Lytbare podcasts
Myrdet af Richelsen & Grau
To mennesker mødes og gyselig musik opstår. TV-vært og tidligere efterforsker ved politiet Sebastian Richelsen og komiker/skuespiller Anders Grau kendte egentlig slet ikke hinanden, men nu nyder de at mødes og præsentere seriemordere for hinanden, som to små drenge, der lige har pillet folien af et helt friskt sæt bilkort. Hvem imponerer med den stærkeste seriemorder?
Forfatter
Lytbare podcasts
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
11. mar. 2026
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Sæson 9 – nu hos Podimo! 11.03.2026 1:00
Vi er genopstandne! Hør vores nye sæson eksklusivt hos Podimo. Få et godt tilbud lige her: podimo.dk/myrdet-tilbud
Ny sæson af Myrdet hos Podimo 03.06.2024 1:06
Lidt snak om vores nye sæson, der lige nu er aktuel hos Podimo! Hvis du ikke allerede har abonnement hos Podimo, så har vi et godt tilbud til dig: https://go.podimo.com/myrdettilbud Se os LIVE i november 2024!! Billetter: https://allthingslive.dk/event/myrdet-live
Info om "Billet til døden" – nu hos Podimo 09.02.2023 0:44
Et godt tilbud til nye abonnenter hos Podimo: https://go.podimo.com/dk/billettildoden
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #10 – H. H. Holmes og Richard Cottingham 16.06.2021 1:25:25
Der nydes søde sager i anledning af sæsonafslutning, og værterne aner intet om deres fremtid. Så tager vi på murder hotel og verdensudstilling med H. H. Holmes, og rosinen i pølseenden for sæsonen bliver Richard Cottingham, der med sine tilfældige og makabre drab blev kendt som The Torso Killer.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #9 – Robert Berdella og Donald Gaskins 09.06.2021 1:24:57
En ellers banal snak om madvaner viser sig mere chokerende end først antaget! Derefter skal vi gennem lange, frygtelige pinsler med Robert Berdella, og slutteligt South Carolina rundt med den ledeste Donald Gaskins.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #8 – Christopher Wilder og Jane Toppan 02.06.2021 1:16:35
En svær, svær snak er nødvendig at tage, men så tager vi på en vild tur mellem amerikanske storcentre med "The Beauty Queen Killer", Christopher Wilder, og slutter med "Jolly" Jane Toppan, der nok var mere giftig end munter.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #7 – Zodiac Killer og Randy Kraft 26.05.2021 1:14:52
Der rodes i en god spandfuld lytteranbefalinger af masser af gode sager. Det lykkes ikke at knække koderne fra Zodiac Killer, selvom værterne håber, og til sidst fuldendes 'freeway killer'-trilogien med Randy Kraft.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #6 – Fritz Haarmann og Moses Sithole. 19.05.2021 1:22:55
Værterne falder i staver over en bogreol, og der går regulær hyggesnak i den, men selvfølgelig med smag af det morderiske. Derefter tager vi på en eksotisk tur til Tyskland og møder Slagteren fra Hannover, Fritz Haarmann. Videre derfra til Sydafrika og den noget klodsede og aggressive Moses Sithole. Ja, præcis.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #5 – David Russel Williams og John E. Robinson 12.05.2021 1:20:17
Tidsmaskinen kommer på overarbejde, da værterne rejser tilbage i seriemorderhistorien. Vi møder den højt dekorerede militærmand David Russel Williams, der var en stor undertøjsentusiast, og herefter John E. Robinson, der var en haj til internet og bondage, men ret kikset som lusket erhvervsmand.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #4 – Carol Bundy & Doug Clark og Gerard John Schaefer 05.05.2021 1:13:29
Det slås fast, at seriemorder nok ikke er de bedste pennevenner, og der tages et kig på FBI's kategoriseringer af seriemordere. Parforhold i dybeste, dysfunktionelle krise udforskes med Carol Bundy & Doug Clark; og til sidst Gerard John Schaefer, der søgte magt og kontrol mens han spredte rædsel.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #3 – Pedro Rodrigues Filho og Dorothea Puente 28.04.2021 1:40:20
Der nørdes lidt i computerspil, og grænserne for samme diskuteres. Vi tager en tur til Brasilien og oplever selvtægt der går for vidt med Pedro Rodrigues Filho, og møder til sidst hjemmeplejeren og pensionatfruen, som man IKKE vil bo hos: Dorothea Puente.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #2 – Peter Kürten og Charles Manson 21.04.2021 1:22:07
