24syv
Nanas Nekrologer
Nana Mille besøger hver dag et nyt ungt menneske, der genlever de største og mindste øjeblikke i deres liv. Det gør de for at svare på, hvad der mon ville stå i deres nekrolog, hvis manden med leen skulle kigge forbi allerede i morgen. Hvad har gjort ondt? Og har man overhovedet opnået noget man kan være stolt af, når man er så ung? Nanas Nekrologer er en ærlig reportageserie, der skildrer den danske ungdom anno 2022.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Cornelius' Nekrolog: Midt i en sætning, midt i et liv 19.01.2023 53:56
Cornelius ser kunsten i verden, poesien i regnen og livslektionen i et spil skak. Han skriver noveller og manuskripter og forsøger ihærdigt på at beskrive verdenen, fordi det bekræfter ham i, at han er en del af den og i live. Men selvom han af den grund kunne have en forkærlighed for de store Oscar-vindende monologer og golden hour-scener, var han lige så vild med de store dramaer i de små øjebli...
Evalinas Nekrolog: At rejse er at leve 18.01.2023 52:03
Dét klichefyldte H. C. Andersen citat har vi efterhånden hørt så mange gange, at det næsten er kvalmende. Men for Evalina er det fuldstændig spot on. Faktisk i så høj en grad, at hun føler sig allermest hjemme når hun er i fremmede lande. Når andre rejser for at flygte fra virkeligheden, rejser Evalina for at opsøge den. Hør blandt andet hendes beretninger om sin livsændrende rejse til Colombia, h...
Mit pinligste øjeblik #2 16.01.2023 27:00
At tisse i sengen som barn er en klassisk ting at blive pinligt berørt over. Men hvad hvis du er voksen, og det er din svigermors seng? Dét er Lucas’ pinligste øjeblik. Hør også Sunrise, Maria Mercedes og Emil indrømme et øjeblik, de stadig kan blive pinligt berørte over i dag, når de husker tilbage.
Emils Nekrolog: Skepsis som automatreaktion 13.01.2023 53:57
TW: selvmordsforsøg. Emil er skeptisk overfor lykken. Måske på grund af de mange års mobning i folkeskolen, der overbeviste ham om, at han ikke fortjente den. Når andre unge plukkede blomsterblade for at finde svar på, om deres crush kunne lide dem, plukkede Emil blomsterblade for at afgøre, om han skulle ende mit liv eller ej. Men mørket og skepsisen var en automatreaktion som han har forsøgt at...
Maria Mercedes’ Nekrolog: Traditionel på den mest utraditionelle måde 12.01.2023 51:45
Mange ville opleve Maria Mercedes som utraditionel, med hendes vilde hårfarve og piercinger. Hun friede til sin kommende mand, er kunstner og aktivistisk. Men kigger man på hendes stamtræ, der trækker tråde tilbage til store, færøske politikere og flere kvinder i familien, der har friet til deres partner - ja så er æblet faktisk ikke faldet langt fra stammen.
Sunrises Nekrolog: Det’ sgu all right 11.01.2023 50:58
Sunrise er selverklæret pessimist. Hans mistillid til verden satte sig i ham, dengang han mistede sin barndomshund i Brasilien. Det traume gnaver stadig i ham som en sten i skoen. Alligevel er han også nihilistisk og ligeglad nok til at kunne grine af mørket. Når livets gode såvel som dårlige sider viser sig for ham, trækker han blot på skuldrene og siger “it’s all right.”
Lucas’ Nekrolog: To halve giver en hel 10.01.2023 50:51
I flere år af sit liv har Lucas følt sig halv. I stykker. Men igennem musikken fandt han andre, der heller ikke følte sig tilstrækkelige i sig selv - og de opdagede, hvordan to halve kan give en hel, og hvordan to knægte fra kaotiske hjem godt kan skabe et trygt rum sammen. Lucas taler også om at musikken er så stor en del af hans identitet, at han næsten ikke engang ved hvem han er uden. Men hvem...
