En Nobel Bogklub

En Nobel Bogklub

Arts DA ↓ 36 episoder

En hæderlig bogklub, der diskuterer hædrede forfatterskaber. Listen over vindere af Nobelprisen i litteratur er lang. Men er de virkelig så gode, bøgerne? Og hvordan konkurrerer man egentlig i bog? Vi læser alle forfattere, som Det Svenske Akademi har fundet værdige til prisen (spoiler alert: det er primært hvide mænd), og løfter dem op eller river dem ned efter streng subjektiv smagsdommeri.

Forfatter

En Nobel Bogklub

Kategori

Arts

Podcastens hjemmeside

en-nobel-bogklub.captivate.fm

Seneste episode

1. jul. 2026

Hvor kan du lytte?

Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snart

Podcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts

Hent den på Google Play Installer gratis Android 5 mio.+ downloads · 4,8 i bedømmelse iOS snart

Episoder

32. Frans Emil Silanpää - Mennesker i sommernatten 01.07.2026

Det modsatte af nordic noir. Dét er Silanpää. Lyt med, og opdag en bog, der er mere healende, end din bedste meditationspodcast. Mennesker i sommernatten er en glemt perle, som har ligget hengemt siden 1937, hvor den senest udkom på dansk. Begejstringen er til at tage og føle på, når vi drøfter bogen, som forløber omtrent således: På Syrjamäki-gården skal Hilja snart føde. Derfor tager hendes uhel...

31. Pearl S. Buck - Den gode jord (feat. Mads Haahr) 01.06.2026

Den gode jord tager dig ”så langt ind i kineserens gådefulde sind, som det er muligt”, skrev Tom Kristensen i Politiken i 1938. Og med som rejseleder på "Turen går til kineserens gådefulde sind" er litterat Mads Haahr, der genbesøger bogklubben. "Men hvad handler bogen om?" tænker du måske. Kort sagt handler den om Wang Lung, der gifter sig med O-lan (ej at forveksle med Oh Land), en slavinde fra...

30. Ivan Bunin - Mitjas kærlighed 01.05.2026

Giv ikke dit nej til Mitja! For det her er en novelle, der er noget ud over det usædvanlige. Ud over at være en tæskefed novelle i sig selv, er den tilmed skrevet af Ivan Bunin, som blev den første russiske vinder af Nobelprisen i litteratur. Og dermed skulle man tro, at han ville overskygge Tolstoj og de andre rødder, der går under betegnelsen "de store russere". Men nej. I stedet er glemmebogen...

29. Martin du Gard - Det grå stilehæfte (feat. Anne Cecilie Holk Dehon) 01.04.2026

Oh du Gard! Sikke en bog. Vi snubler denne gang over noget, der ved første øjekast ligner en queer-roman fra starten af det 20. århundrede. Det er første bind i den noget oversete romanserie om Familien Thibault: Det grå stilehæfte. Litteraturformidler og bogblogger Anne Cecilie Holk Dehon er med som gæst og hjælper os sikkert igennem romanen, der byder på flere overraskende scener. Det grå stileh...

28. Eugene O'Neill - Sorg klæder Elektra (feat. Pernille Kaufmann) 01.03.2026

Hvad får man, hvis man blander et land uden kultur med drama fra den vestlige kulturs vugge? Sorg klæder Elektra! USA’s historie bliver i Eugene O’Neills hænder pakket ind i et af antikkens største værker: Orestien af Aischylos. Men holder det i byretten? Sammen med kunstner, forfatter, oversætter (med mere) Pernille Kaufmann gør vi os til smagsdommere over stykket, der havde urpremiere i 1931. Sa...

27. John Galsworthy - Forsyte-sagaen bind 1: Den rige mand 01.02.2026

Forsyten da! Det her er en basker, der trækker tråde til mange af populærkulturens store klassikere. Bogen vrimler med karakterer og plottråde. Vi forsøger at udkrystallisere de vigtigste, der kredser om følgende tema: June Forsyte bliver forlovet med den unge arkitekt Phillip Bosinney - og det skal fejres. Derfor mødes hele slægten til en stor fest, som bliver startskuddet på et drama, der særlig...

26. Luigi Pirandello - Salig Mathias Pascal (feat. Emilie Bessing) 01.01.2026

Gør dig klar til en hæsblæsende kombination af komedie og lommefilosofi. I selskab med Emilie Bessing , drager bogklubben igen til Italien, hvor vi denne gang skal hilse på Pirandello og romanen Salig Mathias Pascal. Det er et vaskeægte mareridt at redegøre for de forskellige karakterer og deres relationer i romanen. Men her kommer et kvalificeret bud. Vores hovedperson Mathias Pascal lever kort s...

