Mads Brynnum & Anders Frost Bertelsen
Noget med drager
En podcast af Mads Brynnum & Anders Frost Bertelsen. Vi genoplever og analyserer nørdkultur. I vores tredje sæson læser vi A Game of Thrones af George R. R. Martin og gennemgår den kapitel for kapitel. Sæson 1 handlede om Dragonlance-bøgerne af Margaret Weis og Tracy Hickman, og i sæson 2 spillede vi PC-spillet Baldur's Gate. Du kan støtte podcasten på nogetmeddrager.10er.dk
Author
Mads Brynnum & Anders Frost Bertelsen
Category
Podcast website
Latest episode
Jun 26, 2024
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
3.32 - Det var vigtigt for dig 21.11.2019 56:14
Jon forsvarer muren, Arya warger mens Tyrion er hovedpersonen i en ubehagelig retssag. Og så prøver Jaime at tage sit job alvorligt mens Sansa kommer til ikke sit eget hjem, men Littlefingers. Til næste gang læser vi til og med de to næste Jon-kapitler.
3.31 - Han er simpelthen så ækel 07.11.2019 53:30
Der skal igen være bryllup i Westeros. Denne gang skal kong Joffrey giftes med den skønne Margaery, og selvom det ikke går helt så galt som det sidste bryllup, så ender det lidt af helvede til. Og så kommer Jaime tilbage til King's Landing mens Davos begår forræderi. Måske. Til næste gang læser vi til og med det næste Sansa-kapitel.
3.30 - Et voldsomt tacky slot 24.10.2019 58:07
Jon slås mod Wildlings, Bran fortæller spøgelseshistorier og Daenerys planlægger et angreb på en by - det er sikkert noget som er overstået lige om lidt så hun kan drage videre mod Westeros. Og så skal det handle en del om moralfilosofi med udgangspunkt i hvordan Stannis og Tywin ser på verden. Til næste gang læser vi til og med næste Davos-kapitel.
3.29 - Stikker hende i maven med en økse 03.10.2019 1:09:22
Vi er nået til brylluppet. Det der bryllup - det røde bryllup. De fleste kapitler bygger op til den uundgåelige undergang, men der bliver også lidt tid til Jon og The Night's Watch samt Sam og is-zombier.
Bonusafsnit - Live fra Esbjerg Fantasyfestival 26.09.2019 45:25
Vi har været på fantasyfestival for at tale om hvordan spil og historier hører sammen. Vi tager udgangspunkt i brætspillet Game of Thrones fra 2003, men har også besøg af very special guest star Mette Finderup. Hun fortæller hvilke af sine bøger hun godt gad se som spil, men også hvilket spil hun har brugt til at lave en af sine bogserier. Bonusafsnit udgiver vi som tak for den støtte vi får på 10...
3.28 - De virker utrolig spændende selvom de alle sammen er døde 19.09.2019 1:15:48
Vi er nærmest præcis halvvejs i A Storm of Swords. Det handler om Arya der bliver forladt og lugter af død, om Jon der tager et skæbnesvangert valg og Jaime der på en helt anden måde gør det samme. Og mod øst ser vi de første tegn på at Daenerys ikke har nogen skattepolitik - eller nogen anden slags politik for den sags skyld. Men allerførst skal det handle om The Hound. Til næste gang læser vi ti...
3.27 - Craster går amok! 05.09.2019 1:17:45
Jaime viser sig nøgen for Brienne og han tager også tøjet af foran hende. The Night's Watch begår mytteri, Arya overværer en retssag, Tyrion plotter mord og Davos tager endnu et skridt op ad stigen. Just another week in Westeros. Til næste gang læser vi til og med Jaime 6.
3.26 - De er halvsøskende! Step away! 22.08.2019 1:18:34
Jon skal over væggen, Bran hører historien om the knight of the laughing tree, Daenerys sætter ting i gang, Davos taler med den røde præstinde mens Sansa bliver gift. Bare ikke helt med den hun havde håbet. Faktisk overhovedet ikke. Stakkels, stakkels Sansa.
3.25 - Aerys havde mange gode år 07.08.2019 50:10
Tyrion holder møde med sin meget lidt lyttende far, Robb havner i en lortesituation mens Jaime først mister besindelsen og så noget af sig selv. Og så er vi også tilbage i Astapor hvor Daenerys møder en tegneserieskurk. Til næste gang læser vi til og med Jon IV.
Bonusafsnit: Brætspillet GoT: The Iron Throne 18.07.2019 30:28
Vi har spillet brætspillet Game of Thrones: The Iron Throne. Det handler om intriger og magtkampe, men hvor godt fanger det egentlig stemningen fra bøgerne? Afsnittet er et bonusafsnit som tak for støtten vi får på nogetmeddrager.10er.dk.
3.24 - Ygritte, en smooth operator 04.07.2019 1:19:44
Jon er sammen med the wildlings, Arya moder the brotherhood without banners, Sansa gør klar til fest mens Tyrion og Robb gør dumme, dumme ting for loooove. Og så er vi for første gang inde i hovedet på Samwell, og det er bestemt ikke kedeligt. Til næste regulære afsnit som udkommer om 4 uger læser vi til og med Daenerys 2.
3.23 - Det handler vel bare om honning 20.06.2019 1:13:18
I det her afsnit møder vi blandt andre Olenna Tyrell og The Mance, og så får vi mere at vide om Jaimes forhold til "the mad king". Og ja, så er der noget med honning. Til næste gang læser vi til og med Samwell 1.
