DR

Genstart

DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.Genudgivet RSS-feed.

Author

DR

Category

Uncategorized

Podcast website

www.dr.dk

Latest episode

Jul 10, 2026

Where to listen?

Podcasts in the app Replaio Radio Coming soon

Podcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts

Get it on Google Play Install for free Android 5M+ downloads · 4.8 rating iOS soon

Episodes

Projekt Mamdani 11.01.2026

Zohran Mamdani er 34 år, muslim, selverklæret socialist og pludselig demokraternes mest omtalte eksperiment mod Trump. Mamdani er officielt New Yorks nye borgmester. Kan hans velfærdsløfter gøre verdens dyreste storby til at leve i, eller knækker virkeligheden projektet? Forfatter, journalist og New York-kender Sara Maria Glanowski fortæller om manden, hans møde med Trump og hvorfor alle kigger på...

Stemplet som gammel 09.01.2026

Hvornår blev alder et tabu? Forfatter og samfundsdebattør Hanne-Vibeke Holst nægter at kalde sig pensionist og spørger, hvad der sker, når et samfund begynder at skubbe sine ældre udenfor. Vi taler om alderisme, værdighed og om de ældre også selv bærer en del af ansvaret. Genstart i dag om at blive ældre i en verden, der helst vil være ung. Vært: Anna Ingrisch.

Grønland næste gang? 08.01.2026

Efter Trumps Venezuela-operation er amerikansk kontrol med Grønland ikke længere en absurd tanke, men et scenarie, regeringen nu må forholde sig til. Har man undervurderet truslen i årevis eller er det først nu, virkeligheden har ændret sig? Politisk kommentator Lars Trier Mogensen dissekerer retorikken, magten og det, der står på spil. Vært: Simon Stefanski.

Netflix and no chill 07.01.2026

Netflix vil købe Warner Bros og HBO, mens Hollywood holder vejret. Er det enden på biografen, kreativiteten og det gamle filmsystem, eller bare snobberi forklædt som kulturkritik? Filmredaktør Jacob Ludvigsen tager os med ind i magtspillet mellem Silicon Valley og drømmefabrikken. For er det her filmens død eller bare næste akt? Vært: Simon Stefanski.

Trump tager Venezuela 06.01.2026

Et billede går verden rundt: Venezuelas præsident i håndjern. USA har hentet Nicolás Maduro i en nøje planlagt specialoperation - og Trump deler detaljerne i et triumferende møde med pressen. Det ligner starten på en ny amerikansk sikkerhedsdoktrin, hvor stormagten vil håndhæve sin magt. Hvad er det for en verden, USA nu vil forme? Genstart i dag med seniorforsker hos DIIS, Rasmus Sinding Sønderga...

Nyt år, nyt arbejdsliv 05.01.2026

Hjertebanken, søvnløse nætter og følelsen af at drukne i kalenderen. Forfatter og Zetland-medstifter Hakon Mosbech rammer muren og tvinges til at gentænke hele sit forhold til arbejde. Jagten på svar fører ham forbi Niels Bohrs og et moderne michelinmirakel. Er der i virkeligheden en vej til et mere bæredygtigt arbejdsliv? Vært: Simon Stefanski.

Hitlers lille penis 04.01.2026

Havde verdenshistoriens største tyran en mikropenis, og var han genetisk disponeret for skizofreni? Professor Ditte Demontis har kortlagt Adolf Hitlers DNA, men fundene vækker kritik for at stigmatisere nulevende med de samme diagnoser. Vi spørger forskeren bag, om generne overhovedet kan forklare ondskab. For hvor meget magt har biologien egentlig over, hvem vi ender med at blive? Vært: Simon Ste...

Nytårsknald 30.12.2025

Det ser smukt ud, når fyrværkeriet lyser den sorte nattehimmel op i alle regnbuens farver. Men det glitrende krudt har også en slagside. Hvert år kommer hundredvis af børn og voksne til skade. Så hvorfor tager vi ikke bare raketterne ud af hænderne på fulde amatører og overlader det til de professionelle? Genstart i dag med Gunnar B. Knudsen, professionel festfyrværker. Vært: Simon Stefanski.

Et forsvar for løgnen 29.12.2025

Vi lægger lidt til, tager lidt fra, farver anekdoter med bittesmå, nærmest ubetydelige usandheder - og når man først får øje på det, er det som om, løgnen lige pludseligt er over det hele. Nogle hævder, at vi bliver løjet for mellem 10 og 200 gange i døgnet. I dagens Genstart slår Lasse Lavrsen et slag for den lille løgn, som en uundgåelig hverdagskomponent, som får alt for meget skældud. Vært: An...