25. Sinclair Lewis - Babbitt (feat. Michelle From Hoxer) 01.12.2025

Er du nogensinde blevet kaldt en Babbitt? Så bør du nok tage dit liv op til revision. Hovedpersonen George F. Babbitt fra Sinclair Lewis' gennembrudsroman gav anledning til et helt nyt begreb, der indkapsler den forfængelige (amerikanske) spidsborger. Det var et lille skridt for Nobelpriskomitéen, men et stort spring for USA's litteraturhistorie, da Sinclair Lewis som den første fra 'Land of the f...

24. Erik Axel Karlfeldt - Fridolins Visor 01.11.2025

Med urimelig stor begejstring kaster vi os over nogle i grunden ret middelmådige digte. De er skrevet af manden, der trodsede Nobelprisens naturlove og – som den eneste nogensinde – modtog prisen efter sin død. Nemlig den tidligere permanente sekretær for Det Svenske Akademi: Erik Axel Karlfeldt. Noget så ekstraordinært kalder på et afsnit, hvor vi giver afkald på princippet om kun at læse på dans...

23. Opstøvet: José Echegaray - Mariana 01.10.2025

Paradise Hotel i 1800-tallets Madrid. Lyder det som noget for dig? Så vil du elske teaterstykket Mariana. Vi rejser tilbage i tiden med et 9-karats melodrama som indeholder kærlighed, hævn og overraskende plottwists. Stykket handler om den unge, smukke og rige Mariana, der har to ivrige bejlere: Daniel og Don Pablo. På hver deres måde forsøger de at gøre kur til den henrivende kvinde, der i begynd...

Sæsonafslutning 3: De (u)blide 20'ere 01.09.2025

Så er det igen tid til den ugudelige power ranking af sæsonens nobelprisvindere. Der kommer udsving i de ellers rolige temperamenter, når vi i denne sæsonafslutning ender i et meget afdæmpet litterært håndgemæng. Der er nemlig uenighed om flere placeringer på listen. Mens vi drøfter kvaliteten af de forskellige værker, kommer vi blandt andet forbi: Et brev fra Bernard Shaw Paulo Coelho = lort En m...

22. Grazia Deledda - De Levendes Gud (feat. Jeppe Bremann) 01.08.2025

Det' sørme, det' sandt, Deledda! I dette afsnit siger vi ciao og rejser til Sardinien efter noget af litteraturhistoriens bedst gemte guld! Heldigvis er der mange guldjægere, der er ved at opdage den litterære rigdom, som Deledda har efterladt. Jeppe Bremann fra forlaget Multivers er med som kyndig gæst, når vi tager fat i et af de ganske få værker, som findes på dansk. Nuvel det er måske lidt gam...

21. Henri Bergson - Latteren (feat. Caroline Enghoff) 01.07.2025

Hvad er det, der får os til at grine af meme's, komedier og Finn'sk fjernsyn? Den franske stjernefilosof Henri Bergson satte sig for at analysere sig frem til svaret. Eller rettere: han satte sig for at finde ud af, hvad der gør, at noget er sjovt. Kernen i Bergsons teori går ud på, at komik opstår i det øjeblik, vi møder noget mekanisk og stift, hvor vi forventer noget menneskeligt og fleksibelt....

20. Thomas Mann - Døden i Venedig (feat. Agus Djaja Soewarta) 01.06.2025

Pak din taske, og rejs med bogklubben til Venedig sammen med dagens Mann i skysovs! En forfatter, der blev en af sin tids største litterære stjerner, men som alligevel aldrig blev helt tilfreds med tilværelsen. Tilfredse er vi derimod, for med som gæst i dette afsnit er Agus Djaja Soewarta, der til dagligt er lektor på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I fællesskab taler vi om romanen...

19. Władysław Stanisław Reymont - Bønderne (Høsten) 01.05.2025

Hvad er det modsatte af en lun feel good-roman? Et godt bud kunne være Reymonts bogserie Bønderne. Vi har læst første bind, Høsten, der byder på armod, vold, intriger og elendighed side op og side ned. Kort fortalt handler Bønderne om storbonden Boryna, der er blevet enke. Efter en kort – meget kort – sorgperiode skal han finde en ny hustru. Og hvorfor ikke landsbyens skønneste kvinde, den unge Ja...

18. Sigrid Undset - Fru Marta Oulie (feat. Urd Hansen) 01.04.2025

"Skriv noget moderne", sagde Gyldendal, "for du kan ikke skrive historiske romaner". Er det litteraturhistoriens største selvmål? Måske. Cirka 20 år senere fik hun i hvert fald Nobelprisen i litteratur for sin kraftfulde skildring af nordisk liv i middelalderen. I selskab med Urd Hansen fra forlaget Ranunkel ser vi dog nærmere på, hvad der kom ud af den dorske kommentar fra forlaget. Vi drøfter ne...

