Historica - Podcasts om historie og samfund

Estrup er en af de mest kontroversielle danske politikere. Han styrede landet i en årrække gennem provisoriske love og var ovenikøbet udsat for et attentatforsøg. Men hvilket eftermæle fortjener Estrup egentlig? Sammen med ph.d. Jesper Lundsby Skov giver vi et bud på, hvem Estrup var, og hvordan han bør huskes.

Vi tager en tur tilbage til dengang, hvor Romerriget omkransede hele Middelhavet, Mare Nostrum. Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen snakker vi om romerne og deres forhold til havet, som handelsvej, arbejdsplads og krigsskueplads.

Antikkens Rom havde omkring en million indbyggere. Hvordan kunne man forsyne så stor en by i antikken? Sammen med lektor Jane Hjarl Petersen bevæger vi os ud til havnebyen Ostia. Her kigger på dens betydning for Rom og hvorfor den er værd at besøge den dag i dag.

Vi dykker ned i den arabiske filosofis betydning for bevarelsen og ikke mindst forståelsen af de antikke græske og latinske tekster sammen med professor ved Lund Universitet, Christian Høgel.

Geografisk spredt ud over Danmark ligger de fem imponerende ringborge fra vikingetiden. Borgene var i brug i en meget kort periode og er i dag optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Sammen med Mads Runge fra Museum Odense kigger vi på historien bag borgene, men også på, hvorfor borgene er kommet på den fornemme liste, og hvad der kræves for at blive der.

Vi tager en tur tilbage til De Antikke Olympiske Lege i oldtidens Grækenland. Sammen med Thomas Heine Nielsen dykker vi ned i legenes historie og formål. Vi snakker bl.a. berømte vindere, hvad det krævede at være med og kommer også forbi betydningen af olympiade. Så tag med tilbage til dengang Olympia afholdt sine berømte sportslege.

Danmarks grundlov fylder 175 år i 2024. Det markerer vi med en podcast, hvor vi kigger på de begivenheder, der gjorde Danmark til et demokrati eller var det i det hele taget et demokrati? I selskab med ph. d. i historie og post. doc. ved Københavns Universitet Jesper Lundsby Skov sætter vi fokus på forløbet forud for 5. juni 1849 – den dag, hvor Danmark fik folkestyre.

Antikkens Grækenland var ikke et samlet land, men bestod af en masse bystater. Hvad karakteriserede disse bystater og kan man tale om en fælles græsk identitet? Lektor Thomas Heine Nielsen fra Saxoinstituttet ved Københavns Universitet gør os klogere på den græske bystat.

Romerne skrev meget. Rigtig meget. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i den romerske litteraturhistorie. Hvornår begyndte romerne at skrive, havde de deres egen stil og hvem lod de sig inspirere af. Vi kigger på de forskellige genrer og konsekvenserne, hvis man gik over stregen, som fx den romerske forfatter Ovid, der begik en lille fejl. 

I vores femte og sidste afsnit er vi nået til Cassius Dios egen tid. Det er i begyndelsen af det tredje århundrede under Det Severiske Dynasti, der gennem en borgerkrig har erobret magten efter en relativt fredfyldt periode med kejsere, der respekterede Senatet. Nu, derimod, er vi i en tid med store omvæltninger med  kejsere, der på brutal vis undertrykker senatet og en gruppe senatorer, der lever...

I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senatorer. Optrinnet fremkalder spredt latter snarere end frygt, selvom forholdet mellem kejseren og senatet var blevet gradvist dårligere igennem de tolv å...

Hvad er bedst, demokrati eller monarki? Cassius Dio var ikke i tvivl: monarki er en langt bedre styreform end demokrati. Men hvordan skal det ideelle monarki så indrettes? I dette afsnit diskuterer vi, hvorfor Dio anså demokrati som en elendig styreform, og hvorfor han mente, at selv en uduelig enehersker var bedre end en republik. Vi fokuserer også på Dios ideelle monarki, på senatets og rådgiver...

Da Cæsar i vinteren 44 f.v.t. modtager senatet foran det tempel, som han selv har ladet opføre til ære for sin påståede stammoder, gudinden Venus, bliver han siddende. Der går et sus gennem forsamlingen, at blive siddende er et tegn på kongelig arrogance. Cæsar undskylder med, at han lider af diarre, efterfølgende ser flere ham dog gå ubesværet hjem.  I denne episode diskuterer vi, hvordan man i s...

