Marketers Morgen
Marketers.dk Blog
Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Fremtiden for SEO – En post-ChatGPT tid 12.07.2023 11:43
SEO er ikke dødt, men AI revolutionen kommer helt sikkert til at ændre landskabet betydeligt. Udviklingen er allerede i gang, og hvis man arbejder med SEO, så bliver man nødt til at tænke lidt længere frem. Når indholdsproduktion bliver tæt på gratis og tæt på instant, hvordan påvirker det så landskabet man navigerer i. Det er emnet for dagens episode.
Affiliate Advanced – Provision og Attribution 11.07.2023 16:04
Når man som annoncør har et affiliateprogram, så oplever man at både provision og attribution er meget "standard". Det behøver det dog ikke at være, og dagens emne handler netop om, hvordan og hvorfor det kan blive lidt mere avanceret. Anders har dykket ned i de 3 forskellige elementer, der kan leges med, og hvordan man (måske) kan få netværket med på ideen.
Hvad kan du reelt betale for en kunde? – LTV er en overset størrelse 10.07.2023 23:42
Endnu engang udkommer Marketers Morgen i både audio- og videoformat. Jonas Krøis Damsted fra Reaktion.com er i studiet for at forklare, hvordan man finder livstidsværdien for en kunde, og derfor langt bedre kan vurdere, hvad man som virksomhed reelt kan betale og stadig få et godt afkast ud af det. Rigtig mange kan bruge flere penge på en ny kunde, end de gør i dag.
Fornuftig brug af AI – Hvad kan man bruge det til? 07.07.2023 13:07
Mikael har været til netværksmøde med en række kloge hoveder og har brainstormet om, hvad AI kan bruges til, hvis man skulle tjene penge her og nu. Resultatet var overraskende. Anders har selv nogle ideer, men holder kortene tæt til kroppen indtil videre.
Nedgang i formel uddannelse – Opgang i betalt læreplads 06.07.2023 13:26
Google, konsulenthuse og bureauer bruger det. Flere andre store virksomheder bruger det. Universiteter bliver fravalgt, og betalt læreplads vinder frem. Det er emnet for episoden i dag, hvor Anders og Mikael kigger på en stigende trend, som vil kunne tjene penge til de rigtige iværksættere og affiliates, hvis bolden gribes.
Podcasten Marketers Morgen – Tanker og ideer 05.07.2023 14:20
Efter mere end 1200 episoder kigger Anders og Mikael tilbage på, hvad der har fungeret godt, og hvad der eventuelt kan fungere bedre. De er ikke helt enige om alt, men generelt er der modtaget mange positive tilbagemeldinger fra en bred vifte af lyttere.
Verificering i en AI tidsalder – hvor alt kan være fake 04.07.2023 11:34
Tinder arbejder løbende på at sikre sig mod fake profiler. AI bliver bedre og bedre, så det bliver svært at sikre, at noget er ægte. Hvordan påvirker det markedet, og vil der være elementer, der går mod mere fysiske møder og events? Det er emnet, som Anders og Mikael vender i dagens podcast.
Nye gavetrends i 2023 – Fra 3D printere til Gelblasters 03.07.2023 15:40
Der er en kæmpe fordel som affiliate, når det kommer til at spotte de hotte nye gavetrends. Anders og Mikael taler om, hvad der potentielt kommer til at rykke i enten 2023 eller 2024 på gavefronten. Det inkluderer også gaver til +30.000 kroner.
Køber du de samme kunder igen og igen? – Sådan undgår du det 30.06.2023 20:56
Der er ingen grund til at kopiere mange mobilselskaber, som køber de samme kunder igen og igen. Jonas Krøis Damsted fra Reaktion.com er endnu engang i studiet til en snak om, hvordan du med god data indsigt kan træffe bedre beslutninger og undgå at bruge penge på at købe de samme kunder igen og igen.
Find dit nye hjem med ChatGPT – Hvem rykker først i Danmark 29.06.2023 12:19
Den store amerikanske spiller Zillow rykker på AI fronten og har fået udviklet et plugin til ChatGPT. Anders og Mikael har testet det, og de er ikke imponerede. Hør hvad der er galt, og hvordan det kunne gøres anderledes. Episoden kan give inspiration, uanset hvilken niche du bevæger dig i.
ChatGPT som trader – Investering baseret på overskrifter 27.06.2023 11:49
Investeringer sker på baggrund af mange forskellige parametre. Dataanalyser har længe været brugt af de store investeringshuse. Nu prøver nogen kræfter med ChatGPT som trader, og her baseres det hele mere på "følelser" end fakta. I konceptet ligger også en forretningsmulighed, der kan gøre dig ekstremt velhavende, hvis du tør gribe bolden.
Du får en dobbeltgænger – Snart kan du klone dig selv 26.06.2023 13:56
Hvor ofte har du ønsket, at du kunne finde en mere som dig selv? Anders og Mikael taler i dag om muligheden for at skabe sig en AI dobbeltgænger, og hvor tæt vi er på. De er ikke helt enige om, om vi er der allerede. Som "original" kommer du dog ikke til at slippe for at skulle være leder. Lyt med og hør om din næste medarbejder skal blive din egen klon.
