Science Stories

Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som...

Hvad ved vi om Corona Virus (COVID-19/SARS-CoV-2)? Ikke bare Danmark men hele verden er ramt af den største og mest alvorlige pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Overlæge, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om COVID-19/SARS-CoV-2i et interview med Videnskabsjournalist Jens Degett...

En rød dværg og 7 små planeter I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop, JAMES WEBB sendes op inden længe, vil astronomer verden over kæmpe...

This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from it, we are as doomed among the species on earth as the Great Auk. The Great Auk was once a very common bird in the Northern Hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land, and was easy to catch for sailors and people who used their feathers. Professor Gísli Pálsson has found the description of ho...

Moderne pacemakere og implanterede hjertestartere kan sende kolossale mængder data om patienternes tilstand via nettet, ind til hjertelægerne på hospitalet. Her kan lægerne gennemse de mange signaler og vurdere om patienterne fx er i risiko for at få et anfald. Men i startupvirksomheden Vital Beats har man udviklet avancerede algoritmer, der kan spare meget tid for lægerne ved at trawle igennem de...

Kunstig Intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl. Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og suppler...

Geolog Kristoffer Szilas leder en gruppe af forskere fra bl.a. Københavns Universitet, som har fundet en helt unik isotop-sammensætning af grundstoffet ruthenium i nogle gamle bjergarter i Grønland. De mener, at dette beviser, at vandet på vores planet er kommet til med meteoritter fra den ydre del af solsystemet, efter Jorden og Månen var dannet. Teorien om at det var meteoritterne fra det ydre...

I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke fænomen, som kun er observeret i vores egen galakse. Morten Remar har mødtes med speciale studerende Klara Karlsmose fra Fysik afdelingen på Århus U...

Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden. Her bliver Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet Anders J...

Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa. Den sidste store globale...

Veganere og andre der primært får deres proteinbehov dækket af en plantebaseret kost har fat i den lange ende. I hvert fald i fremtidsperspektiv- for at mindske klimaaftryk og brødføde jordens voksende befolkning. Det er efterhånden gået op for de fleste inkl. fødevareindustrien. Danmark har en stor kartoffelproduktion, og firmaerne Kartoffelmelscentralen(KMC)og AKV modtager årligt mere end 1,2 mi...

Forskere identificerede for nylig det ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden. Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned den i 1969 i Australien. Jeg har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geo...

Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida. Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter skal gøre det muligt at få adgang til en hurtig, stabil internetforbindelse, uanset hvor man befinder sig på jordkloden. Det lyder alt sammen meget godt,...

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmær...

I december 2019 udkom bogen: 'The Biometric Borderworld: technologies, bodies and identities on the move' på forlaget Routlegde. Bogen er skrevet af fire antropologer ved Københavns Universitet, Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen og den handler om hvad teknologi gør ved mennesker, og hvad mennesker gør med teknologi, når de flytter sig fra et land til et andet, når d...

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmær...

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmær...

All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth. Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together...

Hvorfor er vi her? Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og lektor fra Niels Bohr Universitet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange spørgsmål om grænsefladen mellem tro og viden.

Året går på held. Det er tid at gøre status over hvad man kan finde af programmer hos Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med smagsprøver fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det næste år. Vi bevæger os fra nervecellers funktion over fake news, kabelbakterier i Århusbugten, ørkendannelse, tidens udstrækning, hoppende korsetdyr, og diversitete...

Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier?...

Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson, har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret. Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vand et os mod alt for hastige klim...

Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på Jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I programmet bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden hvor bakterier har betydning for alle livsformer. Men bakterier har også afgørende betydning for renlighed, de kan påvirkes af antibiotika, og måske kan vinde en krig ved at spise l...

Plastik bliver ofte præsenteret som et miljøproblem, men det er kun den ene side af plastik, for i hverdagen har plastik en vigtig funktion. Det er et materiale, der nedbrydes, og det kan skabe et problem, med de dele af vores kulturarv, der er lavet i plastik. Plastik er ikke kun anvendt til stikkontakter, drikkedunke og andre dagligdags produkter, det er også brugt i mange kunstværker, hvor det...

Hvor hører vi egentlig til i Universet? Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Institutet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi galakser, galaksehobe og ud blandt de gigantiske strenge af stof, der kanter bobler af tomhed uendeligt til alle sider. Photo credit: Henrik Prætorius