Nationalt Videncenter for Læsnings podcast

Hvad foregår der, når lærere og elever er sammen om grammatik? Og hvordan kan vi udvikle grammatikundervisningen i skolens sprogfag? Det ved vi faktisk ikke særligt meget om, men nu har en stor gruppe forskere på tværs af landet undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på en række skoler. I forlængelse af dette eksperimenteres der med udvikling af grammatikundervisning i dansk, engelsk...

Nogle børn kan læse inden de starter i skolen. Men hvordan lærer de at læse så tidligt? Hvad betyder det for et barn at være en tidlig læser? Og hvad er skolens opgave? Det har Nationalt Videncenter for Læsning undersøgt i projektet Tidlige læsere. Her har forsker Peter Heller Lützen gransket forskningslitteraturen og interviewet børn, der alle kunne læse inden skolestart. I denne podcast zoomer v...

I denne podcast kommenterer Johannes Fibiger, der er lektor på Læreruddannelsen i Silkeborg, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den...

I denne podcast kommenterer Nikolaj Frydensbjerg Elf, der er professor i uddannelsesvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. H...

I denne podcast kommenterer Ida Geertz-Jensen, der er lærer på Vestegnens Privatskole, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og...

De læser om sæler, om monstre og om kærlighed. På Rundhøjskolen i Aarhus har læsebånd længe været en fast del af skemaet, og her læser alle elever 20 minutter hver dag, 4 måneder om året. I denne podcast fortæller skolens læsevejleder Johanne Sand Nielsen om, hvorfor skolen har læsebånd, og hvordan læsebånd konkret praktiseres. Hun suppleres af elever fra 2. , 4. og 9. klasse, der fortæller om der...

Samlingen er i gang i Børneinstitutionen Vedbyholm i Hvidovre. Med 9 børnehavebørn placeret i en halvcirkel foran Kristin Nørgaard Sørensen. Nationalt Videncenter for Læsning var også med og spurgte hende bagefter om, hvordan hun indtænker og arbejder med sprog, når hun holder samling. Det blev til en samtale om at være nysgerrig på, hvad der optager børnene og bruge det som afsæt for sprogudvikli...

I klasserum landet over flankeres papirbøger ofte af mobiltelefoner, tablets eller computere. Læreren har derudover ofte en digital tavle til rådighed. Mikkel Sandbak, der er lærer på Gladsaxe Skole, forklarer i denne podcast, hvorfor han synes, det er vigtigt, at eleverne læser på forskellige typer enheder. Han fortæller også om, hvad han på baggrund af sine erfaringer mener, at tekster og papir...

Børn møder tekster på skærme næsten hver dag, fortæller Peter Juncker-Mikkelsen, der er lærer på Dyssegårdsskolen. I denne podcast forklarer han, hvordan han derfor underviser sine elever i digtiale læsestrategier. Han understreger, at der er stor forskel på at læse især fagtekster på internettet og i papirbøger, og at det er vigtigt, at eleverne forholder sig kritisk til digitale tekster.  Produc...

Hvad er det bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning? Det har Nationalt Videncenter for Læsning spurgt læseforskeren Gitte Balling om. Gitte Balling er lektor på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet og optaget af, hvad forskellige medier, læsemaskiner som hun kalder dem, tilbyder. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

I de seneste år er det sket en voldsom stigning i brugen af digitale medier i de danske skoler. Den digitale udvikling betyder, at undervisningen antager en ny form, og at eleverne møder tekster, der adskiller sig en del fra trykte tekster. En af de forskere, der har beskæftiget sig med denne udvikling, er Jens Jørgen Hansen, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet i Kolding. Nationalt Videncente...

Med folkeskolereformen kom pædagogerne for alvor ind i skolen. I nogle kommuner havde de dog allerede været der i flere år. Eksempelvis på Baltorpskolen i Ballerup. Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning satte en forsker og en skolepædagog i stævne for at høre deres perspektiver på understøttende undervisning og skolepædagogens rolle i indskolingen. Mødet skete på BFO, Ballerup...

På Valby Skole har man igangsat en særlig indsats for at styrke elevernes læsetræning allerede i 0. klasse. De elever, der scorede lavt i de lydlige kompetencer i skolens første sprogvurdering, blev tilbudt ekstra læsetræning. Det særlige ved læsetræningen var, at den indbefattede et læringsspil – i form af en læseapp – og at forældrene skulle træne med deres børn derhjemme. Her kan du høre læseve...

