tothemoonhoney

To The Moon Honey Podcast

Kids DA ↓ 797 episodes

Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem, med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke mellem seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther.www.tothemoonhoney.com

Author

tothemoonhoney

Category

Kids

Podcast website

tothemoonhoney.podbean.com

Latest episode

Jul 6, 2026

Where to listen?

Podcasts in the app Replaio Radio Coming soon

Podcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts

Get it on Google Play Install for free Android 5M+ downloads · 4.8 rating iOS soon

Episodes

Efterfødselssamtale med Christine Egholm 08.04.2020

Denne podcast handler om store babyer, noget mange gravide bekymrer sig om. Vi skal høre Christine Egholm fra acie.dk fortælle om fødslen af datteren Elise på 4800 gram, om tankeløse og sårende kommentarer, og om at blive gravid hurtigt efter igen. Det er en snak om frygten for et stort hovedmål, bristninger og en virkelighed, der heldigvis var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri...

Vores panel snakker om opdragelse 01.04.2020

Hvordan skaber vi hele, kærlige mennesker, der også kan forstå et ‘nej’ og samtidigt sætte deres egne grænser? Og findes der god skæld ud? Vi taler opdragelse anno 2020 med Rillo Schwartz, mor til Viola på 3 år, Szhirley, mor til Elton på 9 og Bille på 5 og Josefine Ekstrand, mor til Leopold på 5 og Hilma på 2 år.

Efterfødselssamtale med Charlotte Sandgren 16.03.2020

Moderedaktør og festpige Charlotte Sandgrens liv tog en uventet drejning den morgen, hun opdagede, hun var gravid – uden at være i et forhold. Charlotte fortæller åbent om, hvordan hendes liv ændrede sig markant, da hun lagde bylivet på hylden og fandt styrken i at få et barn alene. Vi skal også høre om den tre dage lange fødsel, som hun stort set ikke forberedte sig på, og om den første tid med l...

Alt du skal vide om din cyklus 09.03.2020

Vi kvinder har i gennemsnit menstruationscyklus i 35 år, bløder i 6 år og er i den præmenstruelle fase 6 år af vores liv. Mange af os oplever gener i de perioder, både fysisk og når det kommer til vores sind. Og hvad med vores cyklus, når vi gerne vil være gravide? Vi taler med Laila Tórsheim, cand. mag i psykologi, yogalærer og forfatter om, hvorfor det er vigtigt at kende sin månedlige cyklus, h...

Vores panel snakker om at være alenemor 02.03.2020

Hvad enten man er alene med sine børn på fuld tid eller deltid, selv har valgt at blive mor alene eller er blevet det hen ad vejen, er dét at være ene om ansvaret og stemningen i familien, noget helt andet, end når man er to. Vi taler med musiker Camille Jones, tjener Mette Green og studerende Maja-Helena Francisca Claver om at være mor alene.

Efterfødselssamtale med Maria Gregersen 17.02.2020

Model og kandidatstuderende Maria Gregersen var sengeliggende i begge sine graviditeter - anden gang allerede fra uge 23. Hør hende fortælle om, hvordan angsten for at føde for tidligt fylder alt og hver dag bliver krydset af på en stor kalender i soveværelset. Samtidig drømmer hun om en tryg fødsel med tid til en epiduralblokade i modsætning til første gang, hvor hun fødte som lyn og torden fire...

Alt du skal vide om amning 09.02.2020

At etablere en amning er et døgnarbejde, som kræver tid, tålmodighed og somme tider tårer. Men skal det egentlig gøre ondt at amme, hvordan kan man forberede sig, mens man er gravid og skal man amme for enhver pris? Vi taler om amning med Camilla Kristiansen, jordemoder og IBCLC certificeret ammekonsulent fra Babyinstituttet.

Efterfødselssamtale med Noor Yassin 03.02.2020

Hør rekrutteringschef Noor Yassin fortælle om, hvordan det er at føde to måneder for tidligt, være indlagt på neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital og først fem uger senere finde ud af, at hendes søn Daniel har Downs Syndrom. Det er en historie om en lille stærk dreng og en lige så stærk mor, der måtte erkende, at den søn hun troede hun havde fået, var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra...

Vores panel snakker om de første 40 dage efter fødslen 27.01.2020

Vi taler om, hvor man lægger baby, når man kommer hjem fra hospitalet, barselsbesøgenes do’s and don’ts, og alt det dine veninder glemte at fortælle dig om de første 40 dage med influencer Frederikke Toftsø, sygeplejerske Amalie Reedtz-Thott og kreativ konsulent Sine Cecilie Laub.

Alt du skal vide om at finde mere ro i hverdagen 20.01.2020

Vi taler med Fulvia fra The Glow Institute om selvomsorg. Hun har skabt en eftertragtet ansigts- og kropsbehandling med god tid, rolige massagestrøg og nul snak, når man ligger på briksen. En behandling, som nulstiller kroppen. Men hvordan skaber vi selv nogle rammer, der genoplader os og skaber ro i en travl hverdag med små børn, job, familie, støj og bekymringer? Det får du opskriften på her.