Efter et fejlslagent forsøg på at gøre podcasten mere fitness-orienteret, vender værterne to seriemordere, der er ekstreme på hver deres måde: Vampyren fra Düsseldorf, Peter Kürten og den meget omtalte ikke-seriemyrdende seriemorder, Charles Manson.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 3 #1 – Andrej Tjikatilo og Patrick Kearney 14.04.2021 1:22:11
Værterne er glade for at være tilbage, og der snakkes lidt om overvurderede tv-serier og mordvåben. Sæsonens allerførste morder er slagteren fra Rostov, Andrej Tjikatilo og med har vi også en af The Freeway Killers, kørelejligheden fra alles mareridt, Patrick Kearney.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #10 – Ottis Toole & Richard Ramirez 19.12.2018 55:37
Julehyggen er stor i sæsonens sidste afsnit. Kommer der nogensinde mere? Værterne tager den svære snak. Så får vi historien om Ottis Toole, der var glad for ild og usunde parforhold og til allersidst Richard Ramirez med de grimme tænder og det store talent for at snige sig.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #9 – Luis Garavito & Jack Unterweger 11.12.2018 53:03
Værterne undgår smidigt dårlig stemning og Sebastian fortæller om genforskning indenfor seriemorder-området. Dernæst den ekstremt klamme Luis Garavito, som Sebastian næsten ikke kan holde ud, og til sidst historien om Jack Unterweger, som var overraskende vellidt.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #8 – Joel Rifkin & David Parker Ray 05.12.2018 1:08:06
Vi indleder med et godt ferietip vi har fået fra en lytter, samt lidt om de retoriske udfordringer for politiet. Hernæst Joel Rifkin, der måske er mest kendt fra en komedieserie, og til sidst den ekstremt uhyggelige David Parker Ray, hvis torturmetoder nok har været inspiration for mange moderne skrækfilm.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #7 – Alton Coleman & Deborah Brown og Jack the Ripper 28.11.2018 59:04
Værterne skoler lytterne i do's and dont's når det gælder afføring(!) på gerningssteder. Så får vi historien om det morderiske par Alton Coleman & Deborah Brown, der dræbte på må og få, og til sidst brydes formen totalt med en unavngiven seriemorder: Jack the Ripper.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #6 – Albert DeSalvo & Arthur Shawcross 21.11.2018 52:45
Værterne får lige vendt om de mon efterhånden er kommet i politiets søgelys. Der er i hvert fald masser af grunde til det. Hernæst præsenteres Albert DeSalvo, der nok er The Boston Strangler, og til sidst hører vi om den sadistiske Arthur Shawcross, der var fuld af gode historier.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #5 - Herbert Mullin & Robert Pickton 14.11.2018 53:20
Værterne diskuterer fascinationen af seriemordere. Både hos dem selv og som fænomen. Derefter hører vi om Herbert Mullin, der nok ikke havde den mest robuste psyke, og den beskidte, griseglade rigmand Robert Pickton med særlige kompetencer indenfor frostvarer.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #4 – Tommy Lynn Sells & Rodney Alcala 07.11.2018 55:18
Sebastian er endnu engang i det gavmilde hjørne! Både med flot og selvsmagende merchandise og med en uhyggelig, dansk mordsag! Dernæst får vi historierne om den ulækkert fantasifulde Tommy Lynn Sells, og den flotte, men ubehagelige linselus Rodney Alcala.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #3 – Karla Homolka & Paul Bernardo og Ronald Dominique 31.10.2018 59:51
Først hører vi lidt om de fristelser politiet udsættes for – spoiler-alert: Sebastian er IKKE korrupt. Dernæst stifter vi bekendtskab med The Ken and Barbie Killers, Karla og Paul og den flamboyante, men også knallertkørende sydstatsmorder Ronald Dominique.
Myrdet af Richelsen & Grau Sæson 2 #2 – William Bonin & Jerry Brudos 24.10.2018 1:03:52
De to værter er nogle værre film- og serietosser, smider anbefalinger om sig og beder om flere! Desuden vender de indehaveren af verdens mest uhyggelige varevogn William Bonin og den fodtøjsglade Jerry Brudos, der altid havde gang i noget spændende på værkstedet.
Myrdet af Richelsen & Grau, Sæson 2 #1 – Bobby Joe Long & David Berkowitz 17.10.2018 54:57
Værterne er helt oppe at køre. Sæson 2 er startet og er nu sponsoreret. Det fejres med en god snak om den hjerneskadede sexgalning Bobby Joe Long og den legendariske Son of Sam: David Berkowitz.
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.