Marketers Morgen
Podcast om teknik og software indenfor Online Marketing nichen
Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Er dine leads købt for dyrt? – Sådan ser du det 22.06.2023 24:40
I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael inviteret Jonas Krøis Damsted i studiet til en snak om Reaktion.com, og hvordan man kan se og vurdere, om man køber sine leads for dyrt. Episoden er lidt længere en normalt og udkommer også som video på Youtube, så du kan følge med visuelt.
Brug ChatGPT til at formulere prompts – Og flere andre ting 15.06.2023 12:54
Selvom AI kan en masse, så afholder det ikke Mikael fra at være doven. Det er emnet for dagens episode, hvor Anders og Mikael taler om, at 5-6 linjers prompt er for meget arbejde, og at det er bedre at få ChatGPT til selv at formulere sine egne prompts. Den er sjovt nok rigtig god til det.
GPT4ALL.io – Lokal GPT løsning uden omkostninger 13.06.2023 11:12
Selvom det er billigt, så kan det alligevel løbe op at bruge ChatGPT og deres API. Med GPT4ALL kan du få din egen chatrobot på din lokale computer. Ingen omkostninger og masser af muligheder for at træne via egne data. Man skal dog huske på, at man slipper AI løs på sit eget hardware, og det er ikke nødvendigvis uden risici.
Googles Magi Søgemaskine – Har Google tabt pusten helt? 02.06.2023 11:19
Google kæmper for at følge med i AI udviklingen og holde sig selv relevant. Samtidig skal reklameforretningen beskyttes på bedste vis. MAGI er det sidste nye skud på stammen, og Anders og Mikael taler om, hvad der er i vente, og hvorvidt det er nok for Google til at holde sig relevant.
Memecam.io – Danske bagmænd – Let tool til meme marketing 24.05.2023 12:39
Uanset om du vil til at lave mange flere memes, arbejde med meme marketing eller blot have det lidt sjovt, så bør du kaste et blik på memecam.io - Anders og Mikael taler i dag om det lille gratis tool, og hvor imponerende det er til at afkode billeder og komme med sjove tekster, der passer til.
AutoGPT og AI Agents – Fremtiden er interessant 23.05.2023 12:57
Tidligere har man skulle prompte på livet løs, men nu kan AI Agenter klare den del også. Du giver den i princippet "bare" et mål, og så løber den derudaf. Mulighederne er uendelige, men samtidig bliver man som bruger også lidt skræmt. Et tool der bliver nævnt er dette
Høj hvid hat linkbuilding med AI – Det virker stadig 22.05.2023 11:44
Linkbuilding er blevet lettere efter AI er blevet en udbredt ting. Endda den helt hvide linkbuilding, som ellers tidligere har krævet en masse ressourcer. Anders og Mikael taler om, hvordan AI kan hjælpe, og hvorfor det stadig virker, selvom alle i princippet kunne gøre det i uendelighed.
Er AI farligt? – Hvor er vi på vej hen 17.05.2023 15:44
Selvom man er super positiv omkring en ting som AI, så kan det være sundt også at lytte til, hvad de lidt mere negative røster mener og tænker. Blot for ikke at blive for ensporet i sin tankegang. Anders og Mikael taler i dag om blandt andet Eliezer Yudkowsky, der mener, at AI kommer til at slå os alle sammen ihjel, hvis ikke vi passer på.
Byg et AI drevet affiliate netværk – Lad ChatGPT guide dig 16.05.2023 11:05
Anders og Mikael går igen i AI hjørnet, og i dag har Mikael leget med ideen om, hvordan man kan starte en ny forretning, der evt. kan konkurrere med de eksisterende spillere på markedet. ChatGPT er ikke 100% perfekt, men kommer med nogle interessante ideer, der kan arbejdes videre med.
ChatGPT m.fl. tester at browse online – Potentielle implikationer 09.05.2023 12:04
Tidligere har ChatGPT været baseret på en statisk mængde information. Nu åbnes der op for browsing på nettet og dermed potentielt ubegrænsede datamængder. Mulighederne og implikationerne er langtrækkende, spændende og skræmmende.
Tjen kassen på småprogrammer – Alle kan kode med AI 08.05.2023 11:05
Hvis du sidder med små problemer, som tidligere har krævet manuelt arbejde, eller at du får en udvikler til at hjælpe dig, så kan du nu selv "kode" dine egne løsninger. De løsninger kan du så sælge og tjene kassen på. Lyt med til dagens podcast og bliv inspireret til at lave dine egne småprogrammer.
AI plugins ændrer alt – Allerede utallige online 04.05.2023 12:53
OpenAI har givet mulighed for at udvikle plugins og extensions, der kan fungere sammen med ChatGPT. Mulighederne er nærmest uendelige, og allerede nu ser vi en masse kreative løsninger, der gør en masse opgaver markant lettere.
Har fyret sine skribenter – Nu er alt via ChatGPT 03.05.2023 15:52
Morten Elm fra aitips.dk har tidligere haft en lille hær af skribenter ansat, men nu er alle (på nær én) blevet opsagt. Fremtiden hedder ChatGPT, og dagens episode handler om, hvordan Morten gør brug af ChatGPT til at skabe indhold, der ofte er bedre, end hvad skribenterne tidligere har kunnet levere. Morten har også lavet en guide på aitips.dk, der kan hjælpe folk godt i gang.