Efterfødselssamtale med Emily Salomon 13.01.2020

Blogger Emily Salomon fortæller ærligt om årene med fertilitetsudfordringer og en spontan abort, før hun blev gravid og endelig kunne byde sønnen Kurt velkommen til verden. Vi kommer også omkring kontroltab, Fødeklinikken på Rigshospitalet, og hvorfor samarbejdet med jordemoderen var altafgørende for Emily. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål. 

Efterfødselssamtale med Bea Fagerholt 16.12.2019

Lyt med, når To The Moons medstifter, Bea Fagerholt, fortæller om sædefødslen af sin første søn Frank og om drømmefødslen af lille Woody, der meldte sin ankomst tre uger før sin termionsdato. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er med til at besvare spørgsmål og forklare forløbet i Beas fødsler.  

Alt du skal vide om din bækkenbund 09.12.2019

Vi ved det godt: Vi skal lave knibeøvelser - hver dag. Men hvordan er det nu lige, man gør, og hvorfor er det så vigtigt? Vi taler med fysioterapeut Jannie Dopel fra Cph Bækkenklinik om efterfødselstræning af den lille muskel, hvor den præcis sidder, og hvorfor det giver bedre sex at træne sin bækkenbund.

Vores panel snakker om fertilitetsbehandling 02.12.2019

Vores panel snakker om at være i fertilitetsbehandling   Hvordan er det at være i et fertilitetsforløb, hvad hjælper på den ensomme rejse, og hvilken takt og tone er egentlig passende for familie, veninder og kollegaer til en kvinde, der kæmper med at blive gravid? Alt det taler vi om med Caroline Hvenegaard, Nanna Burmeister og Eva Kruse, der alle sammen har været i fertilitetsbehandling.

Efterfødselssamtale med Cecilie Lassen 25.11.2019

Skuespiller, producent og tidligere balletdanser på Det Kongelige Teater, Cecilie Lassen, fortæller ærligt om sin smertefulde graviditet, den 44 timer lange fødsel af lille Alvin og tiden efter med en fødselsdepression og en krop, der ikke makkede ret. Men mellem tårerne er det også historien om en dyb kærlighed mellem hende og Alvins far, og om en næsten umenneskelig viljestyrke.

Vores panel snakker om at være gravid 18.11.2019

Hvad betyder 30 kilo, angsten for strækmærker og savnet af stiletter, når man først sidder med sin lille baby i armene? Vi taler med model Xenia Emily, fotograf Petra Kleis og kommerciel udvikler på Costume Camille Berner om at være gravid.

Alt du skal vide om barsel & økonomi 11.11.2019

Økonomi har meget mere med baby at gøre, end man lige tror. I denne episode klæder vi dig på til en økonomisk sund barsel. Vi taler med rådgiver Susanne Arvad, som giver gode råd til din økonomi, pension og lønforhandling - og vi får opskriften på, hvordan man bedst sikrer sig økonomisk, hvis man en dag skulle opleve det, ingen af os håber på, men som alligevel sker for halvdelen af alle parforhol...

Efterfødselssamtale med Hannah Løffler 04.11.2019

Der var knald på, da Hannah Løffler, direktør i Social Zoo og partner med Pernille Teisbæk, fødte sit andet barn. Faktisk gik det så stærkt, at det først er nu - et år senere - at Hannah kan kigge på andre højgravide, uden at det løber hende koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvad de skal igennem.

Alt du skal vide om hårtab 28.10.2019

Vi taler om hårtab efter en graviditet og udspørger frisør, mentor og akupunktør Fattima Loreen om, hvordan man skaber optimale betingelser for hurtigere at få håret igen med vitaminer, varm mad, den helt rigtige hårbørste og masser af selvpleje.

Efterfødselssamtale med Trine Kjær 14.10.2019

Sammen med jordemoder Tilde Bøgild, tager Trine Kjær os med tilbage til den dag, hvor hun og kæresten Nicholas Kawamura blev forældre til datteren Roberta. Med ti dage over termin og en ventetid, der føltes som en evighed, kom der endelig gang i fødslen - som endte langt fra det, Trine havde forventet.

Vores panel snakker om parforhold 09.10.2019

Vi taler om at morgendate, droppe hvem-gør-hvad-regnskabet, stedmoderroller og sammenbragte familier med Andrea Elisabeth Rudolph, Pippi Olivia Norgaard Skov og Rillo Schwartz.  

Prolog: Bea & Liv fortæller om To The Moon 08.10.2019

Hør stifterne af To The Moon, Bea Fagerholt & Liv Winther, snakke om, hvordan det hele startede.

Listen to the To The Moon Honey Podcast podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up. Install today and do not miss the launch

Get it on Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.