TV2 Bornholm
Mellem os
Hver uge taler vi med aktuelle personer der har præget nyhedsfladen. Vi går bagom historierne og møder menneskerne bag dem. Så tune in og lyt til en snak, der ikke er låst i et kort nyhedsformat. Denne podcast er produceret af TV 2/Bornholm. Alt TV 2/Bornholms indhold er gratis og kan ses på tv2bornholm.dk
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Mellem os - Ole Almeborg 17.05.2023 43:38
Erhvervsmanden Ole Almeborg har haft stor betydning for det bornholmske erhvervsliv. Han har haft fingrene i over 60 virksomheder på Bornholm som ejer, investor eller mentor. Og så har han været formand for både Trafikkontaktrådet og Bornholms Erhvervsråd. Han fortæller i Mellem os om de mange år, han har bidraget til erhvervslivet på øen.
Mellem os - Jens Svane Boutrup og Sanne Steenberg Hansen 16.05.2023 27:26
På de skrå brædder i Rønne Teater kan man endnu en gang opleve teaterforestillingen: "1658 - balladen om Bornholms befrielse" - en forestilling, der handler om dengang, Bornholm blev svensk tilbage i 1658. Men hvor virkelighedstro er forestillingen egentlig? Hvor meget ved vi med sikkerhed om, hvad der skete dengang? Og hvordan kan man forklæde bornholmsk historie i et westerntema? Det gør dagens...
Mellem os - Kim Jacobsen 15.05.2023 28:08
Kim Jacobsen kommer fra Bornholm, men som ung tog han en afstikker på et par år til København. Han lider af et synshandicap, og i København fik han sig en uddannelse specielt tilrettelagt blinde - og så dyrkede han Goldball på eliteplan. I dag er han formand for Dansk Blindesamfund Bornholm, og i dagens udsendelse fortæller han om, hvordan det er at bo på Bornholm, når man har et synshandicap. Og...
Mellem os - Michael Charles Gaunt 11.05.2023 27:01
Den nye leder for kommunens kulturskole har siden 1. februar haft ansvaret for de 20 lærere og omkring 500 elever på Dams Gård i Rønne. Musik har haft en afgørende plads i Michael Charles Gaunts liv, siden han i børnehaveklassen tog armtag med violinen, siden guitaren og musikjournalistikken. I Mellem os fortæller han om sine visioner for skolen, og hvorfor det er vigtigt for ham at bidrage til ku...
Mellem os - Vibeke Haas og Silas Haugaard Nielsen 10.05.2023 27:46
Små lyde, lyttetræning og specialprogrammeret musik har hjulpet Silas Haugaard Nielsen af med en masse udfordringer i dagligdagen, ligesom hans livskvalitet er blevet betydelig bedre. Han har været i et forløb hos Vibeke Haas, der i Snogebæk hjælper børn, unge og voksne med forskellige vanskeligheder såsom ordblindhed, indlæringsvanskeligheder og søvnproblemer gennem såkaldt JIAS-lydterapi.
Mellem os - Anders Beier, Olivia Rejnols og Juliane Sommer Beier 09.05.2023 25:34
Den 22. april blev der skrevet bornholmsk gymnastikhistorie. To hold fra Viking i Rønne dystede i disciplinen Team Gym i København - med det resultat, at begge hold kunne fragte medaljer med hjem over Østersøen. For første gang siden 80'erne vel at mærke. Hvordan det kunne lade sig gøre, skal vi blandt andet have svar på, når de to trænere, Anders Beier og Olivia Rejnols, samt en af gymnasterne, J...
Mellem os - Susanne Jensen 08.05.2023 26:51
Susanne Jensen havde den 1. maj 40 års jubilæum som falckredder. Det blev også hendes sidste officielle dag på jobbet. Da hun begyndte, var hun den første kvindelige falckredder. Hør hende fortælle om det, og hvad hun kommer til at savne mest ved at forlade arbejdet.
