Martin Weibel
Bagerstop
En podcast om cykling. Om hvordan, du bliver hurtigere på landevejen. Om oplevelserne. Om bakkerne - og alt det andet som gør det fedt at cykle. Også selvom du aldrig bliver til Tadej Pogacar eller Jonas Vingegaard. Støt podcasten på bagerstop.10er.app.
Husk at besøge podcastens hjemmeside og støtte skaberen: www.facebook.com
Forfatter
Martin Weibel
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
6. okt. 2026
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
1x eller 2x: Bør du efterligne Mads P. og Vingegaard? 29.03.2025 40:14
Flere og flere professionelle cykelryttere vælger at gå fra to til én klinge foran i mange cykelløb. I denne episode taler Bagerstop med cykelmekaniker, Kasper Sømod Jensen, samt World Tour-rytteren fra Lidl-Trek, Tim Torn Teutenberg, om fordelene og ulemperne ved det særlige 1x-setup. Måske er det noget for dig? Support the show
5 træningsmyter: Holder de eller ej? 17.03.2025 54:18
Er cykling en ineffektiv måde at forbrænde fedt på og er din træning kun effektiv, hvis den er hård? Det er to af de myter, som Uno-X Mobility-træner, Jesper Vinkel Mathiesen, forholder sig til i denne episode af Bagerstop. Lyt med og bliv klogere på din træning. Support the show
Kasper Asgreen: klassikerdrømme og holdskifte 06.03.2025 58:15
Efter syv år på Soudal Quick-Step skiftede Kasper Asgreen op til denne sæson til EF Education - Easypost. Vi har sat Kasper i stævne til en snak om den kommende klassikersæson, drømmene om enkeltstartsresultater og skiftet væk fra Belgiske Patrick Lefevere og Soudal Quick-Step og hen til amerikanske EF Education - Easypost. Om ny kultur og nyt udstyr. Om en danskerkoloni og rollen i Tour de Franc...
Fenris: Nyt dansk cykelbrand med høje ambitioner 25.02.2025 1:07:07
Der er skruet op for ambitionerne, når det nye, danske cykelbrand, Fenris, lander på markedet om få dage. Bagerstop har eksklusivt fået bagmændene i snak op til lanceringen af cyklen, som er særligt designet til nordiske forhold og cykelryttere. I denne episode graver vi ned i, hvordan man finder den rette strategi, fabrik i Østen, ingeniører, hjul, komponenter og meget mere. Kort sagt, hvordan ma...
Er dyre hjulsæt pengene værd? Vi tester highend mod entry-level 12.02.2025 1:09:54
Hvor meget hurtigere og bedre er et hjulsæt til 36.000 kr. end et hjulsæt til 2200 kr.? Og hvordan klarer alternativer herimellem sig, når vi tester dem på danske landeveje? I denne episode går vi i dybden med forskellene på helt dyre cykelhjul og helt almindelige hjul til en noget mere spiselig pris. Vi tester gennemsnitsfarten og taler om byggekvaliteten. Gæster: Jonas Lindberg og Kasper Sømod A...
Top 10: Eksperternes spørgsmål og forventninger til 2025-sæsonen 29.01.2025 1:21:55
Kan Albert Withen Philipsen få fodfæste på World Touren? Kan Vingegaard lukke hullet til Pogacar og får en særlig dansker mon (endelig) sin monumentsejr? Bagerstop har sat de skarpe cykelhjerner, Emil Axelgaard og Mathias Mundbjerg, stævne for at høre, hvilke svar de glæder sig allermest til at få fra de danske cykelryttere i 2025. Lyt med og glæd dig endnu mere til timerne foran flimmeren i 2025....
Temu: Vi købte cykeludstyr for 1000 kr.... 19.01.2025 1:21:08
Temu er på rekordtid blevet danskernes foretrukne webshop. Platformen lokker med billige priser og et stort udvalg, så det er til at forstå fristelsen. Men hvad får man, hvis man køber cykeludstyr på den kinesiske platform? Det testede vi i denne episode af Bagerstop, hvor Kasper Sømod Andersen og Frederik Muff gennemgår en række produkter, vi har indkøbt for i alt 1000 kr. Support the show
Søjberg og Breiner: Mød Danmarks nye klassikerstjerner 03.01.2025 1:09:21
I en alder af bare 21 år vandt Rasmus Søjberg Pedersen fra Decatlon AG2R La Mondiale DM i landevej i 2024. Og året før blev Henrik Breiner Pedersen fra Uno-X Mobility den yngste europamester nogensinde. I 2025 bliver de begge ægte professionelle, og Bagerstop har sat dem stævne til en snak om målene i året, og årene, der kommer. Om deres spæde start på cyklen, deres vestjyske relation og rollen so...
