Marketers Morgen
Marketers Morgen podcast
Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Tjen de lette affiliatepenge – Sådan har andre gjort det 15.11.2019 10:22
Baseret på en tråd i Marketers forummet taler Anders og Mikael om forskellige succeshistorier om, hvordan folk har tjent gode penge via affiliate, adsense og andre online metoder. Der er mange sjove cases imellem og inspiration til dig, der lytter med.
Sådan optimerer du din skat – og betaler mindst muligt 14.11.2019 10:45
Skat er uden sammenligning den største omkostning, du kommer til at have i dit liv, og derfor giver det også rigtig meget mening at optimere den, så du ikke betaler mere end loven kræver. I studiet er statsautoriseret revisor Jonas Bødker-Iversen for at forklare, hvorfor og hvordan du bør optimere din skat, og hvorfor det er rigtig vigtigt at planlægge for at nå det bedste resultat.
Værdien af at læse fagbøger – Giver det mening at læse nye bøger 13.11.2019 10:48
I dagens episode taler Anders og Mikael om at læse bøger, og hvordan man kan tilegne sig ny viden. Mikael elsker bøger, mens Anders lige p.t. er mere til at høre podcasts. Tråden i Marketers forum kommer blandt andet også ind på, hvorvidt det giver mening at læse bøger mere end en gang.
Spar penge på bogholder- og revisorregningerne 12.11.2019 10:08
Det er ikke ligegyldigt, hvordan du arbejder med en bogholder og en revisor. Måske giver det slet ikke mening for dig at have dem… til at starte med i hvert fald. Statsautoriseret revisor Jonas Bødker-Iversen er i studiet for at fortælle, hvordan han anbefaler, at du arbejder med din bogholder og din revisor, og hvorfor der kan være mange penge at hente ved at gøre det på den rigtige måde.
Risikoen ved at være influencer – og dit ansvar som forælder 11.11.2019 11:09
I dag er det helt almindeligt at være influencer, og det gælder også, selvom du er et helt lille barn. Baseret på en udsendelse fra DR taler Anders og Mikael om, hvorfor influencer-gamet ikke er uden udfordringer, og hvilke ricisi man som minimum skal tænke over.
Hvad kan du trække fra – når du driver online forretning 08.11.2019 11:37
For langt de fleste virksomheder og erhvervsdrivende er det vigtigt at kunne trække ting fra. Jo flere forretningsmæssige omkostninger, der bliver udgiftsført, desto mindre bliver det beløb, der i sidste ende skal betales skat af. Statsaut. revisor Jonas Bødker-Iversen er med i podcaststudiet for at fortælle, hvad man må og ikke må i sin virksomhed.
Hvordan sikrer du dig bedst – hvis du er selvstændig 07.11.2019 12:10
Et medlem i Marketers.dk forummet spørger ind til, hvordan man bedst kan sikre sig som selvstændig, og tråden tager en spændende drejning. Anders og Mikael taler om, hvordan de selv har gjort for at sikre sig selv, hinanden og deres familier.
Når du sælger til folk i udlandet – Momsreglerne er vigtige at kende 06.11.2019 10:53
Uanset om du sælger fysiske varer, software eller serviceydelser til udlandet, så er det vigtigt, at du kender mere end kun de danske momsregler. Med i studiet er statsaut. revisor Jonas Bødker-Iversen for at fortælle, hvordan du skal forholde dig, hvis du har mange kunder i udlandet, og hvorfor det er vigtigt at være på forkant med situationen.
Case: 25 små affiliate sites – baseret på EMD og deres effekt 05.11.2019 11:19
Kan man få EMD’er til at ranke og tjene penge, men uden at lave ret meget arbejde? Det har et marketers medlem undersøgt, og det taler Anders og Mikael om i dagens episode. Både om resultaterne og hvordan man skal tænke, hvis man arbejder med den slags affiliatesider.
Selskabsform for affiliates – Hvornår giver hvilken form mening 04.11.2019 11:06
I dagens episode af Marketers Morgen er statsautoriseret revisor Jonas Bødker-Iversen med i studiet for at fortælle om, hvilke selskabsformer ,der giver mest mening for affiliates, og hvorfor den seneste udvikling omkring fokus på netop affiliateforretninger kan gøre, at det giver mening at drive sin forretning i et andet format, end man gør i dag.
Skal du bygge en markedsplads – og hvad er det i det hele taget? 01.11.2019 11:49
Amazon og Alibaba er det helt store spillere indenfor markedspladser i dag, men hvad er en markedsplads i det hele taget, og giver det overhovedet mening at starte en? Anders og Mikael taler om hvorfor, hvornår og hvordan man kan tænke markedspladser og slutter af med en idé, som måske en dag bliver til virkelighed.
At tjene penge på opskrifter – God ide? Og hvordan? 31.10.2019 11:30
Der foretages vanvittigt mange søgninger på opskrifter hver eneste dag, men det er ikke ensbetydende med, at det er let at tjene penge i den niche. Mange forsøger, men må efterfølgende opgive. I dagens episode taler Anders og Mikael om de udfordringer, der er, og hvordan man evt. kan gribe det an for at øge chancerne for succes.
