Videnskab fra vilde hjerner

Vil multinationale virksomheder, vaccineproducenter, tech-mastodonter – ja, også forskere i Lyngby – dig og menneskeheden det godt? Eller er de bad guys, der primært opfinder for at hytte deres eget skind? Det er vi langtfra enige om, og derfor kan bølgerne gå højt. Med en baggrund i samfundsvidenskab og forskningskommunikation undersøger Maja Horst, hvad det er for underliggende værdier og forest...

Var regeringens håndfaste corona-ledelse lige så velegnet til afskaffelse af en national helligdag som til inddæmning af en pandemi? Holder vi fast i værnepligten, fordi vi have det mest professionelle militær – eller fordi det skaber sammenhængskraft, at alle bidrager? Politik handler om prioriteringer, og politolog Mikkel Vedby Rasmussen forsker i, hvordan politikerne tager beslutninger, og hvor...

Har en badering og en kaffekop noget tilfælles? Hvordan går du lige ud på et rundt objekt – eller flyver hurtigst til New York? Matematiker Nathalie Wahl er internationalt anerkendt for sin forskning i topologi, som er den gren af matematikken, der beskriver former og rum, som forbliver det samme, selvom man strækker, bøjer eller drejer dem – tænk på … en elastik. Eller en badering. (Anja: ”Eller...

Ved du, hvorfor du bevæger dig til groovy musik – nogle gange helt automatisk? Og at vi hellere vil hjælpe folk, vi lige har spillet i takt med end ham, der var lidt ude af sync? Hjerneforsker Peter Vuust kombinerer mange fagligheder og metoder, når han undersøger forholdet mellem biologi og musik. Mennesket har taget musik med sig op gennem evolutionen, sandsynligvis fordi det stimulerer følelsen...

Naturen i bl.a. Andesbjergene er datakilden, når Carsten Rahbek undersøger, hvad der bestemmer mangfoldigheden i livet på jorden, og hans nuværende forskning er et godt eksempel på, hvordan videnskabelige hypoteser bliver udfordret og siden opdateret, når forskere får bedre data til rådighed. Mennesket har påvirket 70% af Jordens økosystemer, og vores aktivitet er den direkte årsag til den 6. mass...

Er Twitter gennemsyret af misinformation, og får Facebook det værste op i ikke kun din onkel Torben, men os alle? Forsvinder problemerne, når vi får reguleret techgiganterne, eller det mere komplekst end som så? Michael Bang Petersen forsker i politisk psykologi og bruger massive datasæt fra sociale medier, spørgeskemaundersøgelser, psykologiske og politiske profileringer og sprogmodel-algoritmer...

Din dømmekraft bliver da ikke påvirket af køn, alder eller etnicitet, vel? Jo, den gør. Selvom du burde vide bedre og har læst avis og … Det gør ledelsesforsker Sara Louise Muhrs også. For vi kan næsten ikke undslippe vores egne fordomme om andre mennesker, heller ikke selvom vi rationelt ved, vi har dem. Dét var et lavpunkt i Muhrs forskning i bias. Men også en erkendelse, der bragte hende til de...

Hold 10 minutters pause fra skærmarbejdet tre gange om ugen. Brug tiden på at træne ryg, skuldre og arme med en stor elastik – måske sammen med de andre på kontoret. Det er den enkle kur mod kroniske smerter fra stillesiddende arbejde. Arbejdsmiljøforsker Lars Louis Andersen undersøger, hvordan vores kroppe bliver påvirket af vores arbejde, og han leder efter svar alle steder: I biopsier fra overa...

Om 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilf...

Hvad sker der med ytringsfriheden, når den globale samtale bliver kontrolleret af Facebook – en techgigant, der underkaster sig ikke-demokratiske landes censurlovgivning for at kunne drive forretning der? Det og andre principielle spørgsmål om frihedsrettigheder vs. religion forsker Heini í Skorini i, lige nu med fokus på, hvordan den værdikamp udspiller sig i FN-systemet og blandt medlemslandene...

Der er skønlitteratur, erindringer og lyrik på skemaet for de medicinstuderende på Odense Universitetshospital. For litteraturhistoriker Anne Marie Mai forsker i, hvordan sundhedspersonale som jordemødre, fysioterapeuter og farmaceuter kan komme til at forstå deres patienter bedre ved at læse og diskutere litterære værker om at være syg, bange eller indlagt. En amerikansk-inspireret forskning i, h...

Vi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere ud...

Er din umiddelbare mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, god? Så god, at vi kan bruge den til at svare på vigtige spørgsmål, der påvirker folks livskvalitet, længden på deres fængselsdom – eller retten til at leve eller dø? Nej, siger filosof Jesper Ryberg, der lige nu forsker i brugen af kunstig intelligens i strafudmåling. Ikke kun for at spare ressourcer, men lige så meget for at...

Hvordan påvirker klimaet naturen og omvendt? Og hvad med mennesket, hvordan ændrer klimaforandringer os? De store spørgsmål søger oceanograf Katherine Richardson svar på med sin forskning i nogle af havets mindste organismer, planteplankton, der med 3 milliarders års historie er blandt det allerførste liv på jorden. Viden, vi skal bruge for at skabe pålidelige modeller for, hvordan levevilkårene p...

Hvorfor flyder kaffe hurtigt, mens honning flyder langsomt? Eksperimentalfysiker Kristine Niss forsker i væskers flydeevne, og hvad der styrer, hvornår en væske størkner uden at krystallisere. Hun arbejder især med væsker under deres smeltepunkt – for eksempel vand, som skal fryse ved 0 grader, men faktisk godt kan køles længere ned og stadig være vand – som isslag, hvor vandet, der lander, er und...

Du kan få hjælp af kunstige intelligenssystemer, men reel interaktion? Nej, ikke endnu. For mennesket er en kompliceret fætter, der ikke altid siger, hvad vi mener, og som tolker på den andens hensigt, mens vi lytter. Thomas Bolander forsker i, hvordan AI kan blive socialt intelligent, og det kræver, at vi får vores komplicerede kognitive adfærd oversat til en formel, vi kan fodre en computer med....

Du har ret til at blive behandlet værdigt og leve uden tortur, slaveri og diskrimination. Men vidste du, at Danmark også har forpligtet sig til at give borgerne adgang til videnskab og kulturliv? Helle Porsdam forsker i kulturelle menneskerettigheder og har gravet sig dybt ned i, hvad retten til videnskab betyder i praksis. Denne ret bliver ofte overset, fordi retten til at stemme eller ikke at bl...

Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer,...

Det ér bare nemmere at tage en mand, sådan som vores arbejdsmarked fungerer i dag. Men samfundsøkonomien vil fungere bedre, når vi stopper med at diskriminere den ene halvdel af befolkningen. Det siger økonom Nina Smith, som bruger data fra de enestående danske registre i sin forskning i, hvorfor så få kvinder når til tops i erhvervslivet i Danmark. Hør også Nina Smith – der er professor i nationa...

Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres. Hør Johan Olsen,...

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner. H...

Bor du i en by? Så har du større risiko for at udvikle psykiske lidelser – og det skyldes ikke biokemi alene. Tempoet og omskifteligheden i det moderne liv i byen passer dårligt med, at homo sapiens er designet til at leve i cykliske udvekslinger med naturen og med hinanden, og dén sammenhæng undersøger psykolog Svend Brinkmann i lige nu. Forskningsprojektet følger hverdagslivet hos en gruppe menn...

Hvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. F...

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst...

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene...