Bo Østlund
Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
Husk at besøge podcastens hjemmeside og støtte skaberen: www.buzzsprout.com
Forfatter
Bo Østlund
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
9. okt. 2026
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Mor som 17-årig: Felicias død lærte mig at elske hende 09.10.2026 47:30
I denne episode skal du høre anden del af min samtale med Selina Munch-Petersen. I første afsnit af den i går hørte vi om ulykken på den sneklædte landevej på Bornholm. Om det voldsomme grænseland mellem døden, der tog hendes 12-årige datter Felicia, og livet, der insisterede, da en lillesøster kom til verden i skyggen af en urnenedsættelse. * Men Selinas historie begynder i virkeligheden længe f...
12-årige Felicia blev blev dræbt i en ulykke på kærlighedens dag 08.10.2026 1:01:56
Det var en kold vinterdag med sne på landevejen mellem Nexø og Aakirkeby på Bornholm. En helt almindelig hverdag, der også var Valentinsdag. Kærlighedens dag. Men den 14. februar 2011 blev på et splitsekund dagen, hvor kærligheden blev hjemløs. * Lige efter hun var steget ud af bussen, tæt på sit hjem, mistede 12-årige Felicia livet i en trafikulykke. Tilbage stod hendes mor, Selina, i et dybt...
Danske Hjerter bliver pop-up-cast: Når øjeblikket banker på! 06.10.2026 8:45
Efter 200 episoder, en million lyttere fordelt over alle syv kontinenter og næsten tre år med et fast ugeskema, smider jeg nu i en periode kalenderen i papirkurven. Det sande menneskemøde opstår sjældent, fordi kalenderen siger, det er tirsdag eller fredag. Det opstår, når hjertet og historien banker på, og når øjeblikket er der. Derfor tager jeg nu skridtet fuldt ud og inviterer dig ind til he...
Hvem var min mor? Peter samler puslespilsbrikkerne efter selvmordet 01.10.2026 1:16:36
En sensommerdag i 1991 fandt Peters mor modet til at springe ud fra Storstrømsbroen. Hun magtede ikke længere livet. For to år siden begyndte hendes nu 50-årige søn at samle puslespilsbrikkerne til historien om hendes liv - for der er så meget, som han ikke vidste om sin mor. Du kunne høre første del af min samtale med Peter Thor Andersen fra Faaborg i den foregående episode af DANSKE HJERTE...
Peter leder efter svar: Min mor sprang ud fra Storstrømsbroen 24.09.2026 1:19:01
Ingen ved, hvor længe hun stod deroppe på broen den sommerdag, før hun sprang, efter at have stillet sin taske ved gelænderet på siden med jernbaresporet. Men hendes eneste barn - sønnen Peter - husker, at hans mor allerede før han var 10 år gammel fortalte om sine selvmordtanker. Og han mindes, hvordan hun var en dag, da han var lille, kørte ud og kigget ned i dybet fra Storstrømsbroen. Og hvo...
Danske Hjerter har brug for din hjælp til at holde mikrofonen tændt 19.09.2026 12:17
I dag udkommer der ikke et Søndagsbrev her i Danske Hjerter. I stedet får du i denne episode en vigtig besked om det fællesskab, der gør det muligt at udgive en fri, uafhængig og reklamefri podcast. Danske Hjerter er ikke en del af et stort mediehus. Der er ingen sponsorer, ingen reklameaftaler, ingen redaktion og ingen økonomisk sikkerhed i ryggen. Podcasten er båret af tid, erfaring, journalis...
Carina: Jeg har altid følt, at hele min identitet var alkoholikerens datter (G) 17.09.2026 1:09:36
Dette er anden del af historien om 35-årige Carina Egebæk, som gennem hele sit liv lige fra lille pige forsøgte at redde sin far fra hans alkoholmisbrug. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, så vil jeg foreslå, at du går tilbage til den foregående episode fra sidste fredag og lytter til den. * I denne anden og sidste del af samtalen fortæller Carina om, hvordan hun fortsat kæmper alt, hun kan,...
Søndagsbrevet: Den lille pige og de flyvende mennesker 12.09.2026 37:28
I fredags var det 25 år siden, verden forandrede sig. Den 11. september 2001 fløj to passagerfly ind i World Trade Center i New York. Et tredje ramte Pentagon. Et fjerde styrtede ned i Pennsylvania. Næsten 3000 mennesker mistede livet - og millioner af mennesker over hele verden husker stadig præcis, hvor de var, da de hørte det. * I dette søndagsbrev tager jeg udgangspunkt i en tegning lavet a...
Carina forsøgte at redde sin alkoholiske far fra døden (G) 10.09.2026 1:02:50
I denne episode møder jeg den 35-årige Carina Egebæk fra Viborg til en stærk og ærlig samtale om en datter, som allerede som lille forsøger at redde sin alkoholiske far. En samtale om en kompleks relation, hvor Carina gennem hele sin opvækst og som ung kvinde forsøger at være der for sin far - og det ikke blot som hans datter, men også som støtte i hans kamp. * Det er fortællingen om en far-dat...
Søndagsbrevet: Har jeg fundet træet, hvor min aske skal hvile? 05.09.2026 28:09
I denne uges søndagsbrev taler jeg om de tanker, der kan melde sig, når man når et sted i livet, hvor 'en dag' pludselig er blevet til nu. Efter en sommer med sygdom og kort efter min 70-års fødselsdag standsede jeg i tirsdags ved en skovbegravelsesplads. Mellem træer, solstråler, små mindeplader og skovbund opstod en stille eftertanke om livet, døden, den sidste tid - og om hvor jeg en...
