Marketers Morgen

Marketers Morgen podcast

Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.

Author

Marketers Morgen

Category

Business

Podcast website

marketers.dk

Latest episode

Oct 11, 2024

Where to listen?

Podcasts in the app Replaio Radio Coming soon

Podcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts

Get it on Google Play Install for free Android 5M+ downloads · 4.8 rating iOS soon

Episodes

GPT Author – Bliv forfatter på ingen tid 16.08.2023

Hvis du som mange andre går med drømmen om at blive forfatter, så er der lys forude. Uanset om det er børnebøger eller krimier, så kan GPT-Author være løsningen. Det er tæt på at være en 1-klik løsning at producere bøger. Anders og Mikael taler i dag om, hvordan det virker, forretningsmulighederne og hvordan man evt. kan vælge at markedsføre sin nye bogforretning.

Hvordan forretning / indtægt – udvikler sig på den lange bane 15.08.2023

Mikael følger en driftig gut på Twitter, og baseret på et tweet taler Anders og Mikael i dag om, hvordan indtægt og forretning udvikler sig over tid. Vi bliver klogere, hurtigere og ser flere muligheder som tiden går. Snebold og renters-rente effekten i fuld effekt.

Linkbuilding med AI hjælp – 5 minutter er alt, det kræver 14.08.2023

At få indkommende links til din shop, affiliatesite eller konsulent hjemmeside er vigtigt. Men at skaffe links koster penge og tid. Mikael har inviteret Philip Løvland fra AIlinks.dk i studiet til en snak om, hvorfor AI-skabte tekster kan hjælpe dig til både bedre og billigere indhold og links. Som bonus er der en særlig gave til alle lyttere.

7 billioner dollar skifter hænder – Boomer virksomheder sælges billigt 11.08.2023

Mange tusind virksomheder kommer til at skifte hænder (eller blive lukket ned) over de kommende 15 år. Det ligger der en forretningsmulighed i, og det taler Anders og Mikael derfor om i denne episode. Afkastet kan være højt, men det er også en meget anden måde at drive forretning på.

Beskriver du dine services godt nok? – Kundefeedback kan hjælpe 10.08.2023

Mikael bliver overfaldet af personer på LinkedIn, der gerne vil sælge services og produkter. I dagens episode taler Anders og Mikael om en sådan situation, og hvordan Mikael via sin feedback også måtte kigge indad og overveje, hvad der skal udspecificeres yderligere i forhold til målgruppen.

ChatGPT Code-Interpreter – De dybere detaljer 09.08.2023

For lidt tid siden udgav ChatGPT deres nye model kaldet Code Interpreter, og den har Anders set lidt nærmere på. Mulighederne er rigtig mange, og hvis man tænker kreativt, så åbner det op for nogle rigtig interessante indsigter i data, som ellers havde været svære at komme i nærheden af. Men man skal tænke sig om, så der ikke analyseres, bare fordi man kan.

Sponsordeals – Kæmpe potentiale – Styr andres for flat fee + kommission 08.08.2023

Der er forretningsmuligheder overalt, når man ved, hvor man skal lede. I dagens episode taler Anders og Mikael om muligheden for at drive sponsordeals for andre og blive aflønnet med både et fast fee og kommission. En niche som man relativt enkelt ville kunne specialisere sig i og på sigt komme til at tjene rigtig mange penge på.

Hvor er du om 10 år? – Hvordan ser din situation ud i fremtiden 07.08.2023

Det skader ikke at kigge fremad og drømme. Anders og Mikael forsøger at kigge 10 år frem, og selvom det kan være svært at spå om fremtiden, så er de begge relativt afklaret med, hvor de gerne ser sig selv være.

Hvordan prioriterer og fokuserer du? – Husk at tage dig tid til at tænke 04.08.2023

Målsætning, prioritering og fokusering. Et emne der har været oppe at vende mange gange, men som tåler at bliver gentaget. Anders og Mikael taler om hvad man kan gøre når man “falder i et hul” eller hvis energiniveauet og humøret ikke er på toppen. Gentagelser gavner, så selv om du har lyttet med tidligere, så er der noget at hente her.

Type 1 eller 2 medarbejder – Hvordan skifter du type? 03.08.2023

I dagens episode dykker Anders og Mikael dybere ned i Type 1 og Type 2 personligheder. Dem der gerne vil bygge alt fra bunden, eller dem som gerne vil finde genveje og gøre tingene lettere. Kan man gå fra Type 1 til Type 2, og hvad skal der evt. til? Det kan du høre mere om her.

Hvordan forbereder vi os – på AI jobændringerne? (Del 2) 02.08.2023

Der er en række job, der ikke (på den korte bane) kommer til at ændre sig nævneværdigt efter AIs udbredelse. Er man i en af de nicher eller job, der bliver påvirket, så har Anders og Mikael et par råd til, hvad man evt. kan gøre for at sikre sig bedre.

AI og samfundet – Hvor stor en omvæltning er GAI? 01.08.2023

IT Nestor, Mogens Nørgaard, er igen i studiet for at tale om AI. Anders taler med ham om størrelsen på den her omvæltning, og Mogens forklarer, hvorfor GAI måske slet ikke er så stor en ting, som mange går og tror. Og dog. For der findes to slags mennesker, og type 2 bliver meget mere effektive.

