Science Stories

Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du sv...

Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier. På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Charlotte Koldbye besøgte Peter Vuust, der leder Center for Music in the Brain. Du kan se den dansende papagøje, hvordan søløven Ronan holder takt med musikalske stimuli og...

Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorgani...

Penge er ikke hvad de har været. Det er blevet en hel videnskab at forstå pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund. Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne. Men selv om kvantecomputeren lyder som en loovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før...

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I det tredie program i serien taler Charlotte Koldbye med Professor Sune Lehmann fra DTU, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed og hvorda...

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I denne podcast er det hjerneforskeren Jesper Mogensen, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forsluge...

Har du også fået svært ved at læse romaner? Føler du dig som en skærmzombie, som ikke kan andet end at glo på skærmene på alle de digitale platforme. Så er du bestem ikke den eneste som har en hjerne som er påvirket af elektroniske produkter designet til at tage din opmærksomhed. Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I dette fø...

Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19 var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi optog dette program i januar 2020 bare et par måneder før COVID-19 for alvor begyndte at hærge i hele verden - lige som Den Spanske Syge, der i øvrigt sle...

Hvis tilstrækkeligt mange arter bliver udryddet, vil økosystemet så kollapse og vil udryddelsen af de fleste andre arter følge efter? Vi lever i en tid, som kaldes klodens 6 masseudryddelse. Arter forsvinder i en hast, som man ikke har set siden dinosaurenes tid. Men vil det føre til et kollaps? Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolut...

Antje Poulsen nørder om de største Tyrannosaurus Rex dinosaurer sammen med I et interview med palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. De kårer den sørste af de fem store T.Rex'er og taler om deres hjerner, deres tænder og kommer ind på om de egentlig havde fjer.

Private samlere skaber et marked for dinosaur fossiler, som er til salg internationalt. I denne udgave af Science Stories sommerserie med DinoPodcast taler Antje Poulsen med palæontolog Bent Lindow og Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske Museum om køb og salg af dinosaurfossiler, og der er gode råd hvis man skulle få lyst til at skifte stuebirken ud med et dinosaur-fossil.

I dagens DinoPodcast fra Science Stories fortæller Antje Poulsen om en rodebunke af fossiler i et forhistorisk flodleje i North Dakota, USA, der viser sig at være en tidslomme. Den vidner om de første to timer af den 5. masseudryddelse for 66 mio. år siden, som blev starten på dinosaurenes dommedag. Dette er den tredje ud af fem podcast, som Science Stories sender i løbet af sommeren.

Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selv fortæller gedigne dinosaurhistorier. I dagens podcast interviewer Antje Poulsen palæontolog Jesper Milan fra Geomuseum Faxe om den største Tyrannosaurus Rex der nogensinde er fundet, og som går under kælenavnet Scotty.

Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af Videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selvfortæller gedigne dinosaurhistorier. Denne podcast, beskriver den vilde historie om aboriginerne i Australien, som fik videnskaben på deres side i kampen for at bevare verdens største samling dinosaur spor. Derefter fortæller palæont...

Mere end 50.000 danskere lider af en af de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommmene er kroniske, og det er meget svært for læger og forskere at forudsige hvilken behandling der er den bedste og hvordan sygdommen forløber. Professor Tine Jess er leder af et nyt grundforskningscenter på Ålborg Universitet, der skal undersøge en række faktorer som tarmenes mi...

Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om ModerJord. Det er bestemt ikke altid vores negative forventninger til udviklingen lever op til de data man kan observere fra jorden. Nogen gange går det be...

Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det...

Ude på et stort værksted på Amager var to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til et af de mest menneskefjendske steder her på jorden —det arktiske Grønland. Her ville de teste deres første selv-designede månehabitat, Lunark, i områder hvor temperaturen kan nå ned på minus 50 grader og vinden kan nå orkanstyrke. Morten Remar besøgte Sebastian Aristo...

Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener biolog, Professor Jens Christian Svenning fra Århus Universitet. Han er en del af en international gruppe forskere, der...

Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter, der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Hvad er værdien af den vilde natur, økosystemerne og hvad gør de for os? Hvad koster det at miste den friske luft og det rene vand. Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Kan vi ikke bare være ligeglade med, om man...

When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life is unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Ha...

Microorganisms are already found in some foods, but soon they will play a much larger role in food production and other products that we are used to perceive as traditional industrial and agricultural products. Our growing knowledge of the microorganisms enables us to use them in new exciting contexts. There is growing international interest in these new products and in novel uses of raw materials...

Hvad er liv? Hvad er vores forståelse af livets grundlag, hvorfor det er så svært at definere livet, og hvad er det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning. For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller...

På Jordens Dag den 22. april 2017 arrangerede amerikanske borgere at demonstrere for videnskab. Demonstrationerne blev kaldt 'March for Science' og var forårsaget af den amerikanske præsident Donald Trumps manglende tilslutning til den globale klimadagsorden, og halvhjertede støtte til forskning og uddannelse. Demonstrationerne i USA blev suppleret af tilsvarende demonstrationer i mere end 600 bye...