Ugeskrift for læger

Trykkammerbehandling bliver af mange forbundet med akut behandling af dykkersyge, men flere hundrede patienter er hvert år i ambulante forløb i den store metalbeholder i kælderen under Rigshospitalet. Princippet i trykkammerbehandling har været kendt i mange år, men sidste år modtog de tre læger Gregg Semenza, William Kaelin og sir Peter Ratcliffe Nobelprisen i medicin for at kortlægge, hvordan ce...

De fleste af os vil nok stifte bekendtskab med artrose i et eller andet omfang i løbet af vores liv. Selv om der ligger spændende ny forskning med blandt andet stamceller i støbeskeen, ved vi faktisk meget lidt om sygdommen, og måske er artrose langt hen ad vejen noget, man må vænne sig til. I denne episode af Ugeskriftets videnskabelige podcast snakker vi med redaktør på Ugeskrift for Læger og pr...

Hepatitis C smitter primært udsatte grupper i befolkningen med ringe adgang til sundhedsvæsenet, men selve behandlingen er i nyere tid blevet langt mere effektiv og skånsom. Der er en række barrierer for at opspore og behandle endnu flere – og det vil faktisk være muligt helt at udrydde hepatitis C i Danmark. Det mener hovedpersonen i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, men d...

Ashanti DeSilva er måske ikke et navn, der klinger helt bekendt. Men i virkeligheden er hun verdensberømt. Hun er nemlig den første patient i verden, der tilbage i 1990 blev behandlet med genterapi – og hun lever i bedste velgående i dag. Genterapi har siden 1990’erne været godkendt til en række behandlinger af sjældne sygdomme, men det er inden for de senere år, at der for alvor er sket et gennem...

I denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast kan du blive  klogere på kønmodificerende kirurgi - altså kirugi,  der skal bekræfte patientens opfattede køn. Men grænserne for opfattelsen af køn bliver mere og mere flydende, så derfor er det et område, hvor lægerne hele tiden bliver udfordret på svære etiske valg. Medvirkende: overlæge i gynækologi og leder af Center for Kønsidenti...

Kunstig intelligens og big data er allerede en del af sundhedsvæsenet. Men vi kommer til at lægge endnu mere arbejde i hænderne på maskinerne i de kommende år. Det stiller krav til både det lægefaglige personale og dem, der fodrer computerne med algoritmer og sundhedsdata. Det er derfor helt nødvendigt, at de to faggrupper skal arbejde endnu tættere sammen. I denne episode kan du møde læge og ph.d...

Hvor mange gange har du glemt dine nøgler eller andre personlige ejendele inden for den sidste uge eller 14 dage. Det kan man blive spurgt om, hvis man på et tidspunkt har haft en depression eller har en bipolar lidelse. Kognitive vanskeligheder ved en depression er almindelig kendt, men hvad mange ikke ved, så oplever 30-60% af patienter med depression eller bipolar lidelse kognitive vanskelighed...

Patienter med akut svimmelhed er en hyppig årsag til at folk henvender sig i landets akutmodtagelser. Men ofte ender denne gruppe som kastebold i systemet, for svimmelhed er ofte forbundet med mange diffuse symptomer. Det er derfor vigtigt hurtigt at kunne afklare det videre forløb hos disse patienter – og her kan en enkel metode tages i brug, der sparer personale og patienter for scanninger, der...

Hele verden skriger på viden om coronavirus og COVID-19. Hvornår kommer der en vaccine eller en effektiv behandling, hvorfor bliver personer uden for risikogrupperne kritisk syge, og hvad er følgevirkningerne af infektionen? Der forskes på livet løs, og videnskabelige artikler skyder allerede op som paddehatte, men mange af dem lever ikke op til de normale standarder. Er det helt i orden, når der...

Kritisk syge COVID-19-patienter ser ud til at have en øget risiko for blodpropper, også selvom de modtager forebyggende behandling. Det viser en række internationale studier, som er samlet i en ny statusartikel fra Dansk Selskab for trombose og hæmostase. Men studierne er små og lever ikke op til de normale forskningsmæssige standarder. Så hvordan navigerer man i det, når der samtidig er et stort...

Grønland har over de seneste 6 årtier gennemgået en voldsom udvikling, socialt, politisk og kulturelt. Men hvad har det betydet for folkesundheden. Det kigger vi nærmere på i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabelige Podcast. Medvirkende: Anders Koch, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet og Statens Seruminstitut Henrik Hansen, landslæge i Grønland Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Perifer nervekirurgi er ikke et selvstændigt speciale, men involverer mange dele af kirurgien, og der er stor forskel på kompleksiteten i operationer på perifere nerver. Det kan give udfordringer i forhold til at sikre patienterne den bedste behandling. En ny statusartikel lægger op til debat om centralisering af visse dele af den perifere nervekirurgi og mulighederne for bedre koordinering og vid...