50/50 Royalty Split – Kunstnere og personlige brands 23.06.2023 12:46
Vi har sikkert alle sammen hørt, at AI bliver brugt til at generere sange med kendte kunstneres stemmer. Men hvordan startede det hele, og hvordan er nogle kunstnere begyndt at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det er emnet i dagens episode af Marketers Morgen.
Er dine leads købt for dyrt? – Sådan ser du det 22.06.2023 24:40
I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael inviteret Jonas Krøis Damsted i studiet til en snak om Reaktion.com, og hvordan man kan se og vurdere, om man køber sine leads for dyrt. Episoden er lidt længere en normalt og udkommer også som video på Youtube, så du kan følge med visuelt.
AI for madsider – Opskrifter og billeder 21.06.2023 12:27
Madsider bliver muligvis aldrig en guldgrube, men om ikke andet så kan AI nu klare det meste i forhold til både tekst og billeder. Også i en grad som virker helt naturligt. Mikael har kigget lidt ind i det, men Anders mener, at der hellere skal kigges i en lidt anden retning.
Min AI assistent assistent – (ja det er 2x assistent) 20.06.2023 10:44
Anders er på jagt efter en assistent, der kan hjælpe ham med at udnytte det fulde potentiale af hans AI ideer. Podcasten kommer omkring, hvorfor han vil have en assistent, hvor vedkommende kan findes, og hvad det ellers kræver at tage ideen videre. Anders giver håndslag på, at der kommer en episode to på et senere tidspunkt.
Forhold til penge – Danmark vs. USA 19.06.2023 12:37
Baseret på en episode af My First Million podcastet taler Anders og Mikael i dag om forskellene på opfattelsen af "mange penge" i Danmark og USA. Det, som virker almindeligt på de amerikanske podcastere, kan virke helt uopnåeligt for selv de mest driftige danskere.
Få kontakt – Tips og tools 16.06.2023 14:12
Anders løfter sløret for, hvordan han får kontakt til de rigtige beslutningstagere hos virksomhederne. Mikael lytter med, da kontakt til affiliates ofte er noget, der kræver meget tid og snilde. Desværre er de to processer ikke helt identiske, da nogle er bedre til at gemme sig end andre.
Brug ChatGPT til at formulere prompts – Og flere andre ting 15.06.2023 12:54
Selvom AI kan en masse, så afholder det ikke Mikael fra at være doven. Det er emnet for dagens episode, hvor Anders og Mikael taler om, at 5-6 linjers prompt er for meget arbejde, og at det er bedre at få ChatGPT til selv at formulere sine egne prompts. Den er sjovt nok rigtig god til det.
Content Sites i 2023 – Opdatering med Morten Storgaard 14.06.2023 28:32
Diverse Google Core opdateringer, mistede Featured snippets og lignende har ramt mange content sites. Morten Storgaard fra Passiveincomegeek.com er i studiet til en snak om fremtiden for indholdssider, AI's påvirkning og hvorvidt lige nu er en god eller dårlig tid at gå i gang.
GPT4ALL.io – Lokal GPT løsning uden omkostninger 13.06.2023 11:12
Selvom det er billigt, så kan det alligevel løbe op at bruge ChatGPT og deres API. Med GPT4ALL kan du få din egen chatrobot på din lokale computer. Ingen omkostninger og masser af muligheder for at træne via egne data. Man skal dog huske på, at man slipper AI løs på sit eget hardware, og det er ikke nødvendigvis uden risici.
Investering i AI viden – Lad ikke småbeløb holde dig tilbage 12.06.2023 12:39
Både Anders og Mikael betaler for ChatGPT, MidJourney og flere andre AI tools. Det løber op, men er småpenge i det store billede. Emnet for dagens podcast er, at du ikke bør undlade den investering, da det kan komme til at koste dig dyrt i manglende evner og viden fremadrettet.
Dette kan ChatGPT lige om lidt – Fra indkøb til visualiseringer 09.06.2023 11:56
Co-founder af OpenAI, Greg Brockman, deler på en TEDtalk, hvordan ChatGPT kommer til at kunne løse endnu flere opgaver for os i fremtiden. Det bliver langt mere end chat og kommer til at kunne arbejde på tværs af diverse applikationer og nærmer sig derfor endnu mere en personlig assistent.
Hvordan går det med Affiliatemanager – Anders går i dybden 08.06.2023 12:14
Anders har givet Mikael strenge instrukser om at svare kort og præcist. Samtidig bliver der stillet meget åbne spørgsmål, og Mikael skal endda sætte en score på en masse elementer af forretningen. Et anderledes podcast, der går mere i dybden.
Indretnings AI – Fed feature og smart webshop 07.06.2023 11:29
Hør hvordan en service-/konsulentvirksomhed har implementeret AI og en digital tilgang på en helt unik (og genial) måde. Anders og Mikael taler i dag om Collov.com , og hvordan de både tilbyder en billig service, deres egen unikke GPT løsning, kombinerer det med en webshop og sikkert har en helt masse upsells i deres kundefunnel. Dybt inspirerende tilgang.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.