Mellem os - Kasper Sommer og Helene Henriksen 04.05.2023 35:07
Kasper Sommer og Helene Henriksen var begge med til at sejle Express 5 hjem til Rønne. I Mellem os tager de os med igennem den 5 uger lange rejse fra Filippinerne og henover verdenshavene, set fra både roret på broen og fra kabyssen.
Mellem os - Martin Thaulow 03.05.2023 26:45
Fotograf Martin Thaulow er for første gang rejst ind i en aktiv krigszone. Rejsen gennem det krigshærgede Ukraine har han dokumenteret med interviews og billeder af de mennesker, han har mødt på sin vej. Materialet skal bruges i en række udstillinger, der skal vises både i Danmark, USA og Ukraine. I Mellem os deler han nogle af de skæbnefortællinger, han har taget med hjem.
Mellem os - Zanna Sofia Pauck 02.05.2023 27:37
I 2007 skete der noget indeni min gæst Zanna Sofia Pauck. Hun arbejdede i det private, var lige blevet enlig mor, og hun havde det grundlæggende ikke særligt godt. Hun knoklede alligevel på, og hamsterhjulet drønede derudaf. Det betød, at hun i 2011 blev sygemeldt med alvorlig stress. Det gjorde, at hun begyndte at lytte mere til sin krop, og nu er hun altså stemplet helt ud af det private erhverv...
Mellem os - Elisabeth Sofie Olsen 21.04.2023 27:39
En 28-årig bornholmer er havnet i en mediestorm. Kristeligt Dagblad, P1, TV2 News og flere norske medier vil gerne tale med Elisabeth Sofie Olsen, fordi hun har opfundet en ny form for konfirmation, nemlig selvfirmationen. Hvad det går ud på, får du svar på i Mellem os.
Mellem os - Henriette Wisti Skovrup og Nike Herrberg 20.04.2023 28:40
Mellem os får besøg af to undervisere fra Dramaskolen til en samtale om fysisk teater, improvisation og den personlige udvikling, som dramaundervisning kan give et menneske.
Mellem os - Lars Christiansen, DGI Badminton Bornholm 19.04.2023 27:03
For nyligt blev han kåret som årets ildsjæl af Badminton Danmark og DGI. Et par dage senere vinder hans søn Madrid Spain Masters i Mixed Double i badminton. Lars Christiansen er en mand som har gjort meget for det bornholmske idrætsliv, og som har mange idéer til, hvordan det kan gøres bedre.
Mellem os - Mette Agersnap Grejsen Hofstedt og Torben Casey Andersen 18.04.2023 30:06
I dagens udsendelse rejser Mellem os næsten 200 millioner år tilbage i tiden. For nylig er der nemlig kommet endnu to tænder fra dinosaurer til den bornholmske samling. De to amatørpalæontologer, som har fundet hver deres dinosaurtand, kommer i studiet og fortæller om deres interesse for at finde fossiler fra Bornholms fjerne fortid.
Mellem os - Ask E. Løvschall Jensen og Claus M. Andersen 17.04.2023 27:07
Klimakrisen er en global udfordring, som kræver, at menneskeheden sænker sin udledning af CO2. Den grønne omstilling, hvor fossile brændstoffer erstattes af vedvarende energi som vindmøller, har dog en stor udfordring. Vindmøllerne producerer strøm, som vinden blæser. Et nyt projekt på Bornholm til 100 millioner kroner skal nu afprøve ny teknologi, som kan være med til at gøre fremtidens energifor...
Mellem os - Nicki Vilhelm Nielsen 13.04.2023 26:37
En ny restaurant ser snart dagens lys i Allinge. Den hedder "Terrassen" og åbner i maj måned. Det er bornholmeren Nicki Vilhelm Nielsen, der slår dørene op til det, han håber bliver Bornholms hyggeligste vinbar. Vinen er sat i centrum, og restauranten kommer til at byde på en masse biodynamisk vin og naturvin. Vi får lov til at smage på et par af dem i programmet.