Siden de første forsøg med stamcellebehandling til multipel sclerose begyndte i slutningen af 1990'erne er udvælgelsen af de rette patienter blevet langt mere finmasket. Klinisk praksis og studier viser, at tidlig indsats og et aktivt sygdomsforløb inden en kronisk fase giver den bedste effekt og færre bivirkninger. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med Morten Blinkenberg,...

Flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem laterale bækkenlymfeknuder og tilbagefald af endetarmskræft. Det er blandt andet størrelsen på lymfeknuderne, der kan give et fingerpeg, om de med tiden vil udvikle sygdom. Herhjemme har der traditionelt set ikke været fokus på at operere bækkenlymfeknuder, men med inspiration fra især Japan er det ved at ændre sig. Blandt andet på Sjællands U...

For de fleste børn kommer puberteten som en naturlig overgang mellem barndommen og ungdommen. Men hos især pigerne ser man en stigende tendens til for tidlig pubertet. I de fleste tilfælde er det blot kroppens naturlige proces, der er gået i gang før tid. Men der kan også være bagvedliggende patologiske årsager. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge Dorte Lydum Sen...

Behandling på højtspecialiserede neonatalafdelinger øger chancen for overlevelse og mindsker risikoen for men hos ekstremt for tidligt fødte børn. Derfor er det vigtigt, at kvinder, der er i risiko for at føde før uge 25, bliver henvist i rette tid. Det er budskabet i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, hvor vi taler med overlæge Ane Lando fra Rigshospitalets neonatalklinik o...

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn og unge med OCD med at udsætte eller helt undgå deres tvangshandlinger, og langtidsudbyttet af behandlingen er bedre, end man hidtil har troet. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast kan du møde professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Per Hove Thomsen, der fortæller om symptomer, involver...

Behandling af gravide med depression er komplekst og kan sætte læger og kvinden selv i svære dilemmaer. For både medicinen og sygdommen i sig selv kan føre til komplikation. Men nyere studier tyder på, at visse risici ved antidepressiv medicin (SSRI) ikke er helt så høj som tidligere antaget. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge og professor Poul Videbech, der er...

Danske børn er ikke særlig gode til at spise efter kostrådene. De spiser for meget animalsk fedt, for meget sukker og alt for lidt fisk og grønsager. Andelen af overvægtige børn ikke er steget i de seneste 10-15 år, men udviklingen er stagneret. Videncenter for Forebyggelse er for nylig kommet med en række anbefalinger til, hvordan man får vendt udviklingen. Men spørgsmålet er, om man i langt høje...

Professor Ulrik Schiøler Kesmodel fortæller i denne podcast om, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at ryge, når man er gravid. For de fleste ved nok godt, at det ikke er sundt, men hvordan får man denne gruppe til at holde op? Medvirkende Ulrik Schiøler Kesmodel, professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Dysfagi eller synkebesvær kan være en konsekvens af eller et symptom på alvorligere sygdom, men dysfagi kan også opstå, uden at det er muligt at finde den egentlige grund til problemerne. Selvom dysfagi er en udbredt lidelse, så mangler der viden om symptomer, udredning og behandling. Det mener læge Hanna Rahbek Mortensen og Dorte Melgaard, ergoterapeut og formand for Dansk Selskab for Dysfagi, so...

Danmark sender årligt milliarder af kroner til udviklingslande. En del af pengene går til at udvikle sundhedsvæsener. Med FN’s verdensmål har vi forpligtet os til at skabe lige sundhed for alle. Men spørgsmålet er bare, om vi sikrer det, hvis de, der udfører projekterne, ikke ved nok om, hvad de laver. Medvirkende Helene Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen Klippet og tilrettelagt af Karen Sigri...

Med biomarkører i blodet og ved skanninger er det muligt at opdage selv små forandringer i hjernen efter et hovedtraume. Biomarkører kan også gøre os klogere på, hvad gentagne hovedskader gør ved vores hjerne over tid. I USA spiller nationalsporten football en ikke ubetydelig rolle i forskningen i effekterne af hovedtraumer. Det kan du høre meget mere om i denne udgave af Ugeskrift for Lægers vide...

Glukagonlignende peptider findes naturligt i tarmen og er også et meget effektivt stof til behandlingen af især type 2-diabetes, da det hjælper bugspytkirtlen med at udskille insulin. Men ny forskning viser, at det også har en lang række fysiologiske virkninger. Medvirkende: klinisk professor Filip Krag Knop, Institut for Klinisk Medicin, Herlev-Gentofte Hospital. Klippet og tilrettelagt af Karen...

I dag er kemoterapi fortsat blandt de vigtigste behandlinger til kræftpatienter, men udviklingen af nye lægemidler går i retning af en meget mere målrettet behandling, og forskningen i nye lægemidler og behandlinger på kræftområdet er inde i en rivende udvikling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du komme med på Fase 1 enheden på Rigshospitalet, hvor vi taler med overlæge og ph....