Kampen om historien

Hvordan ser en konge ud? Det er øjensynligt et svært spørgsmål at besvare, for hver gang et nyt kongeportræt bliver offentliggjort, er meningerne mange - og forskellige. Så ligner det for meget, så ligner det for lidt. Men hvordan skal en konge se ud? Og hvorfor skaber kongeportrætter altid en debat? Gæster: Thyge Christian Fønss-Lundberg, kunsthistoriker. Mette Houlberg Rung, kunsthistoriker. Vær...

Mere end 6000 danskere sejlede i allieret tjeneste under 2. verdenskrig - og en sjettedel af dem blev dræbt på havet. Det er et utroligt højt tabstal, og alligevel har anerkendelsen af de danske krigssejlere været undervejs i mange år. Hvordan var dagligdagen til søs? Og hvorfor tog det så lang tid at få den rette anerkendelse? Gæst: Anders Bjørn Hansen, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør:...

Over de seneste år har der i de danske medier været diskuteret folkedrab i mange forskellige sammenhænge. Israels opførsel i Gaza, Ruslands i Ukraine og senest Danmarks ageren i Grønland har rejst diskussioner om begrebet. Men hvor kommer begrebet folkedrab egentlig fra? Og hvornår giver det mening at bruge det? Gæster: Christian Axboe Nielsen, historiker og lektor i Østeuropastudier. Solvej Berla...

Når svenskere taler om deres velfærdsstat, bruger de ofte begrebet Folkhem. Begrebet stammer fra Socialdemokraterna, men bruges i dag bredt over det politiske spektrum. Også under den nyligt overståede valgkamp var Folkhem et tema. Men hvad er det for noget? Hvordan adskiller det sig fra den danske velfærdsstat? Har begrebet forandret sig? Og hvilken rolle har det spillet i det svenske valg? Det s...

Da den moderne verdens første demokrati skulle skabes i USA omkring 1776, var landets skabere stærkt påvirkede af oplysningstidens tanker og drømmen om at genskabe antikkens idealsamfund. Det er en drøm, der stadig gennemsyrer USA i dag. Men hvorfor egentlig? Og hvad mener Trump om det hele? Det ser vi nærmere på i dette afsnit. Gæster: Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab Jacob Fugls...

Per Stig Møller var til stede i Washington den 11. september for 25 år siden. Han var øjenvidne til, at Pentagon blev ramt af ét af de fire fly, der den dag blev kapret og forårsagede skræk og rædsel i USA og resten af verden. Mogens Lykketoft var udenrigsminister på dagen, men blev få måneder senere afløst af sin kollega. Vi har sat begge i stævne i dette afsnit af Kampen, hvor vi kommer helt ind...

Når man taler om de største begivenheder i verdenshistorien, så er overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen, indførelsen af monoteistiske religioner og opfindelsen af skriftsproget blandt de ofte nævnte bud. Hvis man ændrer synsvinklen en anelse, så kunne et andet bud være opfindelsen af p-pillen, som blev brugt første gang i 1957, og i 2026 er det 60 år siden, at danske kvinder har ku...

I år 79 efter vor tidsregning blev byerne Pompeji og Herculaneum dækket af aske efter et gigantisk udbrud af vulkanen Vesuv. Dermed blev dele af byerne og deres indbyggere fanget under de metertykke bunker af aske - og det har de været lige siden. Denne sommer havde en ny National Geographic-serie om Pompejis ødelæggelse så premiere, hvor skuespilleren Tom Hiddleston agerer vært. I dette afsnit dy...

Myterne om Knud den Store er mange. Den mægtige konge, der i sin samtid blev sammenlignet med Gud, og som regerede både Danmark og England, fik ikke sit navn uden årsag. I dag fortæller Kampen om historien om Slaget ved Helgeå, hvor Knud den Store udkæmpede et stort slag mod sine naboer og undgik at tabe magten. Dermed skabte han fundamentet for den centralmagt, som i de forløbne 1000 år er blevet...

Verdens stærkeste militære magt bliver lige nu fulgt med både skeptiske og nervøse øjne af resten af verden. Noget af det vi oplever er helt nyt, mens andet faktisk stammer fra den tid, hvor man for første gang opfandt Amerikas Forenede Stater. Så hvilken arv har vi taget med videre fra den amerikanske revolution, og hvilken indflydelse har den haft på vores demokratis fundament? Det ser vi nærmer...

Journalister elsker at kalde alting historisk, men den 4. juli 1776 blev der i dén grad underskrevet et historisk dokument. I år er det 250 år siden, USA blev til, hvilket bestemt ikke skete uden tværslag, men sjældent har en række underskrifter i sådan en grad ændret verden på godt og ondt. Denne udsendelse af Kampen om historien handler om fødslen af USA - og ikke mindst om, hvordan lige netop d...

Om lidt er sommeren over os, og for de fleste danskere betyder det, at de lige om lidt vælter ud i verden i fly, biler og busser for at søge det anderledes og det ukendte - eller nogle gange præcis det samme, som tilfældet var sidste år. I dette afsnit af Kampen om historien følger vi i hælene på nogle af de første turister i Europa - nemlig hertugfamilien fra Augustenborg. Gæster: Mikkel Venborg...

