Marketers.dk Blog

Marketers Morgen

Business DA 1567 episodes

Episodes

Afslutning – Marketers Morgen 11.10.2024

Efter 1572 episoder og mere end 6 år uden afbrydelser er dagens episode den umiddelbart sidste for Marketers Morgen. Anders og Mikael taler om, hvad de har lært, og hvor taknemmelige de har været for de mange lyttere, der har støttet og lyttet med gennem årene. Hvad fremtiden bringer er endnu uvist.

Nyeste version af HeyGen – Spændende nyheder for video 10.10.2024

HeyGen har blandt andet lanceret deres avatar 3.0 og flere andre tiltag. Det taler Anders og Mikael om, og om hvor tæt vi er på at kunne skabe virkelige avatars, der kan optræde på videoer for os.

10 spådomme om eCom – Hvad bringer fremtiden 09.10.2024

Endnu engang vender Anders og Mikael trends og tendenser indenfor e-commerce. Hvad byder fremtiden på, og hvordan placerer man sig som e-commerce virksomhed, så man får det maksimale udbytte ud af det.

Carlaxing og Carliving – Trends med biler 08.10.2024

Særligt i USA er der flere og flere, der opholder sig i deres biler. Nogle er frivillige og andre gør det af nød. Anders og Mikael taler om Carlaxing og Carliving, og hvorfor trenden ser ud til, at folk gerne vil bruge mere og mere tid i deres køretøjer.

Mergers & Acquisitions – Selskabsanalyse via AI 07.10.2024

UBS Group har bygget et internt AI tool, der kan være med til at analysere hele 300.000 selskaber på under 30 sekunder. Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael taler om, hvorfor AI er et perfekt match til netop den slags opgaver.

Gratis skrabelodside – Med en affiliatevinkel 04.10.2024

Ideen er taget direkte fra Jason Fried og handler om at gøre reklamer til at være det egentlige produkt. Der bliver talt skrabelodder, præmier, apps og affiliate marketing i dagens podcast.

Ledelse ved eksempel – Konkrete eksempler 03.10.2024

Både Anders og Mikael har oplevet eksempler på ledelse, som går forrest som eksempler. Der tales blandt andet om AP Møller og også konkrete historier som både Anders og Mikael har oplevet.

E-commerces fremtid – del 2 – 10 retninger eCom kan gå 02.10.2024

Denne episode er del 2 om fremtiden for ecommerce, og hvordan landskabet muligvis kommer til at ændre sig. Som Ecom giver det mening at lytte med og selv vurdere, om man er enig i de retninger.

Tanker om robottaxa – Kommer de og hvad vil det gøre 01.10.2024

Selvkørende biler giver anledning til at tale om robottaxaer. Det er dagens emne, hvor Anders og Mikael taler om, hvad det potentielt kommer til at betyde, hvem der vinder den fremtid, og om det overhovedet er noget, vi kommer til at se indenfor en nær fremtid.

7 uskrevne regler for mænd – Hvor mange efterlever du? 30.09.2024

Der findes et hav af uskrevne regler i mange forskellige sammenhænge. I dag taler Anders og Mikael om 7 forskellige regler, som de selv prøver at efterleve i større eller mindre grad.

Valg af attributionsmodel – En annoncør og affiliate historie 27.09.2024

Som annoncør kan det være svært at vælge attributionsmodel, når det kommer til online marketing. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, så der skal gættes på, hvad der kommer til at virke bedst. Anders og Mikael taler i dag om en specifik case, og hvorfor det er så svært at finde ud af, hvor salg kommer fra.

BCI – Hverdag med superkræfter – Muligheder på godt og ondt 26.09.2024

Endnu engang taler Anders og Mikael om Brain Computer Interface, men diskussionen bevæger sig hurtigt fra alle de mange muligheder til en dialog om, hvorvidt det overhovedet er en vej vi vil gå som mennesker. Der er store fordele, men der er også store ulemper. Hvilken vej, der er den rette, vil være op til den enkelte at vurdere.

Fremtiden for e-commerce – del 1 – 9 indsigter i fremtiden 25.09.2024

Dagens episode er for alle med interesse for e-handel. Anders og Mikael kommer omkring alt fra en personlig AI Shopper til FOMO shops og holografiske oplevelser. Lyt med og find ud af, om du er enig i disse fremtidsscenarier.

