P1 Podcastserier

Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.

På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.

Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.

Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?

I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.

Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?

Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer?

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukke...

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? V...

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er...

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervs...

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at giv...

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig mi...

Da Nabila begyndte at tabe sit smukke kraftige røde hår, styrtede hendes verden først i grus. Men med tiden fik hun et helt nyt liv og er i dag ekspert i parykker og har skabt en tryg og sikker havn for alle de andre skaldede - en havn hvor man med jævne mellemrum tager stilling til, hvordan folk ser på én - med eller uden hår. Tilrettlæggelse: Cecilie Sylvest Carlsen og Torben Brandt. Vært og pro...

En lille frikirke i Brovst har gjort det til sin mission at omvende muslimer fra det lokale asylcenter til kristendommen. Frikirken, som hedder 'Fristedet', er stiftet af ægteparret Anni og Kjeld Sommer. For at lykkes med deres mission må Anni og Kjeld aktivt opsøge asylansøgere, og det er svært, når der både er store sproglige barrierer, og man ikke må holde religiøse aktiviteter på asylcenteret....

Siden 2012 er der blevet begået en række drab på ansatte på bosteder for psykisk syge. Det har fået myndighederne til at lave flere restriktioner for de ansatte for at beskytte dem mod beboere, som kan være farlige. Men langt de fleste beboerne er ikke farlige. De bor på bostederne for at få hjælp til at klare sig i hverdagen, komme i job eller uddannelse og måske blive sluset ud i egen bolig. I d...

At gå i krig kan få store konsekvenser for de soldater der bliver udsendt. Krigen kan give fysiske eller psykiske skader, der kan påvirke soldaterne resten af livet. Derfor søger mange krigsveteraner hvert år om arbejdsskadeerstatning, fordi de har fået diagnosen PTSD, efter de har været udsendt. Det er bare ikke alle veteraner med PTSD der ender med at få erstatning. I dagens P1 Dokumentar fortæl...

Findes den bog, som unge Karen læste højt af på stenen i skoven i 1906, mon stadig i hendes bogsamling? Klaus Rothstein er taget tilbage til stenen i Folehave Skov og til baronessens gamle stuer på Rungstedlund for at samle de sidste tråde til portrættet af den mystiske Hans Kaarsberg og hans betydning for Karen Blixens skæbnebegreb. Til sidst falder de fleste brikker på plads, men der er stadig h...

Han var en flittig forfatter og en principfast læge, men måske var det de store rejser til fremmede egne, der fik Hans Kaarsbergs blod til at rulle for alvor. På Nationalmuseet finder Klaus Rothstein ny viden om Kaarsbergs enmandsekspedition til de russiske stepper, hvor han ville finde det glemte rytterfolk, kalmykkerne. Og i et antikvariat finder vi et brev til Hans Kaarsberg fra en kommende nob...

Skæbnefortællingen om Hans Kaarsberg og den unge kvinde, der skulle blive til Karen Blixen, udvikler sig. I Sorø, hvor Hans Kaarsberg var læge i 25 år, bor nemlig forfatteren Ida Jessen - og også hun har et godt øje til den karismatiske mand. Det viser sig, at hun har brugt ham som model for en romanperson. Klaus Rothstein lægger nye brikker til billedet af Hans Kaarsberg på en kirkegårdsvandring...

Hvem var den i dag ukendte forfatter Hans Kaarsberg, som den unge Karen Blixen sværmede for? Klaus Rothstein fortsætter sporjagten, der fører ham til en mageløs lejlighed med udsigt over hele Rom. Her har Hans Kaarsbergs barnebarn, Mette, boet i over 60 år. Hun ligger inde med både breve og fotografier fra hendes bedstefars tid, og i en papæske dukker en overraskelse op fra Hans Kaarsbergs enmands...

Der ligger en sten i et bøgekrat i Folehave Skov. Her sad den 21-årige Karen Dinesen i 1906 og læste højt for sin bror af en novelle om at søge det store i livet. Sådan ville de leve deres liv, lovede de hinanden. Novellens forfatter hed Hans Kaarsberg, og han spillede sandsynligvis en stor rolle for den unge kvindes udvikling til skæbnefortælleren og storytelleren Karen Blixen. Men hvem var han?...

Drude Dahlerup var med til en fest i 1985, hvor rødstrømpeorganisationen blev lagt i graven. Siden da har hun som professor arbejdet aktivistisk med at forså den modstand, som feminismen sidenhen har mødt. Ea Høg Utoft er feministisk samfundsforsker. De to diskuterer myten om rødstrømperne og dens betydning for eftertiden. Medvirkende: Drude Dahlerup, professor i kønsforskning. Ea Høg Utoft, femin...

Inger Stauning var som rødstrømpe med til at besætte Danner-huset i 1979 og starte en samtale om nødvendigheden af et tilbud til kvinder, der var udsat for vold i hjemmet. 21-årige Isabel Donen er frivillig i Everyday Sexism Project Denmark. Begge er og har været yderst aktive for at stoppe overgreb og sexisme. Medvirkende: Inger Stauning, lektor og rødstrømpe. Isabel Donen, frivillig i Everyday S...

Signe Arnfred oplevede en åbenbaring, da hun var med på den allerførste kvindelejr på Femø i 1971, og så hvor interessante og selvstændige kvinder var uden mænd. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, er med i flere grupper og netværk KUN for kvinder. De to er enige om, at kvinder skal stå sammen. Medvirkende: Signe Arnfred, kønsforsker og rødstrømpe. Katrine Arnfred, feminist. J...