Deep Agency – Virtuelle modeller og avatarer 28.04.2023 10:35
Allerede nu kigger vi ind i en situation, hvor flere modelbureauer er begyndt at fremhæve, at de benytter rigtige mennesker som modeller. Deep Agency og lignende tjenester er bag denne tendens, da de tilbyder mulighed for en lettere, billigere og hurtige løsning via hjælp fra digitale og virtuelle modeller. En løsning som mange kommer til at tage til sig og spare rigtig mange penge på.
Ny forretningside fra A-Z (næsten) – Med hjælp fra AI 19.04.2023 11:33
Hvis du er helt blank eller bare er nysgerrig efter at gøre ting smartere og hurtigere, så skal du lytte med til dagens episode. Anders og Mikael taler om, hvordan man ved hjælp af en række tools kan gå fra "ingen forretningside" til en valideret ide med marketing materiale, pitch deck, logo, juridisk hjælp og meget meget mere. Lyt med og bliv inspireret.
Ny AI Tsunami er på vej – Det store bølge har ikke ramt endnu 12.04.2023 12:55
OpenAI har Microsoft i ryggen og er konstant langt fremme i skoene. Senest kommer meldingen om API adgang til ChatGPT og Whisper til en stærkt reduceret pris + det store samarbejde med en masse førende spillere på markedet. Det er svært at se, hvordan Google, Amazon, Apple osv. skal forsøge at indhente og overhale dem.
Gamification af din søvn – Den sidste bastion 10.04.2023 11:38
De 6-8-10 timer, du bruger hver nat på at sove, står overfor at blive gamificeret lige om lidt. Pokemon er igen innovative, og vil nu til at gamificere vores søvn. Det er både spændende og skræmmende på samme tid. Anders og Mikael er dog enige om, at det kommer til at åbne op for en masse nye muligheder og tjenester i årene, der kommer.
3D printere – Ikke bare plastikfigurer 07.04.2023 12:10
3D printere er ikke en ny ting, men de udvikler sig hele tiden. Flere og flere ting bliver muligt, og det kommer til at rykke på, hvordan og hvor ting bliver fremstillet. Anders og Mikael taler om alt fra 3D print på rumstationen til, hvordan mad og organer kan blive ting, der printes lokalt, når behovet opstår.
Download helikopter skills – Matrix style 04.04.2023 12:22
Hvis du kunne downloade en hvilken som helst skill, ville du så gøre det? Med AI er vi kommet tættere på denne mulighed, så Anders og Mikael tager i dag udgangspunkt i, at AI kan "downloade" retningslinjer og arbejde ud fra dem. De kommer også ind på muligheder, som ikke ligger særligt langt ude i fremtiden, men kommer til at vende op og ned på vores hverdag.
Effektiv søgeordsanalyse – med hjælp fra AI-psykolog 27.03.2023 13:29
En af grundstenene til et veludført stykke SEO arbejde er en god søgeordsanalyse. Den slags tager tid, men med hjælp fra tools som SEO.AI og ChatGPT, kan du komme langt på kort tid. Torbjørn Flensted er endnu engang i studiet for at forklare, hvad SEO.ai kan, og hvordan du også nemt kan bruge det til at skabe gode topic clusters og dermed skabe større autoritet om et emne.
Geniale AI prompts – der får dig godt fra start 22.03.2023 15:23
Prompts, prompts, prompts. Det er blevet det nye nøgleord, når det kommer til de mange AI værktøjer derude. Mikael har inviteret Torbjørn Flensted fra SEO.ai tilbage i podcaststudiet til en snak omkring nogle af de bedste prompts og anvendelsesmuligheder for AI tools. Med mindre du lever og ånder AI, så er der helt sikkert nogle gode imellem, som du ikke har hørt om før.
Code Red for hjemmesider – Hvad nu hvis? (Jarvis edition) 20.03.2023 18:44
Med en reference til IronMan og Tony Starks "butler" Jarvis taler Anders og Mikael i dag om en mulig (og ikke længere usandsynlig) fremtid, hvor hjemmesider måske helt forsvinder. Hvad der tidligere var helt usandsynligt eller mange år ude i fremtiden, så er en potentiel ny virkelighed rykket meget tæt på.
SEO-ekspertens (hemmelige) værktøjskasse 16.03.2023 13:40
Der findes et hav af SEO tools derude, og i dagens episode får du indblik i, hvilke tools Thomas Rosenstand benytter, når han arbejder med søgemaskineoptimering. Listen er ikke lang, men den dækker alt, hvad du har brug for, hvis du vil til tops i Google. Lyt med og hør, hvordan han bruger følgende tools: Screaming Frog, StoryBase, Ahrefs, CTR Tool (StoryBase), TechnicalSEO.com, Web Developer Exte...
Sådan skriver man blogindlæg – med hjælp fra AI 14.03.2023 15:29
Hvis man dog bare kunne trykke på én knap og få en maskine til at skrive et helt blogindlæg.. Det kan man desværre ikke, men det er nok slet ikke så skidt endda. Torbjørn Flensted fra SEO.ai er i studiet til en snak omkring, hvad en AI writer (som fx SEO.ai) kan, og hvad der skal til for at sikre gode og unikke blogindlæg, som brugerne finder værdi i og også har lyst til at læse. Det er ikke let i...
Produktreviews med Google og Bing – Fremtiden for affiliates 13.03.2023 11:07
Kapløbet mellem Google og Bing er i gang, og senest har Bing vist en demo af, hvordan deres AI kan hjælpe købere med at finde de produkter, de leder efter. Anders og Mikael er ikke særlig imponerede, men fremtidige versioner af AI bliver helt sikkert bedre. Spørgsmålet er, om vi som mennesker og affiliates stadig kan bevare vores forretning, og om AI i det hele taget får lov til at stjæle det indh...
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.