Marketers Morgen

Marketers Morgen podcast

Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.

Author

Marketers Morgen

Category

Business

Podcast website

marketers.dk

Latest episode

Oct 11, 2024

Where to listen?

Podcasts in the app Replaio Radio Coming soon

Podcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts

Get it on Google Play Install for free Android 5M+ downloads · 4.8 rating iOS soon

Episodes

Sovereign World Map – Brug data til din fordel 04.10.2022

Der er offentligt tilgængeligt data overalt. Hvordan du bruger det på en værdiskabende og forretningsmæssig måde er en helt anden snak. Anders og Mikael tager i dag afsæt i en konkret case, og fra den bevæger de sig ud i, hvordan du kan bruge data til at bygge en forretning op, og de nævner flere eksempler på andre, der har gjort det samme.

Dropshipping affiliate – Hvordan man får det til at virke 03.10.2022

Driver du en dropshipping webshop, så kan det være svært samtidig at få affiliate marketing til at fungere godt. Blandt andet er de lavere marginer en udfordring. Det kan dog godt fungere, men det kræver, at du skiller dig ud fra de andre dropshippers, som måtte vælge at bruge præcis de samme data til deres shops.

Nye eller gamle kunder fra affiliate – Begge dele giver stor værdi 30.09.2022

Som annoncør kan det virke logisk at ville betale mere for nye kunder end gamle kunder. Desværre er sådan en vurdering ikke sort/hvid, og i mange situationer er en gammel kunde ikke nødvendigvis det samme som en loyal kunde.

Bæredygtig affiliate – En svær opgave at løfte 29.09.2022

At starte et affiliatesite, der skal være bæredygtigt eller fokusere på bæredygtighed, kan være op ad bakke. Ikke desto mindre har det været opgaven for en lang række elever at skabe et affiliatesite med den baggrund. Anders og Mikael kommer med deres input til, hvordan man kan gribe det an, og hvilke problemstillinger det kan give.

Affiliate til en kold vinter – Sivsko og bedre ideer 28.09.2022

Hvis vinteren bliver kold, så er det godt at positionere sig selv korrekt som affiliate. Anders og Mikael taler i dagens episode om, hvilke ting som formentlig kan skabe gode indtægter som affiliate, og hvilke ting man nok skal holde sig fra. Lyt med og bliv inspireret til nye affiliateprojekter.

Hvad er “Checkout Marketing”? – En overset mulighed 27.09.2022

Checkout marketing er et begreb, som ikke bliver brugt så meget, men som mange alligevel kender til, når de får det forklaret. Det er dog ikke en disciplin, der bliver udnyttet ret ofte, så det håber Anders og Mikael at få påvirket lidt med denne episode. Der ligger nemlig gode muligheder gemt i kvitteringssiden på mange shops.

Differentieret affiliatekommission – Pr. kategori, brand, produkt, mv. 26.09.2022

Som webshop er der ofte meget forskellig avance på produkter. Nogen har meget lille avance, mens andre har en del højere. Derfor kan det give mening at arbejde med forskellige satser overfor sine affiliates. Via Google Tag Manager kan man blive meget avanceret, og det taler Mikael med Lars Friis fra MCB om i dagens episode.

Bliver dine Google Ads lukket? – Pas på med brug af popups 23.09.2022

Google har meldt ud, at fra 22. oktober er der risiko for, at du ikke længere kan køre dine Google Ads, hvis du bruger popups. Men gælder det alle popups, eller er det kun nogle udvalgte? Det taler Mikael med Per Allerup fra Bizon om i dagens podcast. Heldigvis er udmeldingen fra Google Ads nok ikke helt så skræmmende, som den først lød.

Winter is Coming – Hvad betyder det for os Marketers? 22.09.2022

Der er tre store trends, der rør sig derude. De-globalisering, energiforsyningssikkerhed og opskalering af de militære budgetter. Alle tre ting er noget, hvor du som marketingperson eller erhvervsdrivende kan bringe dig selv i en position, hvor du kan komme til at tjene gode penge. Det er emnet for dagens podcast, og Anders og Mikael deler flere muligheder.

Affiliatetracking på e-mails – Track uanset non-click og non-open 21.09.2022

Noget, der ellers normalt er forbeholdt Google og Facebook, kommer nu til Affiliates også. Lars Friis fra MCB er igen i studiet og fortæller denne gang om, hvordan man som webshop kan belønne affiliates (baseret på performance) for at sende emails ud til deres lister… Selvom modtageren hverken åbner eller klikker i mailen. Reglerne kan man selv definere, og det åbner op for en masse spændend...

Værsgo: 854 Google Ads Kunder – En uudnyttet skalérbar mulighed 20.09.2022

Det er sjældent, at der ligger store affiliatemuligheder og venter på at blive “plukket”. Men i dagens episode er det netop sådan en mulighed, Anders og Mikael vender. Den er stadig mere eller mindre uudnyttet, potentialet er enormt og first movers vil have en kæmpe fordel i markedet.

Hvad er “Insert Marketing”? – Sådan kan det bruges 19.09.2022

Insert Marketing kender de fleste nok, når de hører, hvad det er, men de kender muligvis ikke til begrebet. Både Anders og Mikael vidste ikke, hvad Insert Marketing var, men valgte at blive klogere på det og deler det derfor nu med dig som lytter. Det kan være, at der ligger en unik mulighed gemt for dig i dette koncept.

