Nyt fra Kondrup

Vi er omkring, at voksne mennesker ikke kan vælge specifikke kager, når man bestiller ved bageren. Og at jeg har forsinket en ambulance. Og nå ja, at jeg så har et bygkorn og er på vej ud ad døren. God lytter.

Sikke en rutsjebanetur, jeg er ude på. Først en lykkerus over, at vi har made it til IMDb – for så lynhurtigt at opdage, at de har kaldt mig Emil Korndrup. Og nå ja, så kommer vi også lige omkring både Helle Thorning og Margrethe Vestager. God lytter – og god weekend!

Det slår mig, her mens jeg uploader, at det jo er 1. april afsnittet udkommer. Så derfor har jeg lige givet den lidt gas i navnet på episoden. Problemet er så lidt, at vi slet ikke snakker om det i afsnittet. Så det bliver sgu lidt fesent det hele.  God dag. 

Jeg kører den ind alene, med morbide jokes og ananas-historier. Det er ikke et afsnit, du skal høre færdig af medlidenhed. Så skifter du bare over og holder dig en dejlig weekend. Vi er til gengæld tilbage på tirsdag, mere friske end nogensinde.

Nyt! Ude nu. Og allerede pisseforsinket, så der er ikke tid til et skriv her.  Ses.

For første gang i hvad der føles som evigheder, er der rent faktisk noget at berette om – noget, den anden ikke har været en del af. God weekend.

Vi har koncertet derudaf. I lidt forskellige boldgader, dog. Og så snakker vi om, at jeg er pissekedelig, hvis jeg er ædru, og pisseirriterende når jeg er fuld – hvilket jo gør, at jeg uanset hvad bare er dårligt selskab.  God lytter. 

Det havde været fedt, hvis det ikke først var gået op for mig midt inde i afsnittet, at det var jubilæum. Så havde vi skudt med konfetti og drukket bobler. I stedet blev det en snak om makrel. God lytter.

Det her er det længste afsnit af den her podcast, du kommer til at lytte til i denne uge. Medmindre vi finder på noget bindegalt til fredag. Det er nemlig et jubilæum. Men det tror jeg ikke, I skal regne med. Kys

Er Lasse Dein og Martin Johannes Larsen egentlig typerne, der kan lide lasergame? Du har helt sikkert tænkt spørgsmålet. Og det samme har Lisa Marie også. Forskellen på jer og hende er, at hun spørger om det. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal svare. Og nå ja, så snakker vi også om nogle andre ting. God lytter.

Og det gør man bare ikke. Nyd forårets fremme, venner.  Og husk at køkkenet kan bruges til mere end madlavning. God lytter.

Så er der fandme afsnit til weekenden. Husk, hvis du får blåt maling på dine ting, så bare vask det af. God weekend, vennerne.

Vi vender MGP-weekenden, taler om, hvad ishockey-trøjen bliver solgt for, og så selvfølgelig den klassiske livskrise, der altid ligger og ulmer.

Så står den i Herning. På MGP. På feriemesse. På alt, hvad der er godt. Og så en relativt klassisk McDonald's- eller Burger King-diskussion, og lidt om, at jeg håber, at nogen vil betale en masse penge for en trøje, jeg har spillet ishockey i.

Der er ferie i nordjylland. Vi har simpelthen optaget en lørdag. Jeg har redigeret det fra min bærbar. Det er jeg ikke trænet i. Jeg håber, volumen er nogenlunde. Jeg elsker jer.

Jeg fortæller om vanvittige bestillinger på københavnske restauranter. Lisa Marie fortæller, at hun er ligeglad med Valentines dag. Alt er love. God lytter. 

Jeg er skuffet over Lisa Marie efter det her afsnit. Jeg føler ikke, at hun levede op til de lektier, hun havde fået. Og denne tekst er skrevet, mens jeg er lidt irriteret over det, kan jeg mærke. Det er en irritation, jeg kan gå med i flere dage. Det er jeg god til. En frygtelig evne. Så går jeg for mig selv og er irriteret over dét, uden at fortælle hende om det. Så går vi bare rundt og lever vo...

Lidt om at være tidtager. Om at frygte at ens sidste tid bliver taget fra én, og noget om hvad vi ser frem til om et halvt års tid. Tid må være episodens nøgleord. 

Er der følelser? Ja. Sådan, hvor det bliver for meget? Formentlig. Skal jeg alligevel lytte med? Det synes jeg bestemt. Ses!

Endnu et afsnit hvor jeg får nævnt min årebrok i venstre testikel. Det skal jeg snart holde op med.

Et rigtigt natteravns-afsnit. "Lad os optage podcast, når ungerne sover," hed aftalen, men det endte med, at vi begge faldt i søvn under hver vores putning. Sådan er det. Vi er her. Lidt rustne i stemmen, lidt søvn i øjnene. Men ellers er alt, som det skal være. I øvrigt – en lille disclaimer. Afsnittet er langt. Så hvis du tidligere har brugt afsnittenes længde som rettesnor i din dagligdag – for...

Et stærkt afsnit. Med en skarp bagkant. Den slags der fordrer kreativitet. Og så en helvedes masse små, løse, irriterende projekter vi ikke må snakke om. For helvede, jeg hader, hvem vi er blevet.  God lytter. 

En weekend med BSS og kage. Hårdt for kuren. Men godt for livet. Et liv, som man finder ud af hvor kært, man har – både når man hører, hvordan sine børn mener, man nedprioritererer dem, og når man ligger og får scannet løgposen på et sygehus i Hobro.  God lytter. 

Jeg baiter i titlen. Prøver at få dit blik til at fange HUSSALG, så du tænker "OMG. Sælger de huset fra fjernsynet!?" Og nej. Det gør vi ikke. For vi aner ikke, hvor vi skal hen bagefter. Men en dag skal vi i et stort hus, fordi vi er så nordjyske, at vi tænker, vores børn skal ha' hvert deres værelse.

Dyre BMW'er, rådne grøntsager og alt det andet fra leverpostejslivet i Nordjylland. Lyt med. Det er afsnit 83 – så gammel Tina Turner blev. Vi nævner hende ikke i afsnittet, men det skal afgjort betragtes som en hyldest til hende. Lidt på bagkant, bevares.