Pharaos klassikere

Pharaos klassikere: Viggo Stuckenberg: Den hvide Dør (1894): I Pharaos Klassikere bliver vi i 1890’erne, hvor den litterære retning symbolismen slog igennem, og digteren Viggo Stuckenbergs lille fortælling Den hvide Dør er et godt eksempel på, hvad symbolisme egentlig er.

Symbolismen i dansk litteratur affødte i 1890’erne nogle nye genrer bl.a. den lyriske allegori, som f.eks. Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg fik præget. I denne uge skal I høre Claussens lille kortprosa-stykke ”Valmue og Lærk” som – i hvert fald på overfladen – handler om en ung don Juans møde med to kvindetyper i to dertil passende landskaber.

I Pharaos Klassikere i denne uge kan I høre en historie af Holger Drachmann fra 1890. Den stod i en samling, der hed Troldtøj med undertitlen Folkesagn i Nutidsliv, og alle teksterne i samlingen er variationer over gamle sagn. Her er det den vilde jæger, der rider hvileløst rundt om natten på flugt fra en umulig lidenskab.

Det lille essay med titlen Støv – skrevet af Olivia Levison blev trykt i Illustreret Tidende i 1885 og handler om de dagældende kønsroller som låste kvinderne ind i huslige pligter som f.eks. den daglige tørren-støv-af.

I Pharaos Klassikere skal I i denne uge høre en af de allertidligste af Johannes V. Jensens myter. Den er fra den 1. maj 1898 og hedder Pindsvinet.

I Pharaos Klassikere bliver vi i denne uge i Johannes V. Jensens barndom. ”Barndommens Sig” En sig er et stykker mark, der ligger lavt og altid bliver oversvømmet om vinteren, et vandhul, der jo altid tiltrækker børn, og i denne barndomsmyte skal vi også følge den storebrors skæbne, som vi hørte lidt om i sidste uge.

Johannes V. Jensen var god til at sætte sig ned på hug og fange barnets perspektiv. Det gør han sublimt i barndomserindringsmyten "Den største Sorg". Den stammer fra samlingen ’Kornmarken’ fra 1932. Det er ugens fortælling i Pharaos klassikere.  

I denne uge vil Karsten Pharao blæse lidt liv i jeres sommerdrømme. Det vil ske med Johannes V. Jensens myte om ”Sommerblæsten”, der bliver personificeret som en ung, stærk knægt, der tumler sig rundt i naturen og også kan drive gæk med menneskene.

Som en poetisk besyngelse af Darwin kan man se myten ”Darwin og fuglen” fra 1908, som jeg læser i denne uge i Pharaos Klassikere.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi med Johannes V. Jensens myter, og titlen ”Vinternat” kunne godt lyde som om af de mange årstidsmyter. Men i virkeligheden er der tale om en decideret moderne spøgelseshistorie.

I Pharaos Klassikere springer Karsten Pharao frem til en forårsbeskrivelse, Nordisk Foraar, der stammer fra 1912.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen i Pharaos Klassikere handler om en historisk tandpine, som Johannes V. oplevede i Oslo, der dengang omkring år 1900 hed Kristiania. ”Historisk” fordi smerteoplevelsen gik direkte ind i romanen Kongens Fald, som han sad og skrev på den tid. Det giver myten ”Visdomstanden” et ekstra perspektiv. 

I Pharaos Klassikere bliver det ved med at regne. Johannes V. Jensen har skrevet endnu en myte om regnvejr. 

I Johannes V. Jensens myter spiller vejret en væsentlig rolle, digteren er påvirkelig over for klimatiske forhold. I denne handler det om regnvejr i Pharaos Klassikere.

Vi vender tilbage til varieté-miljøet i denne uges myte af Johannels V. Jensen i Pharaos Klassikere.  Springeren er en artist, der fra almindelig stående stilling nærmest eksploderer op i et spring og en række saltomortaler i luften. Meget imponerende. Men det allermærkeligste nummer har han selvfølgelig gemt til sidst.

Denne uges Johannes V. Jensens-myte i Pharaos Klassikere hedder såmænd Juletræet, men tag ikke fejl. Jensen var ikke just nogen ven af kristendommen, så vent ikke sød og klæg julestemning. 

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Sangerinden, og vi er igen i varieté-verdenen med en oplevelse, som Jensen får løftet op til en ren lovsang over en side af kvinden: den mægtige, nådesløse og favnende.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Gura. Gura er et mytisk, tåget væsen, der deriver indover landskabet. Hvad det egentligt er eller symboliserer, må man selv tænke sig til, men man for i hvert fald indtryk af noget urgammelt, arkaisk, noget der har fulgt os fra tidernes morgen. Karsten Pharao læser.  

Sidste uges myte i Pharaos Klassikere, Knokkelmanden, foregik i varietémiljøet. Det gør adskillige af Johannes V. Jensens myter, således også den I skal høre i denne uge, Et Ekstranummer. Men dette specielle ekstranummer udspiller sig ikke på scenen, men blandt publikum. 

Adskillige af Johannes V. Jensens myter tager udgangspunkt i varietémiljøet, således også Knokkelmanden fra 1907. Forfatteren har to gange mødt et mærkeligt, umage par på en varietéscene – første gang i Tyskland og dernæst i London.

Få et billede af Johannes V. Jensens myter, når Karsten Pharao i den kommende tid præsenterer et udvalg af tekster fra noget af det mest centrale i den store Jensens forfatterskab. I denne uge - den første tekst fra det første bind, Myter og Jagter, fra 1907. Den hedder ”Det gamle Ur”.

I december 1880 finder vi igen blandt Herman Bangs søndagskronikker i Nationaltidende en social reportage. Omkring et dødsfald i et fattigkvarter udtaler en øvrighedsperson: ”Åh, det er egentlig ganske rimeligt, at de folk dør.” Ja - ganske rimeligt, tilføjer Bang. Besynderligere, at de lever. Karsten Pharao læser.

. I anden del af "Stranding ved Klitmøller" som I får i Pharaos Klassikere i denne uge, er det stemningen og det indtryk, som det store hav gør på by-reporteren, der er i fokus.

I november 1880 skete en meget omtalt stranding ved Klitmøller, og Nationaltidende sendte Herman Bang af sted som reporter fra katastrofen, og i to søndagskronikker beskrev Herman Bang begivenheden og omstændighederne. Sådan noget kunne han nemlig også.

Søndag d. 7. november 1880 var Herman Bangs kronik i Nationaltidende en reportage fra en aften i Arbeidernes Fritænkerforening i København.