BCI – Din hjerne forbundet til AI – Grundlæggende 24.09.2024

Brain Computer Interface er blevet en stor ting, og de første testpersoner er ved at høste gode resultater. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvad BCI er og hvad tankerne bag er.

Energiforbruget ved AI – Hvad er der op og ned på det 23.09.2024

Én prompt på ChatGPT kræver 0,19 kWh på nuværende tidspunkt. Er det meget? Er det for meget? Hvad betyder det i forhold til CO2 udledning? Det og mange andre spørgsmål bliver vendt i dagens podcast, hvor Anders og Mikael deler deres holdninger til energiforbruget for AI.

Hooks i Ads og videoer – Få hjælp af ChatGPT 20.09.2024

På det seneste har Mikael haft fokus på at producere videoer til brug for annoncer. Derfor er "hooks" blevet interessant at kigge nærmere på. Anders og Mikael taler i dagens episode om, hvad hooks er, og hvordan ChatGPT kan være med til både at skabe dem, men også kan lave hele scripts til reklamevideoer.b

Udvikling af “agency” – I dig selv og hos andre 19.09.2024

Er "agency" noget man kan lære, eller er det noget, man er født med. Det er emnet, som Anders og Mikael taler om og prøver at finde en konklusion på. De er i hvert fald enige om, at agency er en vigtig egenskab at besidde, så kan den læres, er det en god ting.

Er høj ROAS det rigtige mål – Når ledelsen fejler 18.09.2024

Baseret på en specifik case taler Anders og Mikael i dag om, hvordan det ofte vil være forkert at styre efter en høj ROAS. Hvad virksomhedens målsætning er, vil være afgørende for, hvad der skal sigtes efter. Den højest mulige ROAS er dog sjældent den rigtige løsning.

At ansætte efter high agency – Hvad leder man efter 17.09.2024

Som chef eller ejer af en virksomhed, så kan der være mange fordele ved at finde en medarbejder med "high agency". Men hvordan spotter man den person, og hvad er det, der er særlige karaktertræk ved profilen. Det er emnet, som Anders og Mikael vender i dag.

Kurser på Youtube – Unik firstmover mulighed? 16.09.2024

Måske er det nyt, og måske er det gammelt. Uanset hvad, så taler Anders og Mikael i dag om muligheden for at lægge sine kurser på Youtube. Der findes en model, hvor det bliver finansieret af reklamer, men også en model, hvor brugere kan betale for kurset, og hvor udgiveren deler profitten med Youtube.

Negativ tone omkring affiliatemodellen – Mens andre metoder er ok 13.09.2024

Er det virkelig så slemt at tjene penge på affiliate marketing? Og er AI virkelig kun skabt til at "spamme nettet"? Det og meget mere er dagens dialog mellem Anders og Mikael. Det hele er baseret på en artikel fra The Verge, som ikke har den positive hat på.

Sælg 2200 koncertbilletter – Du har knap en måned 12.09.2024

Anders har fået en marketingopgave, som kan virke uoverkommelig. Det er emnet i dagens podcast, hvor Anders og Mikael vender, hvordan man kan sælge billetterne. Heldigvis er det ikke helt så svært, som det først kunne lyde.

Lov om at måtte logge af – Giver det mening? 11.09.2024

Australien har vedtaget en ny lov, som giver medarbejdere retten til ikke at være online udenfor deres normale arbejdstid. Anders og Mikael taler om, hvorvidt behovet er der, samt om en lov overhovedet giver mening at indføre. Kan det overhovedet løses med lovgivning, eller er det bedre, at markedet selv klarer det?

Lav apps og programmer – Uden programmering 10.09.2024

Det tager tid at blive en god programmør og udvikler. Anders har i dag taget et tool eller kursus med til lytterne, der gerne vil blive bedre til at kode eller lære det fra bunden. I dag kan man næsten tale sig frem til resultaterne.

Rich Dad, Poor Dad – Sig noget kontroversielt 09.09.2024

En måde at få omtale, reach og flere følgere er ved at sige noget, som mange er enten meget enige i eller meget uenige i. Jo flere følelser og holdninger, du kan ramme, desto bedre. Anders og Mikael taler i dag om et eksempel, hvor en person er efter bogen Rich Dad, Poor Dad.

About the podcast

Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion.Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.

Author

Marketers Morgen

Category

Business

Podcast website

marketers.dk

Language

DA

Episodes

1567

Latest episode

11. okt. 2024

Listen to the Marketers.dk Blog podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up

Hent den på Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.