Mellem os - Sebastian Frost 12.04.2023 25:47
Sebastian Frost i Listed er blevet kåret som årets bedste guldsmed ved den store branchemesse Inhorgenta i München. Men hvordan får man international anerkendelse som guldsmed i en lille by på en ø i Østersøen? Få svarene i Mellem Os, som har besøg af Sebastian Frost til en samtale om hans virke som guldsmed, designer og forretningsmand.
Mellem os - Lene Schrøder og Lene Mortensen, Lykkelund Gedemejeri 11.04.2023 26:02
På en lille gård i Østerlars kan man komme og klappe dyr og smage på økologiske gedeoste og is - men det kan snart være fortid. For præcis 10 år efter, at parret Lene Mortensen og Lene Schrøder flyttede ind på Lykkelund og gjorde det til deres eget gedemejeri, har de nu valgt at sætte det hele til salg. Hvad de skal bruge tiden på nu, og hvorfor deres kærlighed i sin tid faldt på lige netop gedern...
Mellem os - Michael Hoffmann 05.04.2023 28:32
Hvert år får 5.000 danskere hjertestop, som ikke sker på et hospital. Det svarer til 13 personer hver eneste dag. Men hvad gør man, hvis man pludselig står i den situation, at man kan hjælpe et menneske, der får et hjertestop? Det får du svarene på, når brandmand og underviser i førstehjælp Michael Hoffmann er gæst i Mellem os.
Mellem os - Diana Marckmann og Rigmor Schwarz Bose 04.04.2023 27:51
28-årige Diana Marckmann fra Aakirkeby drog for tre år siden ud på et eventyr på havene, der ændrede hendes liv. I dag er hun sammen med sine to gode venner, Rigmor Schwarz Bose og Jannick Siebert, ved at grundlægge en højskole i Indonesien for unge, der gerne vil blive klogere på kultur, sejlads og vandsport.
Mellem os - Niklas Stenbye 03.04.2023 26:42
19-årige Niklas Stenbye var i 2021 med til at starte Bornholms Ungeråd som den første formand nogensinde. Siden da har han lagt liv og sjæl i organisationen, men nu er det blevet tid til at give stafetten videre og begynde et nyt, spændende kapitel.
Mellem os - Kenn Kjellberg 30.03.2023 27:57
1. marts i år sluttede en familieæra. Den dag overtog De Forenede Dampvaskerier nemlig Victor Vask i Rønne efter 78 år i familien Kjellbergs eje. Og det var altså ikke kun, fordi det var et godt tilbud. Der er også andre grunde til, at Kenn Kjellberg har valgt at sælge familievirksomheden, som han har haft ansvaret for de sidste 27 år. Hør hvilke i Mellem os.
Mellem os - Pawel Wisniewski 29.03.2023 25:13
Polske Pawel Wisniewski på 17 år deltog i efteråret 2022 i den landsdækkende matematikkonkurrence Georg Mohr, hvor han endte som en af de 48 klogeste matematikhjerner blandt mere end 15.000 gymnasieelever. I Mellem os fortæller han om at være ekstraordinær god til et fag, hans flytning fra Polen til Bornholm og ambitionerne for fremtiden.
Mellem os - Claus Jørgensen 28.03.2023 27:44
Tilbage i februar søgte kok og restauratør Claus Jørgensen efter arbejdskraft til Årsdale Røgeri, som han overtog i sommeren 2022. Det har vist sig at være svært, og derfor har han valgt at gå efter det grå guld, og det har til gengæld vist sig at være en ganske god beslutning. Mød ham i denne udgave af Mellem os.
Mellem os - Gustav Urth og Louise Ramstrup 27.03.2023 27:03
Gustav Urth har en enorm viden om vilde fugle, men har aldrig før arbejdet som dyrepasser. Nu skal han bruge al sin viden hos Bornholms Rovfugleshow til at fortælle alt, han ved om de spændende fugle, mens Louise Ramstrup skal lære ham, hvordan man i praksis tager sig af de mange forskellige fuglearter.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.