Læringer fra en sparringssession – Konkret case med et nicheforum 30.10.2019 11:19
I dagens episode kigger Anders og Mikael på et helt konkret eksempel, hvor et Marketers medlem har købt et nicheforum og gerne vil have sparring på, hvordan det kan gøres bedre og komme til at tjene flere penge. Mikael fortæller, hvilke elementer han faldt over, og hvorfor du måske kan tage disse med og benytte på dit eget site.
Mobil- vs. desktoptrafik – En affiliates udfordringer 29.10.2019 10:12
En af de helt store udfordringer, når vi taler onlineadfærd, er problematikken omkring tracking cross device. For affiliates spiller det en stor rolle for, om man får tilskrevet den kommission, som man har fortjent, men også for annoncører er det et vigtigt element at tænke over, når man fastsætter sin kommission.
Valg af billig webhosting – Hvem skal man vælge og hvorfor 28.10.2019 11:24
Over de seneste år har der været foretaget mange og store opkøb indenfor webhosting og shopløsninger i Danmark. Den helt store spiller er team blue (tidligere Zitcom). Vi taler om, hvad man skal vælge, når det kommer til billig hosting, og om det nødvendigvis er skidt, at en stor spiller ejer det meste.
Bedste Chrome extensions – Her er dem vi bruger mest 25.10.2019 10:34
Chrome er danskernes favoritbrowser, og der er udviklet et hav af extensions til den. Anders og Mikael deler ud af deres favoritter og forklarer, hvad og hvorfor de enkelte extensions er installeret. Du kan hente inspiration til nye værktøjer, der kan hjælpe dig i dagligdagen som marketer.
E-commerce i 2020 – Det bringer fremtiden 24.10.2019 11:54
Hvis du driver webshop, så er det vigtigt at vide, hvad konkurrenterne har gang i. Baseret på eTail 2019 konferencen i København deler Mikael ud af den læring, han fik. Der var mange overraskende elementer, og selv de store spillere er hverken langsomme eller dovne.
Lette affiliatepenge i FB grupper – Til den kreative affiliate 23.10.2019 11:24
Trafikken i Facebook grupper er massiv, og som affiliate kan det være en uudnyttet kilde til at tjene flere penge. Anders fortæller, hvordan han ville oprette Facebook grupper og bruge dem (næsten passivt) til at generere flere klik på sine affiliate links.
Prisen for at bruge andres billeder – Avs… det kan blive dyrt 22.10.2019 10:46
Du må ikke låne andres billeder uden at have fået lov. Det kan komme til at koste rigtig mange penge og specielt nu, hvor tools kan hjælpe fotografen. Mikael fortæller om en mail, som han fik for kort tid siden, der var dyre (og skræmmende) lærepenge.
Tjent langt mere som affiliate – Brug analyse af dine data 21.10.2019 12:03
Uanset hvilken forretning du driver online, så er det vigtigt at kigge på dine data og optimere derefter. For mange affiliates er det desværre en overset disciplin, og derfor kan der være mange penge at hente, hvis du tager det seriøst. Lyt med til dagens episode og kom til at tjene flere penge på den samme trafik.
Skal du købe en anden persons baby – og hvordan gør du det 18.10.2019 11:17
Hvis du står som køber og gerne vil overtage en hjemmeside fra en anden person, så kan der være en masse udfordringer omkring det. Særligt, hvis den nuværende ejer ser hjemmesiden som sin egen baby og derfor værdisætter den langt højere, end hvad du har lyst til at betale. Hvordan du skal angribe den situation, kan du høre i dagens episode.
Alle de nye sociale medier – og hvad du skal gøre med dem 17.10.2019 11:06
TikTok er det sidste nye hotte sociale medie, og mange skynder sig derind. Men giver det overhovedet mening? Hvornår og hvorfor skal du være på de nye sociale medier og kan det fungere, hvis du ikke har en strategi? Anders og Mikael er ikke helt enige, så lyt med og bliv inspireret.
Arbejd med negativ affiliate – og hvorfor det kan give mening 16.10.2019 10:32
Affiliate marketing har ofte en positiv vinkel, men du kan også vende det om og arbejde med en negativ tilgang. Selv når du taler dårligt om et produkt, så kan det generere salg og kommissioner. Lyt med til dagens episode og hør, hvordan du evt. kan gribe det an.
Boost din CTR effektivt – Et smart nyt tool i beta 15.10.2019 10:59
At ranke højt i Google er fint, men kun hvis folk klikker på dit søgeresultat. Derfor giver det mening at arbejde målrettet med at øge din CTR. Det er der nu et super cool tool, der kan hjælpe dig med, og det er ude i en beta version. Mikael har allerede testet det og er meget begejstret.
Pitch din gode ide – og tag korrekt imod feedback 14.10.2019 11:26
Hvis du har en god ide og gerne vil have den valideret og forbedret, så kan det give meget værdi at pitche den for de rigtige mennesker. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan man kan få feedback og sparring på sin ide og gå derfra med enorm værdi.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.