlernes naturmand 30.11.2024 26:51
Tag med Niels Lisborg i felten med svuppende gummistøvler i vådområdet Vejlerne i Nordjylland. Naturreservatets driftsleder brænder for at vise, hvordan græssende køer plejer de vidtstrakte enge. Episoden frister med fascinerende viden om fugle. Har du eksempelvis nogensinde hørt om flokfænomenet hvid sol?
Ildsjælene #8 - Danske linser: En familievision 03.11.2024 19:12
Sammen med sin far dyrkede Ditte Tranberg de første danske linser til danske butikker. Siden har linser og bælgfrugter været en styrende faktor i hendes liv, der de seneste år har været en rejse i en bælgfrugtverden. En rejse, der tog fart efter en tur hjem til hendes far på Samsø.
Ildsjælene #6 - Ko-work med naturen 08.08.2024 21:03
Karl Henning Mikkelsen brænder for sit alsidige landbrug, hvor køerne spiller hovedrollen. Ligesom han åbner sig mod naturen, åbner han gerne sin gård op for nysgerrige - for eksempel som vært til Økologisk Høstmarked. Hør, hvordan han som ildsjæl bliver dybt berørt over, hvor få dyr, der er tilbage udendørs i dansk landbrug.
Ildsjælene #7 - Vinderen af Årets Økopris 28.06.2024 20:04
Ole Vestergaard Roed knokler for, at der møder gæsterne kvalitetsmåltider af gode råvarer, når de rammer jorden efter svimlende rutsjebaneture i Faarup Sommerland. I den proces spiller de økologiske råvarer en stadig større rolle. Hør, hvordan økologien vinder ind i en branche, der ellers forbindes med candyflos og fast food uden holdning.
Ildsjælene #5 - Naturplejens klimabøffer 22.06.2024 23:24
Vil du spise dit oksekød med lidt bedre samvittighed? Så hør historien om samarbejdet mellem tre ildsjæle, der nu får sendt slagtedyrene ud i butikkerne på en etisk forsvarlig måde – efter at dyrene har lavet naturpleje og ovenikøbet er de mindst klimabelastende økologiske kvæg, man kan forestille sig. Historien gør dig samtidig klogere på en avanceret teknologisk udvikling, der har gjort det muli...
Ildsjælene #4 - På Harley-Davidson i en bælgfrugtverden 30.05.2024 24:37
I dag leverer motorcykelparret Pia og Flemming hjemmedyrkede økologiske varer til nogle af Jyllands fineste spisesteder, og også deres selvbetjente gårdbutik er en succes. Men historien om Naturbruget Tranum startede da Pia Hjorth kørte sin Harley-Davidson ind i hjertet på landmanden Flemming og ind i en verden af frugt, grøntsager og bælgfrugter.
Ildsjælene #3 - Kosten til vores børn 21.05.2024 27:57
Anette Straadt stod nat efter nat med en lille søn i armene, der skreg og skreg. Da hun fandt årsagen, fandt hun også sin indre ildsjæl: At rådgive andre forældre om, hvor vigtig kosten - og især fravær af pesticidrester - er under graviditeten, og når børnene er født og skal spise de første måltider.
Ildsjælene #2 - Bælgfrugternes Utopia 28.03.2024 22:41
I den lille populære Cafe Utopia i Holstebro gennemsyrer bælgfrugter menuen og hverdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Ildsjæl og kok Mette Nygaard Nielsen balancerer her med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Her kan bælgfrugterne faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninge...
Ildsjælene #1 - Kram en ko 21.03.2024 21:39
Jellemien Blaauw laver kokrammerture på gården Gyvelborg i Midtjylland. Her guider hun gæster til at knytte et kortvarigt, klappende venskab med en ko. Hendes erfaring er, at det giver mental ro at komme tæt på en ko eller en kalv. Særligt for sårbare børn.
Mød vinderen af Økoprisen 2023 22.11.2023 22:53
Peter Mejnertsen har fået Økoprisen 2023 for at for at være i tæt dialog med landets madprofessionelle om at bruge melet fra den vestsjællandske familievirksomhed. Få innovativt melstøv i øregangen, når vi besøger ham i mølle, kursuskøkken og på marken.
Verdens første miljøminister blev økolog 22.11.2023 19:25
I 1971 fik Danmark verdens første miljøminister eller ”minister til Forureningsbekæmpelse”, som det hed dengang. Jens Kampmann har siden fulgt miljødebatten tæt på inderkredsen – blandt andet som direktør for Miljøstyrelsen. I dag er han kritisk over for landbrugets miljøindsats - og mener, at den eneste rigtige vej er økologisk.