I 1909 bliver den 10-årige Sofie anbragt på Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, da hun er en af mange på kanten af samfundet, som det "normale" samfund forsøger at få styr på, men som alligevel ender med et svært og hårdt liv. Derfor har Forsorgsmuseet i Svendborg taget på sig at være aktivister for de glemte og de uværdige, men skal et museum det? I dette afsnit af Kampen om historien diskuterer...

Helt frem til 1994 havde man i Sydafrika et apartheidstyre, hvor sorte og hvide sydafrikanere blev adskilt - og det var underforstået, at de hvide var bedre end de sorte. Det var et grusomt og undertrykkende regime, hvor den sorte befolkning desperat forsøgte at opnå fuldgyldige rettigheder som borgere. I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om, hvorfor det var så vanskeligt at få Danmark...

Et hidsigt digt, en symbolsk trøje og en heftig debat. Digteren Frederik Lind Köppen fik i dén grad skabt omtale, da han bar en tjetnik-t-shirt i Deadline. Tjetnikkerne - en etnonationalistisk serbisk gruppe - stod for en række uhyrligheder under både 2. verdenskrig og Jugoslaviens sammenbrud. Men hvem er de egentlig, og hvordan har forståelsen af dem ændret sig over tid? Det ser vi nærmere på i d...

En talemåde er, at den som trækker nazi-kortet, allerede har tabt diskussionen. Men bruger vi egentlig betegnelsen "nazi-kortet" rigtigt, og er det ikke en ret væsentlig del af historiebrugen, at vi bruger fortidens erfaringer til at undgå at gentage fortidens fejltagelser? I dette afsnit af Kampen om historien trækker vi nazi-kortet og diskuterer, hvordan kortet kan og bør bruges. Gæster: Mathias...

I 1978 vandt Israel for første gang Eurovision, da Alphabeta introducerede verden til ørehængeren A-Ba-Ni-Bi. Året efter gentog bandet Milk and Honey den israelske triumf, da de vandt turneringen med Hallelujah - og siden da har de vundet Eurovision to gange yderligere. Men Israels deltagelse er ikke uden kontroverser og uro. I dette afsnit af Kampen om historien fortsætter vi vores samtale om pol...

I reglerne for Eurovision - European Song Contest - står der helt tydeligt, at der ikke må indgå politisk indhold. Det har sådan set aldrig været meningen, at det politiske skulle være med i konkurrencen, men det har alligevel sneget sig ind. Nu er der ballade igen, da en række lande har fravalgt at deltage i showet i protest mod Israels opførsel over for sine naboer. Dette afsnit af Kampen om his...

For 100 år siden - den 23. maj 1926 - fik Libanon en ny forfatning, hvis formål var at dele magten mellem landets mange religiøse grupper, så man sikrede freden. Forfatningen er med nogle ændringer stadig gældende. Landet med drusere, maronitter, palæstinensere, shia- og sunnimuslimer, kristne, Hizbollah og Fatah har sådan set ikke manglet opmærksomhed, men sommetider lyder det som om, at alle pro...

Olof Palme var en af det 20. århundredes mest væsentlige politikere. Han var medskaber af den svenske velfærdsstat, gjorde en jætteindsats for at holde den kolde krig kold og var en selvstændig nordisk stemme i en verden domineret af de to supermagter - og så blev han skudt. Derfor glemte vi, hvorfor han var vigtig, og i stedet forvandlede vi ham til offeret i en dårlig krimi. I dette afsnit af Ka...

"I disse urolige tider" er blevet noget, som politikere næsten skal sige inden de leverer et budskab. Og helt trygge er vi ikke i øjeblikket, men spørgsmålet er, om vi nogensinde har været det? Gennem historien har menneskeheden igen og igen forsøgt at skabe orden og igen og igen er denne orden brudt sammen og krigen brudt ud. Denne og forrige udsendelse af Kampen om historien handler om den verde...

Verden er af lave - igen. Alle siger, at vi lever i urolige tider, men spørgsmålet er, om de faktisk er mere urolige end de plejer. Igennem flere hundrede år har konger, stater og alle mulige andre forsøgt at skabe en international retsorden, men uden det store held. Krige, overgreb og trusler er ikke undtagelsen i verdens historie, men nærmere reglen. Men behøver det være sådan, eller er det noge...

De seneste mange år har det været skønlitterære forfattere og filmfolk, der har formidlet historien bredest til den danske befolkning. Alligevel virker det ofte, som om der er en stående krig mellem filmfolk og historikere. Det er denne kamp om historien, vi behandler i dette afsnit. For hvor langt kan man egentlig gå, når man som instruktør behandler et historisk emne - og hvem ejer historien? Me...

Danmark har været et demokrati siden 1849, og det har haft perioder, hvor det var moderne, og perioder, hvor det er blevet regnet for gammeldags og på vej ud. I øjeblikket bliver det herhjemme omtalt som noget evigt og som toppunktet på historien - og det er til trods for, at det ikke er tilfældet i resten af verden. I dette andet afsnit af Kampen om historiens valgspecial ser vi på demokratiets f...

Der er snart folketingsvalg, og derfor fortæller politikerne lige nu om, hvad deres holdninger er, og hvorfor det præcis er dem, vi skal stemme på - men hvor kommer ideen om demokrati egentligt fra? Det er temaet i dette første afsnit af en todelt valgspecial af Kampen om historien. Med i studiet er historiker Anne Mørk og idéhistoriker Mikkel Thorup. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen:...