Kongerækken

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de danske myndigheders forsøg på a...

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    Frederik Forrai Ørskov fortæller i dette afsnit om, hvordan danske forfattere gæstede d...

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne?  I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.    I første afsnit fortæller Frederik Forrai Ørskov om, hvordan de tyske nazister allerede...

Midt i 870'erne var både Northumbria, East Anglia og Mercia faldet for den store hedenske hær, og kun Wessex med den unge kong Alfred i spidsen stod tilbage.  Det blev en hård og bitter kamp mod invasionshæren, og Alfred måtte søge tilflugt i dybe skove og uvejsomme sumpe. Men til sidst lykkedes det ham at samle sine tropper til kamp mod hedninges kong Gorm. Nu skulle slaget stå. Kongerækkens...

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet. East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage. Hvem løber med sejren? Og hv...

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær. Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen. Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at...

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en  anonym og undertrykt tilværelse.  Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi. Serien udgives i samarbejde...

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskata...

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine.  Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider… Serien udgives i samarbejde med Uk...

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage. Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den  folkelige revolution til en islamisk revolution.  Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet. Kongerækkens Kongeklub er nu i luft...

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig.  Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev...

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab.  Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progre...

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan. Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah,...

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode. Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia...

Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi. Denne 'åndelige oprustning'...

Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion.  Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien. Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at I...

Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien.  Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer,...

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f. Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots. Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f. Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidern...

Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil  havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden. Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første mennesker...

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed. Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssan...

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode. Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald o...

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem.  Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Bl...

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark.  I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service. Kongerækkens Kongeklub er nu i luf...

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget. Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv...

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden. Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service. Kongerækkens Kongeklub er nu i...