Stines kartoffelrejse 1:3 09.08.2023 19:05
Kedelig smag. Trælse at tilberede. Sådan er Stine Stavnskær Kirks indstilling til kartofler. I podcasten undersøger vi, om hun - og andre unge - kan skubbes mod mere kartoffelglæde. Og vi fodrer hende med viden om, hvorfor hun bør bruge øko-knolde.
Stines kartoffelrejse 2:3 09.08.2023 16:00
Stine Stavnskær Kirk rejser til øko-gården Skiftekær. Besøget bliver et skifte i hendes indstilling til kartofler. Økologen Peter Bay banker til hendes barrierer mod at bruge kartofler - og fortæller, hvorfor kartoffelmarken selvfølgelig skal dyrkes økologisk.
Stines kartoffelrejse 3:3 09.08.2023 16:07
Marie Ejlersen på Skiftekær skubber mere til Stines kartoffelglæde. Den 27-årige kartoffelrejsende får også flere kilo øko-råvarer med hjem. I sidste episode kan du høre, om vi kommer i mål: Kan Stine omvendes til at bruge flere kartofler?
Bæredygtighed på menukortet med Liselotte Andersen og Frank Jakobsen 3:3 Sæson 2 14.05.2023 37:06
Forfatter og kok, Liselotte Andersen fra Compass Group møder udviklingskok hos Unilever, Frank Jakobsen til en samtale om, hvordan økologi er det stadfæstede brand, der kan bane vejen for at foodservice-branchen bliver mere bæredygtig.
Bæredygtighed på menukortet med Peter Skoven 2:3 Sæson 2 14.05.2023 20:02
I dette afsnit forklarer food- and beveragechef og modtager af Økoprisen Foodservice 2022, Peter Skoven, om NorthSide Festivals mangeårige arbejde hen mod først at blive 100 pct. økologisk og dernæst at tage næste skridt mod at blive plantebaseret. I det arbejde har økologi været drivmidlet.
Bæredygtighed på menukortet med Jonas Finnic Pedersen 1:3 Sæson 2 14.05.2023 28:26
Mød Jonas Finnich Pedersen, som står i spidsen for restauranten og undervisningstilbuddet Gastronomi under FGU Hovedstaden. I dette afsnit fortæller han om, hvordan økologi er det grundlæggende værdisæt for skoles arbejde med det gastronomiske håndværk og social bæredygtighed.
Kvæg på græs giver mere liv 2:2 29.03.2023 19:10
Vi er alle glade for synet af viber eller måske endda en havørn. Men de skal have noget at leve af - og fødekæden starter ofte med kokasser. I de store lorte lever nemlig over 450 insektarter - og de er vigtig føde for mange fugle. Tag med biolog Bo Levesen i felten, mens han roder i, hvordan kokasser og kogræsserlaug rækker fuglelivet en hånd.
Kvæg på græs giver mere liv 1:2 29.03.2023 19:26
Kokasser er et vigtigt pensionat for mere end 450 insektarter. For dem er det helt afgørende, at køer og andet kvæg kommer ud og græsser - og smider lort i landskabet. Hør med, mens biolog Bo Levesen tjekker, om der er liv i lorten på en iskold vinterdag. Det gør han sammen med den økologiske landmand på Engmark i Østjylland.
Farverigt fredagsslik - festligt eller fatalt? 3:3 07.10.2022 22:54
Hvordan reformerer vi en slikkultur, der er domineret af farvestoffer? Det konstruktive spørgsmål er den skrigrøde tråd i sidste episode af vores slikpodcast. Vi hænger ud i hyggens højborg - Jeppe Trolle Linnets kolonihave. Som antropolog har han forsket i hyggekulturen, og han kommer med bud på, hvorfor farvestoffer og fredagsslik klistrer til hinanden. I løbet af besøget i have B8 får du en bla...
Farverigt fredagsslik - festligt eller fatalt? 2:3 29.09.2022 20:57
Bør vi være bekymrede over de farvestoffer, der får det konventionelle slik til at lyse op? Det får du svar på i episode to. Mød blandt andet toksikolog Lisbeth E. Knudsen, der klart anbefaler at købe dit slik økologisk, fordi det er uden farvestoffer. Vi starter ud hos Katrine Tuborg. Hun er forhandler af økologisk bland selv-slik, og som økologi-fan savnede hun en fest i slikskålen "uden en...
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.