Din dyreste & dyrebareste lærestreg #3 27.12.2022 32:44
Emilie lærte på den hårde måde, at en forælders kærlighed ikke altid er ubetinget. Det erfarede hun, da hendes far bustede hende i at ryge tjald derhjemme, og han smed hende ud. Anna har lært at man skal stoppe, mens legen er god. Hør dem samt Asta og Fiona fortælle om de lærestreger, der har været dyrest at erfare sig.
Et råd til dit tidligere jeg #3 26.12.2022 28:59
En video af Kendall Jenner er gået viralt på TikTok, hvor hun fortæller, at hun har klistret et billede af sig selv som yngre op på sit spejl. Så husker hun at tale pænere til sig selv i spejltet, når hun ser det billede. Fiona ville også tale pænere til sit tidligere jeg, hvis hun kunne. Hør også hvad Emilie, Anna og Asta ville fortælle dem selv, hvis de fik muligheden.
Hvad går du glip af? #4 23.12.2022 19:50
Hvis Olivia skulle dø i dag, ville hun være mere ked af at gå glip af sin tvillings liv end sit eget. Derfor lavede de en dødspagt, da de var små. Hør hende, Jonathan Jules, Marie og Agge fortælle, hvilken oplevelse de ville være allermest kede af at gå glip af, hvis de virkelig skulle dø i morgen.
En livsfilosofi at hænge over kaminen #4 22.12.2022 19:58
TW: selvmordstanker. Nogle har “Live, Laugh, Love” hængende derhjemme, men hvad er et livsmotto, du har lænet dig op af i perioder? Jonathan Jules, Marie, Olivia og Agge fortæller om deres. Hvad betyder det, at leve efter livsfilosofien at ærlighed er kærlighed, eller efter “Burde Er Død”?
Hvem har gjort indtryk på dig? #2 21.12.2022 20:56
De mennesker og oplevelser vi møder i vores tid på jorden, efterlader aftryk på os og vores liv. Da Claudia sad, skæv og fuld i en hashbule som teenager, mødte hun en mystisk mand. Hun kan ikke huske hvad han hed eller hvem han var, men hun kan tydeligt huske det indtryk, han gjorde på hende. Hør også hvem og hvad der har sat sit aftryk på Sebastian, Frederik og Freja.
Hvem har du gjort indtryk på? #2 21.12.2022 24:27
I løbet af vores liv skaber vi ringe i vandet med vores handlinger - handlinger, der efterlader et aftryk på omgivelserne og mennesker omkring os. Frederik bruger naturvidenskaben til at gøre livet bedre for andre, for eksempel da han opdagede en måde at kunne bekæmpe skimmelsvamp på. Sebastian derimod har svært ved at tro på, at han har gjort nogen som helst forskel i andres liv. Hør også, hvem o...
Din dyreste & dyrebareste lærestreg #2 19.12.2022 20:22
Carl plejede at ryge 25 joints om dagen. Men ligesom Vigga, lærte han også på den hårde måde, at stoffer ikke er løsningen. Hør Carl og Vigga samt Monika og Alicija fortælle om de lærestreger, der har været dyrest at erfare sig.
Agges Nekrolog: I bagklogskabens lys 16.12.2022 54:05
Agge er bror til Vigga, der i sit eget afsnit fortalte om en kaotisk barndom. Agges udlægning lyder derimod lidt anderledes. I dag ser vi tilbage på hans liv og taler om, hvordan man godt kan have to forskellige oplevelser af den samme opvækst. Vi taler også om hvordan det var for Agge at først som ældre opdagede, hvorfor han aldrig måtte gå ud på bagtrappen når hans far var der, eller hvorfor han...
Olivias Nekrolog: Bare Olivia 15.12.2022 51:36
Olivia kom til verden med en anden frygter at skulle forlade den uden den anden. Nemlig hendes tvilling. Men selvom Olivia elsker sin tvilling ubetinget højt, fremhæver hun alligevel deres første adskilte tidsperiode fra hinanden, som et af de bedste og mest definerende ting, i sit liv. Olivia fortæller også om hvad hun er mest stolt af, og hvornår hun har følt størst sorg.