Hvordan udvikler gymnasieelever deres skriftlighed og identitet som skrivere i løbet af gymnasietiden? Det handler det mangeårige forskningsprojekt ’Skriftlighed og faglighed’ om. Projektet har fulgt elevers skrivning i alle fag fra folkeskolens 9. klasse til afslutningen af deres gymnasiale uddannelse. Lektor Nikolaj Elf fra SDU fortæller her om forskningsprojektet og den seneste bog, der er komm...

Hvordan udvikler gymnasieelever deres skriftlighed og identitet som skrivere i løbet af gymnasietiden? Det handler det mangeårige forskningsprojekt ’Skriftlighed og faglighed’ om. Projektet har fulgt elevers skrivning i alle fag fra folkeskolens 9. klasse til afslutningen af deres gymnasiale uddannelse. Ellen Krogh, projektleder og professor på SDU, fortæller her om forskningsprojektet og den sene...

Hvis man har svært ved at læse har det betydning for, hvordan man læser og forstår skønlitteratur. Men hvilken? I sit ph.d. projekt har Nina Berg Gøttsche, Aarhus Universitet, talt og læst med læsesvage elever i 8. og 9. klasse for at undersøge, hvad det er de gør og kan, når de læser skønlitteratur. Hvad er deres ressourcer og strategivalg?  Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henri...

Lektor Thorkild Hanghøj forsker i computerspil og literacy på Aalborg Universitet i København. I denne podcast kan du høre ham fortælle om, hvordan man kan arbejde med computerspil i faget dansk. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Kristiane Hauer

I danskfaget i udskolingen læser eleverne masser af skønlitteratur og der findes et stort begrebsapparat til at analysere og fortolke den med. Men der findes også et særligt sprog om litteratur, som værdsættes særligt i litteraturundervisningen. Det har Kristine Kabel, lektor på UCC, identificeret og kategoriseret i sit ph.d. projekt.  Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Ro...

Kristine Kabel, lektor på UCC, fulgte i sit ph.d. projekt litteraturundervisningen i tre forskellige 8. klasser og så at eleverne forholdt sig til de litterære figurer på en måde, hun har valgt at kalde, en diskret involverethed. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund

Hvordan kan man vurdere litteratur? I denne podcast fortæller litteraturforsker og forfatter Maja Lucas om sin ph.d.-afhandling ’Intensitet – som litterært vurderingskriterium og litterær kvalitet’. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Kristiane Hauer

I dette interview fortæller Jacob Rossing, som underviser 8. klasse i biologi, hvordan han har gennemført undervisning med videns- og spørgsmålskort samt mini-fremlæggelser ved eleverne. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund

Nationalt Videncenter for Læsning er taget på besøg hos nonprofitorganisationen Læs for Livet, hvor organisationens stifter, Rachel Röst, fortæller om, hvordan man laver skræddersyede biblioteker til udsatte børn. Produceret af: Kristiane Hauer

Lektor, cand.pæd. i matematik Ole Freil fortæller om matematisk kompetence, numeracy og dialogens betydning for arbejdet med matematisk opmærksomhed i skolen. Podcasten er optaget i forbindelse med Ole Freils artikelbidrag ’At lytte med det matematiske øre’ til tidsskriftet ’Viden om literacy’, nr. 22, der udkom i september 2017. Produceret af: Kristiane Hauer

Der er stort potentiale i at arbejde med multimodalitet i indskolingen. Især hvis det former sig som et tværfagligt samarbejde mellem dansk og billedkunst. Det viser et udviklingsprojekt lavet af lektor i dansk, cand.mag. Mikkeline Blatt Hoffmeyer og lektor, cand.pæd. i billedpædagogik Karen Merete Brandt – begge fra Professionshøjskolen Metropol. Produceret af: Kristiane Hauer

Lektor Lena Basse fra Professionshøjskolen Absalon fortæller om samtalens betydning for det pædagogiske arbejde med literacy i indskolingen. Podcasten er optaget i forbindelse med Lena Basses artikelbidrag ’Det er ligesom tal, bare med bogstaver’ til tidsskriftet ’Viden om Literacy’, nr. 22, der udkom i september 2017. Produceret af: Kristiane Hauer