17. George Bernard Shaw - Pygmalion (feat. Niels Løkkegaard Bjerre) 01.03.2025

Mand har billede af, hvordan en kvinde skal være. Virkelighedens kvinder lever ikke op til mands forestillinger. Derfor skaber mand en kvinde, som han kan forme efter egne idealer. Lyder det bekendt? Det er i hvert fald historien om Kong Pygmalion fra den græske mytologi. Og det er herfra Shaw har hentet titlen til sit drama, der blev uropført i 1913. Sammen med Niels Løkkegaard Bjerre, der er red...

16. Anatole France - Dronning Gåsefod 01.02.2025

En deciliter burlesk fantasi, to spiseskeer kabbalisme og en knivspids ironi. Det er hovedingredienserne i Dronning Gåsefod fra 1893. En roman opkaldt efter en fiktiv kro, hvor cirka 1% af handlingen foregår. Bogen er som en god baguette tilsat et festligt persongalleri og en masse bizarre sammenstød. Fremgangsmåden er nogenlunde sådan her: Unge Jacques Spidvender vender spid(!) på sin fars kro. H...

15. W.B. Yeats - Tårnet og andre digte (feat. Emilie Bessing) 01.01.2025

Happy New Yeats… Year! Vi skyder året i gang med irsk okkultisme og frihedskamp, når vi læser William Butler Yeats (aka. Litteraturens Mr. Ireland). For at få den bedste start på 2025 har vi tilkaldt den litterære bagvagt, Emilie Bessing. Sammen udpeger vi de seks stærkeste digte fra den irske poet, der stadig hyldes som en af det 20. århundredes største digtere. Ud over et potpourri af højstemt i...

Sæsonafslutning 2: Diplomatiets årti 01.12.2024

Syv forfattere har forladt bordet med den grønne dug. Alle tripper for at komme videre i litteraturens slutspil. Men der er kun plads til én vinder. Du kender måske angsten, der indfinder sig, når man står uden for døren efter endt eksamen og venter på sin karakter? Nu inviterer vi dig med ind i varmen på den anden side af døren. Sid med ved bordet, når bogklubben voterer og rangerer forfatterne (...

14. Knut Hamsun - Sult (feat. Ingrid Nymo) 01.11.2024

"Af alle har Hitler talt til mit hjerte" - Knut Hamsun. Av. Hans politiske overbevisninger kaster en fæl skygge over et ellers flot forfatterskab. I dette afsnit tager vi os af romanen Sult - og det gør vi i selskab med den prisnominerede forfatter Ingrid Nymo . I bogen flakker en navnløs jeg-fortæller omkring i Kristiania (nu Oslo) og kæmper for det daglige brød. Sulten fører til vanvid, hallucin...

13. Romain Rolland - Jean-Christophe (feat. Pernille Kaufmann) 01.10.2024

Den vrede, den glade og den apatiske. Der er delte meninger om det franske (mak)værk vi har fundet frem til dagens afsnit, hvor vi har skønt besøg af Pernille Kaufmann . "Hvordan mon Beethovens liv havde set ud, hvis han levede i dag?", har du måske gået og tænkt for dig selv. Romain Rolland lod det ikke blive ved tanken. I stedet skrev han en bogserie i 12 bind, hvor han folder tankeeksperimentet...

12. Karl Gjellerup - Minna 01.09.2024

Har du læst Karl Gjellerup? Eller kender du nogen, som har? Der er kun tre danske vindere af Nobelprisen i litteratur. En af dem har sine fans i Pontoppidan Selskabet . En anden i Johannes V. Jensen Forum . Men den tredje hviler i litteraturens svar på De Ukendtes Grav. Hvordan kom det så vidt? Hvem er han, denne glemte dansker? I dette afsnit løfter vi Gjellerup fra glemslen. "Minna, kære Minna"...

11. Verner von Heidenstam - Karolinerne 01.08.2024

Føj for en stinker! Vi rammer et litterært lavpunkt, når vi læser Karolinerne af svenske Verner von Heidenstam. Bogen er et forsøg på et nationalromantisk epos om den heroiske Kong Karl XII og svenskerne som hans loyale og ukuelige støtter. De kluntede replikker og den jammerlige stil fremstiller imidlertid snarere kongen som en manisk sektleder og folket som en flok viljeløse fladpander. Gennem e...

10½. Henrik Pontoppidan - Lykke-Per (feat. Jesper Thor Larsen) | Del 2:2 07.07.2024

Er det bedste dansk pontoppidansk? I anden og sidste del af afsnittet om Pontoppidans murstensroman har vi (heldigvis) stadig besøg af Jesper Thor Larsen. Og kan du ikke lide spoilers, skal du ikke læse videre! Per graviterer nu mod alt det, han i sin tid forsøgte at undslippe: jysk småborgerlighed og kristendom. Han flytter til provinsbyen Rimalt for at pleje omgang med en vis pastor Blomberg og...

Lyt til podcasten En Nobel Bogklub i Replaio

Radio og podcasts i én app - gratis og uden tilmelding. Installer i dag, og gå ikke glip af lanceringen

Hent den på Google Play

Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.