Den store test af tubeless-væske 2.0 20.12.2024 52:01
Der er overraskende stor forskel på, hvor godt forskellig tubelessvæske lapper hullerne i et cykeldæk. I denne episode af Bagerstop tester vi seks forskellige tubelessvæsker - og vi ender ud med en klar vinder af testen. Lyt med og bliv klogere på væsken, som kan redde dig, når uheldet er ude. Gæster: Jonas Lindberg og Tobias Lillelund. Support the show
De 10 største danske cykelpræstationer i dette årtusinde 08.12.2024 1:21:59
Er Mads Pedersens VM-triumf større end Vingegaards Tour de France-sejre? Og hvor højt rater Valgrens sejr i Amstel Gold Race i forhold til Fuglsangs OL-sølvmedalje eller Skjelmoses samlede sejr i Schweiz Rundt? I denne episode af Bagerstop diskuterer Christian Moberg Jørgensen og Sebastian Andersen, hvilke af de mange flotte, danske cykelpræstationer i dette årtusinde der har været de største. Su...
Tour de France 2030: Eksperternes ultimative hold 30.11.2024 53:56
Hvilken rytter ville være kaptajn på et ultimativt dansk Tour de France-hold i år 2030? Hvem skulle være sprinter, og hvem skulle gøre det onde ved konkurrenterne i bjergene? I denne episode af Bagerstop bygger eksperterne Christian Moberg Jørgensen og Sebastian Andersen et hold af danske cykeltalenter bestående af otte ryttere, som de tror det kunne se ud i år 2030. Og der er et benspænd, for ryt...
Test af radarbaglygter: Hvilken holder dig mest sikker i trafikken? 17.11.2024 1:07:22
Engang var Garmin alene på markedet for radarbaglygter. Sådan er det ikke mere. I denne episode af Bagerstop tester vi fem forskellige radarbaglygter, når modeller fra Magicshine, Magene, IGPSPORT, Trek og netop Garmin bliver testet efter hvor de godt lyser, hvor god radarfunktionen er - samt hvor de præsterer i forhold til kvalitetsfornemmelse og funktionalitet. Og så er der en helt særlig kage p...
Alt du skal vide om vedligehold af cykelkæden med opfinderen af UFO Drip og triatleternes go-to-ekspert 10.11.2024 1:13:25
Hvorfor kan voks være en bedre kædesmørelse end olie, og hvad er den korrekte måde at påføre den på? Hvordan gør du kæden klar til en omgang voks, og behøver den overhovedet at være helt tør inden du (gen)vokser den? Det får du svar på i denne episode, hvor den ene ekspert har en Ph.d. i nanoteknologi og har opfundet CeramicSpeeds UFO Drip, mens den anden ved så meget om cykelvedligehold, at han b...
Kaffe og cykling: Virkning, kultur og historie 27.10.2024 1:22:13
Kaffe har altid haft en særlig rolle i dansk og international cykling. Både blandt de professionelle og motionscykelrytterne. Men hvorfor er det sådan, og hvor præstationsfremmende er kaffe egentligt? Det er emnet i denne kaffespecial, hvor Bagerstop har dopingforsker, Ask Vest Christiansen, World Tour-rytter, Mathias Norsgaard og indehaver af Nordic Coffee House, Michael Mølbæk, med ved mikrofone...
Kan man tage en KOM på Danmarks billigste gravelcykel? 16.10.2024 1:03:29
Med et prisskilt på bare 2.499 kr. har Bagerstop købt Danmarks billigste gravelcykel. I episoden her skal vi finde ud af, om det overhovedet er muligt at køre rigtig stærkt på sådan én. Hvor meget får man for den meget lave pris, og er det et fint køb, hvis man gerne vil ud på grusvejene og tilmed køre stærkt? Dobbelt bronzemedale-vinder ved VM i mountainbike, Tobias Lillelund, og Danmarks bedste...
De 10 mest eksklusive cykelbrands i verden 05.10.2024 1:46:25
Hvilket brand er cykelsportens Rolex? Hvilke brands er de mest eksklusive på cykelhimlen? Det er et spørgsmål, som man ikke kan finde en facitliste på . Men det er et spørgsmål, som er fedt at have en ophedet diskussion om. I denne episode har Bagerstop Ricky Enø Thomassen og Kasper Sømod Jensen med ved mikrofonerne til at give deres bud på en top ti. Ricky har kørt på 18 forskellige cykelbrands o...