Offline affiliateide – Mulig arbitrage forretning 16.09.2022

Offline marketing har været nedadgående i lang tid, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er dødt. I dagens episode taler Anders og Mikael om, at netop denne nedgang kan have åbnet op for nye muligheder og måske endda have skabt nogle arbitrage muligheder for affiliates, der er lidt kreative.

Googles Helpful content update – Hvad vi ved om den lige nu 15.09.2022

Hver gang Google ruller nye updates ud, så ryster de fleste hjemmesideejere i bukserne. Særligt, hvis den primære trafikkilde er fra organisk trafik. I dagens episode taler Anders og Mikael om Googles Helpful update, og hvad det forventes at blive påvirket positivt og negativt.

Affiliatetracking via rabatkoder – Smart S2S tracking via GTM 14.09.2022

Endnu engang har Lars Friis, der er partner i MCB, været i studiet for at tale om tracking. I dagens episode taler Lars og Mikael om, hvordan man kan bruge rabatkoder som webshop i forbindelse med influencers. Rabatkoder som eksempelvis kan styres via Google Tag Manager eller direkte via de affiliatenetværk, der tillader den slags. De taler også om, hvordan man sikrer sig, at der ikke er to forske...

Mødresegmentet er guld værd – Både som affiliate og på anden vis 13.09.2022

Selvom man skulle tro, at “mor nichen” var et blodrødt hav og umuligt at konkurrere i, så er der alligevel nogle, der har formået at opbygge fantastiske forretninger omkring det ved at spille på alle strenge og gøre det godt. Lyt med og bliv inspireret til, om ikke du kan gøre noget tilsvarende i din egen forretning. Uanset om du er affiliate, influencer, webshopejer eller andet.

De gyldne sidste 30 år – af dit arbejdsliv 12.09.2022

Det er en drøm for mange at kunne trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet og være finansiel uafhængig. Men går man fra tidligt, så “mister” man de sidste 30 gyldne år af ens arbejdsliv. Lyt med og hør, hvilken dialog Anders har haft med sin far, og hvorfor det måske (eller måske ikke) giver mening at blive ved med at arbejde, til man er godt oppe i årene.

Troværdighed og design – Ægte reviews fra affiliates 09.09.2022

Der er ved at sprede sig en trend med, at content affiliates begynder at gøre mere ud af deres produktreviews i form af reelle tests, originale billeder og i flere tilfælde også rigtig godt videomateriale. Så godt, at webshops gerne vil både linke til det og bruge det i deres markedsføring. MEN… selv det bedste indhold kan være værdiløst, hvis man fejler på design og layout. Lyt med til et r...

Er kandidaten kvik – Tips til rekruttering 08.09.2022

Når du arbejder med at rekruttere nye medarbejdere, så er det vigtigt hurtigt at kunne sortere fra og dermed spare værdifuld tid. Anders og Mikael taler i dag om, hvordan man hurtigere kan spotte en kvik kandidat, og hvad det er for nogle ting, der gør at en kandidat bliver sorteret fra tidligt i processen.

Hvornår skal en webshop – starte med affiliate marketing? 07.09.2022

Affiliate marketing giver mening for rigtig mange webshops, men det kan være en god ide at sikre sig et godt fundament, inden man giver den fuld gas. Anders og Mikael taler i dag om, hvad et godt fundament for affiliate marketing er, og de er ikke nødvendigvis helt enige om tilgangen.

Vigtige bannerdata -For affiliates og annoncører 06.09.2022

Hvis du har bannere som annoncør eller bruger bannere som affiliate, så er data vigtigt for at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvilke data det giver mening og kigge på, samt hvor svært det kan være at konkludere noget, selvom man har data til rådighed.

Spiontrick for affiliates – Hvad tænker dine besøgende 05.09.2022

Desto bedre forståelse du har for de besøgende på dit affiliatesite, desto bedre kan du målrette indholdet, svare på spørgsmål og få dem til at konvertere. Der findes mange måder at blive klogere på, og Anders og Mikael taler i dag om blandt andet søgefunktionen og chat. De debatterer dog også, om det overhovedet giver mening at bruge tid på den slags, og om det overhovedet er noget, som alle affi...

Funded Startups – Affiliate Marketing 02.09.2022

Tidligere har mange startups arbejdet mod toplinjevækst og ikke kigget så meget på, om der bliver tjent penge. Nu er det billede ved at vende, og flere af disse virksomheder er i en unik position til at udnytte affiliate marketing til at lave sorte tal på bunden.

ETF’er vs. enkelt aktier – Hvilken strategi skal man vælge 01.09.2022

Episoden er ikke finansiel rådgivning og handler i dag om ETF’er, investring i aktier og hvad der er op og ned på det hele. Anders og Mikael taler om deres holdninger til ETF’er, og hvorfor det både kan være en god og en dårlig ide.

Erfaringer med WordHero – AI tool til tekst 31.08.2022

AI genereret tekst er kommet for at blive, og Mikael har købt ind i toolet WordHero for at se, hvad det kunne. De tidligere erfaringer er meget lovende, og dagens emne handler om, hvad toolet kan, og hvordan man kan bruge det som både affiliate, ecommerce og generel marketer.

Listen to the Marketers Morgen podcast podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up. Install today and do not miss the launch

Get it on Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.