Hvilke job forsvinder til AI – Først langsomt og så hurtigt (Del 1) 31.07.2023

Nogle job vil forsvinde hurtigere end andre. Anders og Mikael er dog ikke helt enige om hvilke job, og hvor hurtigt det vil gå. De er dog enige om, at det kommer til at påvirke rigtig mange forskellige job, og at det vil være en god ide at kigge sig selv i spejlet og vurdere, hvordan man selv kan risikere at blive påvirket.

AI og EDB-jobs – 30X produktivitet? 28.07.2023

Vi starter tilbage i 80erne i dag, hvor Anders Saugstrup har Mogens Miracle Nørgaard i studiet for en samtale om produktivitetsforbedringer hos udviklere og programmører, når de bruger AI tools i deres arbejde. Er det 3X eller 30X forbedring? Hvordan foregår det helt konkret, når udviklerne bruger disse værktøjer?

STM affiliate rapport – Hvad virker i 2023 27.07.2023

Det store affiliateforum STMforum.com har udgivet en rapport over landskabet for affiliates i 2022/2023. Efter at have interviewet affiliates, netværk og flere andre, har de opsummeret, hvordan det går, og hvad der virker. Spændende læsning, som Anders og Mikael vender i dagens podcast.

Organisk trafik til e-maillister – Ved hjælp af AI i hele processen 26.07.2023

AI kan hjælpe med mange ting, og i dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan affiliates kan gøre brug af AI til både at skabe websites, opsamle e-mails til lister og potentielt også få AI til at udsende segmenterede nyhedsbreve. Et ekstra ben til forretningen og en potentiel pengestrøm venter derude.

Kiddults – Der er mange penge i fans 25.07.2023

Disney parkerne modtager hvert år 160 millioner besøgende. Fandom.com har flere hunderede millioner besøgende hver måned. Der er mange penge i fans og med globale briller på, kan du skabe dig en rigtig spændende forretning. Anders og Mikael taler om, hvordan millennials bruger en masse penge på oplevelser relateret til ting, de er fans af.

Forskellen på kunder – Platform vs webshop 24.07.2023

Som e-commerce virksomhed kan du sælge til dine kunder via egen shop. Platforme har dog store fordele i forhold til konvertering, tracking og flere andre aspekter. Der er dog også en bagside af medaljen, og det skal man have med i sine overvejelser. Kommer mindre end 10% af omsætningen fra platforme, så er det muligvis noget, der bør kigges ind i.

Google Product Studio – Nye AI tiltag til e-commerce 21.07.2023

Henover sommeren lancerer Google deres nye features i Google Product Studio (en del af Merchant Center Next), hvor e-commerce ejere kan begynde at modificere produktbilleder via AI. Ligeledes kommer der en funktion, der kan forbedre produktfeedet med mere indhold. Anders og Mikael vender de forskellige muligheder, men taler også om, hvorfor det måske ikke er det bedste sted at foretage den slags r...

De 7 første handlinger – efter køb af et affiliatesite 20.07.2023

Hvis man køber et affiliatesite, så er der en række ting, der kan give mening at arbejde med som noget af det første. I dagens episode har Anders en liste med over de 7 ting, han ville starte med, efter købet af et affiliate site. Alle møntet på at hæve indtjeningen fra dag 1.

Produktion af podcast – Den magiske værktøjskasse 19.07.2023

Som vært på et podcast er der rigtig mange opgaver, som en lytter muligvis ikke tænker over. Eksempelvis er tidsforbruget for 10 minutter af Marketers Morgen langt højere end de 10 minutter. Skal man gøre det rigtig godt, så kan der ligge mange timers arbejde i “post produktion”. Et lille tool som castmagic.io kan være med til at gøre arbejdet meget lettere.

Tanker om tyverisikring – Hvordan beskytter man sig 18.07.2023

Anders har fået stjålet en cykel, og Mikael har fået stjålet en ATV. Dagens emne er derfor lidt atypisk, da det handler om tyverisikring. Kan man overhovedet undgå tyveri, og hvad skal der eventuelt til for at holde de lange fingre væk? 100% løsningen findes desværre ikke.

Målrettet outreach – eller spredehagl (SPAM) 17.07.2023

Som så mange andre modtager du sikkert spam e-mails fra personer, der gerne vil sælge noget. Det gjorde Mikael også, og det er emnet for dagens episode. Det viser sig nemlig, at det kan virke langt bedre at skyde bredt i stedet for at gå mere målrettet til værks. Noget der kom lidt som en overraskelse.

Digitalisering af vores favoritpersoner – Vil vi betale for det? 14.07.2023

Vil du betale $1 i minuttet for en virtuel kæreste? CarynAI er et eksempel på en sådan kæreste. SnapChat stjernen Caryn Marjorie spinder guld på sin nye ide. Anders og Mikael taler om, hvordan de også gerne selv ville betale for at tale med spændende virtuelle personligheder, og hvorfor der helt klart er et marked for netop denne type virtuelle personer.

AR, VR, Vision Pro og Metaverse – Hvad skal vi bruge det til? 13.07.2023

Apple lancerede for noget tid siden deres Vision Pro produkt. Anders og Mikael taler om, hvad det skal bruges til, og hvornår vi kommer til noget, som de selv ville købe (og hvorfor). Anders slutter episoden af med én specifik usecase, hvor AR briller helt sikkert vil være en stor hjælp.

Listen to the Marketers Morgen podcast podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up. Install today and do not miss the launch

Get it on Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.