Stack, Reach og længden på et kronrør: Guide til at vælge den rette cykelstørrelse 23.09.2024 44:46
Det kan være lidt af en jungle at finde hoved og hale i, hvilken størrelse cykel der nu engang passer til den krop, man er udstyret med. Det forsøger Bagerstop at råde bod på i denne episode, hvor Mads Christensen fra The Bikefit Studio bl.a. forklarer de centrale begreber “Stack” og “Reach” som en metode til at finde en cykel, der passer til netop din krop. Mads Christensen afslører nogle gode to...
Attentatet på Kiddesvej 10.09.2024 1:19:17
Kiddesvej er Danmarks mest kendte bakke. Derfor er det også den mest prestigefulde at få den såkaldte KOM-titel (King of Mountain) på. Navne som Wout van Aert, Mark Cavendish, Mads Pedersen og mange flere har blæst opad bakken med fuld fart - men kan Bagerstop samle et hold, som alligevel formår at kører hurtigere fra bund til top, og som dermed tager rekorden? Lyt med i denne episode, hvor Jesper...
Garmin Edge 1050: Fabeltagtig flagskib eller dyrt overflødighedshorn? 04.09.2024 1:11:20
Vi har cyklet hundredvis af kilometer med den nye Garmin Edge 1050 på outfront mountet for at finde ud af, hvad man får for de svimlende 5849 kr., som Garmins nyeste skud på cykelcomputer-stammen koster. Sammen med Frederik Muff og Nicklas Runliden fra Pulsure.dk gennemgår vi de nye funktioner og gimmicks, og giver karakter til den spritnye cykelcomputer fra den amerikanske tech-gigant. Support th...
Vis mig din sadeltaske: Hvad skal du have med på cykelturene? 21.08.2024 1:05:14
Sammen med dagens to gæster, Ricky Enø Thomassen og Kenneth Holm Lildholdt, sætter denne episode sadeltasker under luppen. For hvad skal du egentligt have med på cykelturen, og hvilke sadeltasker fungerer egentligt bedst? Support the show
Zone 2-træning: Kan man komme i topform uden blodsmag i munden? 10.08.2024 1:02:21
Den lavintensive Zone 2-træning har været særdels hypet de senere år. Ikke mindst fordi, at Tadej Pogacars tidligere træner, Dr. Iñigo San Millan har været varm fortaler for netop den type træning. Men kan det virkelig passe, at man kan blive meget bedre på cyklen ved at rulle halvlangsomt afsted? Eller kommer man ikke udenom at lægge mere intensive intervaller ind undervejs? Det spørgsmål stiller...
Aerocykel, bjergged eller endurance-racer: Hvilken landevejscykel passer til dig? 28.07.2024 45:47
Cykelindustrien sprøjter fede cykler ud som aldrig før. Cykler i flotte farver med sprøde komponenter som alle lover guld og grønne skove. Men, når man skærer al bulls**t væk, hvilken landevejscykel matcher så bedst dit behov? Bagerstop har besøgt Michael Fogh og Kasper Sømod Jensen til en snak om de forskellige cykeltyper. Om forskelle samt fordele og ulemper ved dem hver især. Support the show
Vanvittige Tour-rekorder: Hvordan kan det lade sig gøre? 18.07.2024 42:27
I dette års Tour de France er der blevet kørt hurtigere end nogensinde før op ad stigningerne. Både Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel har kørt tidligere rekorder helt i smadder - senest eksemplificeret da især Tadej Pogacar slog Marco Pantanis tid på Plateau de Beilles med fire minutter. I episoden her har Bagerstop Danmarks førende ekspert i human fysiologi, Lars Nybo fra Københa...
Halvvejs gennem Tour de France: Analyse og forudsigelser 07.07.2024 1:25:43
I denne episode af Bagerstop tager vi en midtvejs-temperatur (lidt før tid) på Verdens Største Cykelløb. Frederik Muff og Mathias Mundbjerg er eksperterne, og de giver karakter til løbet frem til nu, vurderer Vingegaard og quizzer om Tour de France. Til sidst giver de to eksperter deres bud på det endelige podie i løbet og vurderer, om vi får nogle danskersejre undervejs. Support the show
Tour-test: Kan Armstrongs supercykel følge med nutidens aero-raket? 03.07.2024 50:18
I 1999 var Lance Armstrong den første til at vinde Tour de France på en carbon-cykel. Der var tale om den legendariske Trek 5500, som var bedre, hurtigere og lettere end andre cykler på samme tid. Men hvordan klarer netop dén cykel sig, hvis den skal bide skeer med en Trek Madone anno 2024 - nutidens supercykel? Det undersøger vi i denne omgang af Bagerstop, hvor Peter Meinert tager sin Trek 5500...
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.