Mikkels mirakel - fra dybt misbrug til meditation og inspiration (G) 03.09.2026 1:27:13
Mikkel Kjerstein fra Aalborg er 39 år gammel. Han er musiker, yogalærer og tidligere misbruger. Mikkel voksede op med voldsom allergi, astma og atopisk eksem. Han var allergisk over for næsten alt. Fødevarer, dyr, pollen, støv, sollys. I perioder kunne han ikke engang være ude i dagslys, fordi hans hud kløede, blødte og brændte — og hans selvværd forsvandt tidligt. * Mikkels forældre gjorde alt,...
Debatten: Traktorerne larmer mens vores fjorde dør i stilhed 31.08.2026 26:46
I denne episode af Danske Hjerters format 'Debatten' tager jeg fat på landbrugets traktordemonstrationer, der tirsdag morgen ventes at ramme blandt andet København og Aarhus - og på den større debat om dansk landbrugs ansvar for naturen. Med afsæt i dagens krisemøde i Odense, buh-råb mod ministeren, vrede over kvælstofregulering og varslede traktorkaravaner spørger jeg: Hvor længe skal...
Søndagsbrevet: Hele verdens smerte ligger klar i din mobil 29.08.2026 38:16
I denne uges søndagsbrev tager jeg afsæt i en uge præget af tab - og i den særlige stilhed, døden efterlader hos os, når mennesker, vi har fulgt, beundret, lyttet til eller ladet os forme af, ikke længere er her. For hver gang et kendt ansigt forsvinder, bliver vi også mindet om vores eget timeglas. Om sandet, der løber. Om livets forgængelighed. Om hvor kort tid vi i virkeligheden har - og om...
Jeg frygtede for mit liv, da min ekskæreste voldtog mig to gange 27.08.2026 1:25:58
Det er blevet den 28. august 2026, den lunefulde fuldmåne hænger deroppe netop denne fredag, og den bedste danske sommer i mands minde synger lige så stille på sidste vers. I denne episode kan du du lytte til en helt ny samtale med 53-årige Ane fra Midtjylland, der to aftener inden for få dage blev voldtaget af sin ekskæreste - faderen til hendes yngste datter - mens de tre børn på 8, 6 og 3 år...
Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag? 22.08.2026 31:22
Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til. Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet. Alt sammen vigtigt. Men hvor er mændene? * Ikke mændene som problem. Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet. Men mændene...
Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv) 20.08.2026 1:20:15
Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på. Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere. Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far: * 'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at t...
Søndagsbrevet: Hvem mangler du at tilgive og selv blive tilgivet af? 15.08.2026 32:48
I denne uges søndagsbrev handler det om tilgivelse. Ikke som et let eller pænt ord. Men som en af de stærkeste og mest radikale kræfter, vi har som mennesker. For tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Det er ikke det samme som at frikende. Det er ikke det samme som at sige, at det forkerte ikke var forkert. Men måske er tilgivelse det, der kan forhindre, at det forkerte får lov at eje os re...
Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed 14.08.2026 17:05
I dag lancerer jeg et nyt format her i Danske Hjerter: Debatten. Dermed står podcasten nu på fire ben: De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner. Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie. * I denne første udgave handler det om ulven. I dag...
Sandra og hendes mor var på flugt fra politiet (fra hjerternes arkiv) 13.08.2026 1:42:14
Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live. For hun har prøvet det hele. Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord. * Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987. For næsten 4...
Amira Smajic: 'Jeg håber folk kan se mig som et menneske og ikke en ting' 11.08.2026 35:06
Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle...
Amira fra Den sorte svane: 'Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv.' 10.08.2026 44:42
Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminel...
Søndagsbrevet - jeg fyldte 70 i går, hvad pokker gør jeg nu med mit liv...? 08.08.2026 25:07
I går fyldte jeg 70 år. Det er et mærkeligt tal. Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør. Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang. * Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå. De er der alle...
Bag det pæne glansbillede: Min far var narcissist (fra hjerternes arkiv) 06.08.2026 1:41:42
På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden. O...
Søndagsbrevet - den novemberaften, da min mor blev til en smuk stjerne 01.08.2026 40:19
Ugens søndagsbrev i 'Danske Hjerter' handler om at miste sin mor. Ikke om mødre i almindelighed. Ikke om det perfekte mor-barn-forhold, som mange måske længes efter, men ikke alle fik. Ikke om den milde, varme, ukomplicerede kærlighed, som findes i nogle familier, og som andre må lede efter hele livet. * Jeg vil tale om det, der sker, når en søn - eller datter - mister sin mor. Også nå...
Bo er død og er blevet genoplivet 12 gange (fra hjerternes arkiv) 30.07.2026 1:30:01
I dag går turen til Norge, hvor du skal møde Bo Vincentz - en 51-årig mand, som har kæmpet med misbrug hele sit liv. Det hele startede med hash og bajer hjemme på Vestsjælland, da Bo var 13, som 18-årig begyndte han at tage amfetamin, og tre år senere - da Bo var 21 - blev rygeheroinen en del af hans hverdag. Som 27-årig blev Bo sprøjtemisbruger, og sådan fortsatte hans liv i Helvede med løgne...
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.