Radio Stjernen

Forfatter Christian Holtet fortæller om sin nye bog om en højst usædvanlig mand og hans skæbne.

Helle Virkner får en hovedrolle i en dramatisk konstituering ved kommunalvalget på Frederiksberg i 1978, hvor der er udsigt til et rødt flertal. Pressen og politiske kolleger ynder fortsat at bruge hendes skuespillerprofession som kasteskyts. Men sigter Helle Virkner i virkeligheden selv efter Folketinget?

Der er ting, der kan forbedres i det konservativt-ledede Frederiksberg. Så i 1973 lader Helle Virkner sig opstille for Socialdemokratiet til kommunalvalget. Men kan vælgerne skelne hende fra fru flyttemand Olsen?

Ægteskabet med Jens Otto Krag bragte skuespillerinden Helle Virkner i rampelyset på en ny måde. Hun forstod mediernes magt og optrådte hjemmevant på den internationale politiske scene.

I ejendommen Saxogade 20 sker der flere mord. Hør her om hvordan sliberen Kaj og mekanikeren Egon under voldsomme anfald af jalousi og blindt raseri tog livet af deres koner.

29. januar 1952, blev den 31-årige fru Ingrid Marie Hansen fundet myrdet på sit værelse på Arbejderhotellet i Saxogade i København. I starten var politiet på bar bund. Men sagen tog en uventet drejning.

En meget speciel hat bliver det afgørende spor i sagen fra 1944 i Colbjørnsensgade 5, hvor den 36-årige Mimi bliver brutalt stranguleret.

Dr. Nellemann er en dag i 1938 på sygebesøg hos en familie i Saxogade. Her finder han 6-årige Tage stærkt mishandlet. Drengen dør senere. Men hvem forsagede den lille drengs død, og hvorfor skete det?

I 1960´erne begynder de nye tider for alvor i kontormaskine-branchen. Der kommer elektriske skrivemaskiner og kopimaskiner. Senere introduceres de personlige computere. For at følge med udviklingen skal mekanikerne og reparatørerne hele tiden efteruddannes.

Hør om brancheklub 117, som blev dannet i 1919. Her samledes de første skrivemaskinemekanikere for at diskutere faglige rettigheder. Kom med på en spændende rejse fra skrivemaskinens tid til de moderne personlige computere.

10.000 københavnske husmødre gik på gaden i 1947, for at udtrykke deres utilfredshed med de vilkår, de blev budt med vedvarende rationering og smalhals. En deputation fik et møde med statsministeren. Nu skal der ske noget lød beskeden.

Gigantiske dele af havvindmøller ligger klar til udskibning, kæmpekraner knejser overalt og lastbiler drøner rundt. Der er stadig liv på Esbjerg Havn, det er bare mere skjult for esbjergenserne, men forskellige projekter forsøger at forene by og havn på ny.

70´erne bringer flere konflikter, nye tekniske hjælpemidler og færre tunge løft. For en havnearbejder gælder det ikke længere om at kunne bære en flæskeside på 125 kg op af lejderen. Lønnen er stadig god, det er stadig løsarbejde, men der er brug for langt færre hænder.

I 1868 kommer de rejsende bisser fra nær og fjern for at bygge en havn på den øde strandbred. Havn og by vokser hurtigt. Havnens arbejdere er løsarbejdere. Flere gange om dagen stiller de op på havnekajen til mønstring for at blive hyret til opgaver.

Efter 2. Verdenskrig er der gang i fiskeriet i Esbjerg. Der landes rødspætter, sild og sidenhen industrifisk. Men i de senere år er det gået meget tilbage for fiskeriet. Hør historien om fiskeriets optur og nedtur.

Danmark taber krigen i 1864, og alle store vestvendte havne tilhører nu fjenden. De danske bønder skumler, handelen med stude til England er truet. Efter en langvarig diskussion bygger man en havn ved Esbjerg Kleve.

En sen aften i november 1944 opsøger en bande Schalburgfolk en talentfuld ung bokser på hans bopæl. De har ikke gode hensigter med besøget, men før de kan få åbnet døren, lyder der et skud inde fra lejligheden. Men hvad skete der?

Danskere i tusindvis rejste under den tyske besættelse af Danmark til Tyskland for at arbejde. Stærkt opfordret af både samlingsregeringen og fagbevægelsen. Det var samfundsgavnligt, mente man.

På en almindelig arbejdsdag i 2006 mødte en stor gruppe lærlinge fra byggefagene op foran arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeris hovedkontor i det centrale København. De var rasende over nogle forringelser af deres vilkår, og det gik ikke stille af.

Historien om arbejderne i Tampere og den finske arbejderbevægelse indeholder alt lige fra sauna-samtaler og fælleskøkkener til et manifest på et stykke rødt papir og et hemmeligt møde med russiske revolutionære.

Kulsorte skyer trækker ind over resterne af den danske værftsindustri. I 2009 kommer beskeden om lukningen, og i 2012 glider det sidste skib ud af gabet. Værftsarbejdere, en tillidsmand og en forhenværende borgmester lukker og slukker.

De gamle Lindøarbejdere fortæller historien om alkohol på arbejdspladsen, om fællesskab, og om hvad der sker, når en af kollegerne bliver udnævnt til funktionær. Lyt med: www.radiostjernen.dk

Hverdagen på en stor industriarbejdsplads har sin egen rytme og jargon. Mange dumper ind ved et tilfælde, og de fleste bliver hængende i mange år. Måske er det den særlige omgangstone og det stærke fællesskab, der holder på folk.

Lindøværftet og byen Munkebo udviklede sig sammen. Hør den usædvanlige historie, om hvordan værftsarbejderne levede og boede.

Havregrynskvarteret var tilnavnet på boligerne til værftsarbejderne, der blev skabt i tiden efter 1.Verdenskrig. Forklaringen på navnet var, at huslejen var så dyr, at beboerne kun have råd til at spise havregrød.