I 59 f.v.t. gennemførte Cæsar en række jordreformer til fordel for Roms soldater og fattige. Både reformerne og måden de blev gennemtvunget på var stærkt kontroversielle, og Cæsars medkonsul, Bibulus, blev kastet ned af trapperne på Castor og Pollux-templet, da han forsøgte at bremse dem. Episoden var et afgørende skridt mod det monarki, som Cæsars arving, Augustus, skabte 30 år senere. Vi sætter...

I selskab med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, dykker vi med udgangspunkt i statuen af tyrandræberne Harmodius og Aristogeiton ned i mordet og statuens betydning for demokratiseringen af Athen, men trækker samtidig tråde til nutidens opfattelse og brug af kunst som politisk og historisk virkemiddel.

Sammen med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, tager vi på en tur tilbage til det antikke Athen, hvor en stræben efter lighed bl.a. betød, at byens faldne krigere blev begravet i store fællesgrave. Grave der blot var markeret med en simpel gravstele. Vi går bag denne begravelsesskik og ser på, hvad den har med det athenske demokrati at gøre.

Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet reelt mistede interessen i øerne. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen er vores gæst til en snak om, hvorfor øerne skulle sælges og hvordan øerne ser...

"den Harald som vandt sig Danmark al" sådan står der på den store Jelling-sten. Harald var søn af Gorm og Thyra. Det er et trekløver, der om nogen har været med til at skabe Danmark. I selskab med museumsinspektør Adam Bak tager vi tilbage til vikingetiden og ser på, hvilken betydning Gorm, Harald og ikke mindst Thyra havde for dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.

En triumf var det ypperste en romersk hærfører kunne opnå. Det var en festdag i Rom, der blev skrevet ind i historien og måske endda markeret med en triumfbue. I selskab med lektor Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet  tager vi turen ad triumfvejen og se på historien om den romerske triumf – de mytiske, de historiske, dem der gik politik i og de mere specielle, hvor det til tider gik helt g...

Den 6. august 1945 faldt verdens første atombombe over Hiroshima. Dermed var en ny teknologi for alvor sluppet løs. Der var både frygt og håb for brugen af den nukleare energi. Lektor Casper Sylvest forsker i atomtruslen og er guide på en tur gennem historien fra de første bomber over våbenkapløb til atomkraftværker og fredsbevægelser. 

Myterne om antikkens Sparta er mange. Historierne om de uovervindelige krigere er legendariske og bl.a. fortalt i filmen om de 300 krigere, der kæmpede til døden ved Thermopylæ i 480 f.v.t. Men er der hold i myterne eller er det netop myter? Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen dykker vi ned i Spartas spændende historie og samfundsform.

Hvornår faldt Romerriget? I 476 da Romulus Augustulus blev afsat eller den 29. maj 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i historien om Det østromerske Rige eller Det byzantinske Rige, som det også kaldes. Var det et romersk rige, et græsk rige eller noget helt tredje, og hvordan forvaltede de den romerske arv?

I en periode på cirka 150 år forfulgte man for alvor hekse i Danmark. Det var specielt gamle og enlige kvinder, der blev dømt for omgang med djævelen og kastet på bålet. I denne podcast snakker vi hekse med Louise Nyholm Kallestrup og ser bl.a. på, hvordan den danske renæssancekonge, Christian den 4., spillede en central rolle i henrettelsen af Maren Spliids i den måske mest berømte hekseproces he...

Da man ved Cæsars død i 44 f.v.t. åbnede hans testamente gemte det på en overraskelse. Cæsar adopterede den unge og forholdsvis ukendte Octavian. Hermed startede Octavian en politisk karriere og projekt, der forvandlede Rom til et monarki med Octavian som som kejser med tilnavnet, Augustus - den ophøjede. I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen fra SDU kigger vi nærmere på Augustus. 

Cæsar er måske den mest berømte romer. Så berømt, at han også har fået en hovedrolle i tegneserien Asterix. Men hvem var Cæsar? Hvor kom han fra, hvad ville han og hvorfor blev han myrdet? Det er nogle af de spørgsmål vi I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen søger svar på i denne podcast.