Noget mellem øerne

Stenene i Øhavet har aldrig bare været sten. For sejlere var de en trussel, skjulte skær der kunne knuse et skib. For kystens folk var de en ressource revet op fra havet og sejlet bort som det perfekte byggemateriale. Men hvad sker der, når naturens grundsten forsvinder? Tag bare stenene ved Ærøskøbing Havn. Mange af dem begyndte deres rejse på Drejø, hvor de engang lå som en del af et levende rev...

Øhavet er formet af havet men også af de mennesker, der i århundreder har levet af at sejle på det. I dette afsnit af Noget Mellem Øerne dykker vi ned i den maritime kulturarv: fra de klinkbyggede både, der nu er på UNESCOs verdensarvsliste, til smakkejollerne, som engang var øhavets folkevogn. Vi fortæller om værfter og søfart, om smuglere og fiskere, og om den viden og håndværkstradition, der st...

UNESCO blev født af krigens ruiner som et fredsprojekt – med den enkle idé, at fred må begynde i menneskers sind. At Svendborg i dag huser en FN-forpost midt i det sydfynske øhav, er derfor noget ganske særligt. I dette afsnit af Noget mellem øerne følger vi trådene fra Paris’ marmorvægge til de sydfynske kyster og ser, hvordan geoparker er blevet en del af et globalt fredsarbejde.  Vi taler om jo...

Hvad vil det egentlig sige at være UNESCO Global Geopark? I dette afsnit af Noget Mellem Øerne går vi ombord på det gamle fragtskib Fortuna og dykker ned i fortællingen om Geopark Det Sydfynske Øhav. Vi undersøger, hvorfor netop dette oversvømmede istidslandskab er udpeget som geopark i verdensklasse, og hvordan geologien hænger uløseligt sammen med områdets kultur, historie og fremtid. Geolog Lin...

Kom med 50.000 år tilbage i tiden – til en kold sommerdag på toppen af Egebjerg Bakker. Her er der ingen hav, ingen skove – kun tundra, sten og is, og i horisonten trasker en flok mammutter forbi. Sammen udforsker vi, hvordan ismasserne under den seneste istid formede det sydfynske landskab, hvorfor der ligger sten overalt i jorden, og hvordan floder af smeltevand blev til nutidens sejlrender. Vi...

Vi er tilbage i lasten på Fortuna, hvor lyden af havet og en svag gyngen minder os om, at alt her hænger sammen med vandet. Denne gang rejser vi 15.000 år tilbage – til et landskab uden hav, men med tundra, rensdyrflokke og de første spor af mennesker ved Ommel på Ærø. Flintstykker, formet af hænder, bliver til små tidsmaskiner i vores hænder, og vi ser, hvordan bopladserne gennem årtusinder måtte...