Bonusafsnit: HBO's A Game Of Thrones 13.06.2019 1:03:46
I anledning af det sidste afsnit har været vist kaster vi os over tv-serien for en kort bemærkning. Vi prøver at fokusere på alt det gode, men det er også en anledning til at lufte de mange frustrationer vi har haft med serien gennem årene. Bonusafsnit er noget vi laver som tak for den støtte vi får på nogetmeddrager.10er.dk
3.22 - Første afsnit om A Storm of Swords 06.06.2019 1:04:33
Vi tager hul på A Storm of Swords med en forrygende prolog og et nyt POV. Jaime er nu en af de karakterer vi er inde i hovedet på, og det er noget vi ser meget frem til. Til næste gang læser vi til og med Jaime 2
Bonusafsnit - The Sworn Sword 23.05.2019 1:11:28
Det handler igen om riddere og hvad det vil sige at være en i novelle nummer to om Dunk og Egg. Denne gang er de i tjeneste hos en ubetydelig herremand, men da hans å pludselig tørrer ud stiller det Dunk over for nogle svære valg. Bonusafsnit er noget vi laver som tak for den støtte vi får på nogetmeddrager.10er.dk
3.21 - Sidste afsnit om A Clash of Kings 09.05.2019 1:12:38
Jon bliver en wildling og Bran tager nordpå i de sidste kapitler af bogen. Vores quest er at lave 3x top tre, nemlig over bedste steder, bedste world building og bedste POVs. Og der er nok en enkelt overraskelse i hvem der ikke er med i den sidste top tre. Til næste gang læser vi den næste Dunk and Egg-novelle The Sworn Sword før vi starter på A Storm of Swords.
3.20 - Jeg siger ikke jeg ikke var fristet af Tywins hest 22.04.2019 51:20
Vi får rundet nogle af historierne af i dette det næstsidste afsnit om Clash. Det er blandt andet Sansas, Catelyns, Tyrions og ikke mindst Theons. Og, nåja, der er også et eller andet med Daenerys ovre i Qarth, men det er stadig ikke vildt spændende. Til næste gang læser vi de to sidste kapitler - Jon og Bran.
3.19 - Cercei har styr på det der 11.04.2019 50:29
Denne gang vender vi tilbage til Davos som POV for at få afgjort slaget på Blackwater. Kapitlerne byder på en lidt for sej Tyrion, en meget kompetent Sansa og så Cercei der bare ved et og andet om magt og gode råd. Til næste gang læser vi til og med det næste Tyrion-kapitel og så gemmer vi Jon og Bran til det sidste afsnit om A Clash of Kings.
3.18 - Janos Slynt, faktisk en god leder 28.03.2019 59:55
Jon møder wildlings, Tyrion mødes med Cercei og Sansa med The Hound. Catelyn mødes omvendt med Jaime og der taler de blandt andet om alt det man sværger som ridder. Og endelig har vi Theon som møder rock bottom. Til næste gang skal vi læse om slaget på Blackwater hvilket vil sige til og med de næste tre Sansa-kapitler.
3.17 - og igler! 14.03.2019 1:20:50
Dany besøger The House of the Undying og det giver os anledning til at tale lidt om visioner og syner. Og med os mener vi: mest Anders. Tyrion besøger Shae, Theon mister Bran og Rickon og så møder vi for første gang Roose Bolton - ham med iglerne.
3.16 - Han er jo mere endimensionel end Flint 28.02.2019 49:42
I det her afsnit kommer Jon endelig afsted på sin store quest, og vi taler blandt andet om hvorfor vi hader den storyline i tv-serien. Men vi kommer også forbi manglen på interessante karakterer i Daenerys-kapitlerne og Martins beskrivelser af hhv. østen og vesten. Til næste gang læser vi til og med det næste Theon-kapitel - Theon IV.
3.15 - Renly, måske for sidste gang 14.02.2019 1:00:24
To konger mødes sydpå, men kun en overlever. Arya er i Harrenhall, Jon finder skatte og Theon har store planer. Og ja, vi taler også lidt mere om ham der Renly. Til næste gang læser vi til og med Jon 5.
3.14 - Nu skal du sige han er konge! 28.01.2019 1:10:51
Catelyn møder Renlys hær og ikke mindst Brienne som vi begge er meget begejstrede for. Arya ser mere af krigens gru, Jon møder endelig wildlings, Tyrion plotter og Theon gør sig selv til grin. Til næste gang læser vi til og med Theon III.
3.13 - Chekovs bur med farlige kriminelle 17.01.2019 1:16:24
Det handler om Brans magi, Aryas problemer i The Riverlands og Tyrions plotmageri denne gang. Og så går vi også lidt i detaljer med den der "Chekov's gun" som vi hele tiden taler om. Til næste gang læser vi til og med Bran IV - altså det som starter med at vi ser Meera vs. direwolves.
3.12 - Vi skal tale om hvor underligt et kapitel det er 04.01.2019 1:05:58
I det her afsnit møder vi for første gang Theon og Davos som POV-karakterer. Men det handler også om religion, om hvem Theon er og om det der lidt underlige kapitel med Daenerys. Til næste gang læser vi til og med Bran 3 som er det kapitel hvor Jojen og Meera ankommer til Winterfell.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.