Science Stories

For ca. 4 milliarder år siden skete en begivenhed der var skelsættende i at skabe alt liv på jorden. Uden den var vi her ikke. Formentlig i nogle hydrothermale sprækker på bunden af havet opstod nemlig alle cellers forfader. Den celle der havde netop de egenskaber der skulle til for at overleve, sætte sig sammen til flere og blive ophav til alt det liv vi kender idag. En af dens vigtigste egenskab...

ICARUS er et projekt, der skal gøre os klogere på dyrs bevægelse ved at følge dem fra rummet. Det er et internationalt projekt, hvor forskere fra Danmark også deltager. At man prøver at følge dyrs bevægelser, kender vi fra undersøgelser af trækfugle, hvor man i over 100 år har ringmærket fugle. Med ICARUS har man en vision om, hvordan man kan få af nye data om dyrenes bevægelse, liv og død – og så...

En af universets gåder er tættere på en forklaring by Science Stories

Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har spurgt Professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum. Hvad er det der er ved at ske, og hvorfor er det vigtigt?

Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet. Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. Hvor gammelt er livet her på jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hv...

Ude på et stort værksted på Amager er to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til en af de mest menneskefjendske steder her på jorden – arktisk på Grønland. Her vil de teste deres første egen-designede månehabitat, LUNARK, hvor temperaturen kan nå ned til minus 50 grader celsius og vinden orkanstyrke. Morten Remar har besøgt Sebastian Aristoteles og...

Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du sv...

Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer. Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese. Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om. På H.C. Ørstedsinstituttet på Københavns Universitet er der en forsker som ikke bare mener han har en forklaring på, hvordan livet er opstået han forsøger faktisk at vise det ved a...

Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener forsker og biolog Jens Christian Svenning. Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale...

Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede for ca. 30 år siden en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For nylig har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mi...

I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor Mars kun er en af flere kandidater for at finde liv uden for jorden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Professor Kai Fin...

Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer. Kurt Kjær er professor i kvartærgeolog...

Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer. Kurt Kjær er professor i kvartærgeolog...

Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om patienten Moder Jord. Interview Henrik Prætorius.

Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning Hoffmann fra Århus Universitet en god forklaring på. Vi skal tilbage til tiden før livet opstod på jorden. Her var der måske et særligt lys, som kan hav...

I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.

Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad tid egentligt er. Henrik Prætorius interviewer forfatter og fysiker Ulrik Uggerhøj fra Århus Universitet.

Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret ti forsøg, at mennesker egner sig til demokrati – bare ikke den form, der normalt praktiseres. Henrik Prætorius interviewer.

WHO har for nyligt meddelt at fejlinformation i medierne omkring vacciner er en af de største trusler mod folkesundheden i verden. I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er kommet i søgelyset når bekymrede forældre skal beslutte om deres børn skal vaccineres. For at komme tættere på en forståelse af pressens dækning af vaccin...

Bakterier kan leve elektrisk, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i Århus-bugten. Henrik Prætorius interviewer professor Lars Peter Nielsen fra Center for Elektromikrobiologi ved Århus Universitet.

Alting begyndte med Big Bang, fortæller fysikerne os. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? Steen Hannestad fra Institut Fysik og Astronomi ved Århus Universitet forsøger den næste halve time at svare på Henrik Prætorius umulige spørgsmål.

Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news er blevet genstand for stor debat on kvaliteten af de nyheder som medierne bringer. Men fake news er ikke det eneste problem det er snarere et symptom...

Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var. Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler. Selv om Professor Thom...

Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier. På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Peter Vuust er leder af Center for Music in the Brain.