Astas Nekrolog: Jeg laver ikke musik, jeg er musiker 14.12.2022 44:23
Hvad er forskellen på mennesket Asta og musikeren Asta Brix? Ingenting. Asta kan ikke adskille sig fra sin kunst - hun lever og ånder for den og i dag spørger jeg hende, hvad hun så har at være stolt af, hvis nu hun døde i morgen og aldrig nåede at spille på Orange Scene.
Annas Nekrolog: De dele af skæbnen, der var forudbestemt - og dem som ikke var 09.12.2022 54:10
Anna har levet et meget uforudsigeligt liv: hun fik en depression som ung teenager, kom på landholdet og til VM i ethjuletcykling, endte ud i et hashmisbrug og havde aldrig drøm om, at hun nu ville sidde som 23-årig og være lykkeligt forlovet. I dag gør Anna status over sit liv, opturene såvel som nedturene, og jeg skriver hendes nekrolog.
Emilies Nekrolog: Stockholm Syndrom for sorgen 08.12.2022 54:10
Emilie kommer tit til at dyrke sin egen smerte mere end højst nødvendigt - for hun har oplevet så meget af den i sit liv, at den føltes mere tryg end lykken. Men Emilie har også lært at bruge mørket til noget; hun tager de grimme følelser og laver dem om til smuk musik, og det har muligvis været hendes store redning i livet.
Frejas Nekrolog: Vi vinder sammen & taber sammen 07.12.2022 50:16
Freja tænker meget og føler meget. Nogle ville endda sige FOR meget. Men det har tilladt Freja aldrig at stå alene med sine sejre eller nederlag. Ligesom fodboldlandsholdet vinder vi sammen og vi taber sammen. For Freja er de fleste oplevelser kollektive, fordi hun lukker de fleste helt ind i sit indre følelsesunivers.
Maries Nekrolog: Når livet er et maraton, glæder man sig til målstregen 06.12.2022 52:42
Maries liv som kronisk syg er én lang kamp. Der er også sejre undervejs, bevares, men det er også ensomt at sidde alene til undersøgelse efter undersøgelse på Bispebjerg Hospital. Hør Marie gøre status over sit liv, opveje det hårde mod det gode og fortælle om, at være sin egen prins på den hvide hest.
Et råd til dit tidligere jeg #2 05.12.2022 27:34
Hvad er et råd du ville give til dit tidligere jeg? Carl ville fortælle sit yngre jeg, der så ofte har stået som talblind og fumlet med betalingen i supermarkedet, at det er okay at spørge om hjælp. Hør også hvad Alicija, Monika og Vigga ville fortælle dem selv, hvis de fik muligheden.
Hvad går du glip af? #3 02.12.2022 21:28
Ditte forsøgte at ende sit liv, da hun var 15 år gammel. Hvis Dittes forsøg var lykkedes, var hun gået glip af mange små og store øjeblikke: at blive pænere. At høre lyden af børneleg og nyde den. At blive mor en dag. Hør Ditte, Albine, Sofie og Wazma fortælle, hvilken oplevelse de ville være allermest kede af at gå glip af, hvis de virkelig skulle dø i morgen.
En livsfilosofi at hænge over kaminen #3 29.11.2022 25:51
Nogle har “Live, Laugh, Love” hængende derhjemme, men hvad er et livsmotto, du har lænet dig op af i perioder? Ditte, Albine, Sofie og Wazma fortæller om deres. Vi taler også om, at klichefyldte citater netop er klicheer, fordi de er sande. Så selvom de er kiksede, har mottoerne som Kindness is Key, alting nok skal gå og at If it Doesn’t Challenge You, it Won’t Change You, alligevel været brugbare...
Hvad går du glip af? #2 28.11.2022 8:51
I morgen. Bo i udlandet. Et kortspil på verandaen som gammel og grå. I Nanas Nekrologer plejer vi at se tilbage. I dag ser vi ud i fremtiden. Sandra, Juno og Luka fortæller, hvilken oplevelse de ville være allermest kede af at gå glip af, hvis de virkelig skulle dø i morgen.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.