Kultlederens spøgelsesby 28.12.2025

Jonestown er for længst opslugt af jungle, men ekkoet fra kultleder Jim Jones' dødsbånd hænger stadig i luften. Nu, næsten 50 år efter at 900 mennesker mistede livet i et massemord, åbner Guyana for guidede ture til stedet. Beslutningen splitter både overlevere og lokalbefolkning. Simon Stefanski rejser ind i den grønne spøgelsesby sammen med Jonestown-ekspert Rikke Wettendorf for at spørge, om ma...

Rig og ulykkelig 23.12.2025

Da der tikkede 50 millioner kroner ind på Søren Faulis konto, blev det begyndelsen på en nedtur. Pengene isolerede ham, rev op i gamle sår og gjorde livet tungere. Hvordan kan rigdom ødelægge det, den lover at løse? Genstart i dag om prisen for at få alt. Vært: Anna Ingrisch.

Kampen om rummet 22.12.2025

Mens vi i denne tid synger og taler om fred på jord, rykker magtkampen ud i rummet. Stormagterne fylder kredsløbene med satellitter, der kan afgøre fremtidens krige. Europa opruster og Danmark investerer milliarder i himmelrummet. Er vi på vej mod en ny kold krig over vores hoveder? Genstart i dag med militæranalytiker Jakob Clod Asmund om udsigten til stjernekrig. Vært: Anna Ingrisch.

Bøssemusik 21.12.2025

For 50 år siden udgav Bent Jacobsen "Bøssepladen" som en svirper til det samfund, der betragtede ham som psykisk syg. Vi rejser med Bent tilbage til en tid med onanipatruljer og danseforbud for at undersøge, om oprøret stadig er nødvendigt i dag, hvor hver femte dansker har homofobiske holdninger. Er vi overhovedet kommet i mål, eller er pladen stadig lige så farlig i 2025? Vært: Simon Stefanski.

Plus moms 19.12.2025

Det lyder som den perfekte løsning på dyre indkøb: Sænk momsen. Politikerne står i kø for at foreslå det, men landets økonomer kalder det en "virkelig dårlig idé". For hvis du tror, at lavere moms er den smarte vej til en billigere indkøbskurv for dem, der har mindst, så kan du godt tro om igen. Genstart undersøger i dag hvorfor med Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank. Vært: Anna Ingrisch.

Katos kæmpehit 18.12.2025

Efter 15 år i dvale vågner et dansk hit pludselig op til dåd. Mens hverdagens rod og bilkøer maser sig på, lukker verden øjnene og drømmer sig væk til lyden af 'Turn the Lights Off' med Kato og Jon Nørgaard. Fra glemte arkiver til millioner af visninger på TikTok og en dansende Jon Hamm fortæller Kato i dagens Genstart om at ramme tidsånden uden at røre en finger, og om hvordan internettet kan væk...

Infantinos fredspris 17.12.2025

FIFA's præsident Gianni Infantino kurtiserer den amerikanske præsident, Donald Trump, med pokaler, smiger og endda en fredspris. Men er det genial magtstrategi eller rendyrket røvkysseri forklædt som fodboldinteresser? Sammen med Amalie Bremer, direktør for Boldklubben FREM tegner Genstart et portræt af FIFA og en præsident, der vil gøre fodbold større for enhver pris. Vært: Simon Stefanski.

Efter Dorph-dommen 16.12.2025

Da Jes Dorph-Pedersen vandt i Højesteret, var det ikke bare en personlig sejr, det blev også et angreb på advokatundersøgelser som sandhedsdommere. Den advokatundersøgelse, der fældede ham som krænker på TV2, var ikke legitim. Genstart i dag med advokat Mads Pramming om den principielle dom, millionerstatning og det store spørgsmål: Er dommen også et opgør med MeToo? Vært: Anna Ingrisch.

Den usynlige parkeringsbøde 15.12.2025

De dumper ind i e-Boks uden varsel, dem, der kaldes usynlige p-bøder. Journalist Poul Madsen får nok, nægter at betale og går i krig med p-selskaberne. For må man overhovedet give bøder uden at lægge dem i forruden? Det bliver en historie om magt, jura og den lille bilist mod systemet. Og om hvorfor parkeringsbøder kan få helt almindelige mennesker til at eksplodere. Vært: Anna Ingrisch.

Nissen flytter med 14.12.2025

For mange forældre er nissedøren blevet endnu en opgave i en måned, der i forvejen vælter af krav. Juletrenden boomer; drillenisserne flytter ind, pakkerne hober sig op, og traditionerne vokser år for år. Men hvem bærer egentlig byrden? Trendforsker Julia Lahme fortæller om nisseindustrien, mental load og den moderne jul, der ender med at stresse os langt mere end den samler os. Vært: Simon Stefan...

Arnes opsang 12.12.2025

Arne Juhl blev Socialdemokratiets folkelige frontfigur. Symbolet på et Danmark, der passer på dem, der har slidt hele livet. Men nu tvivler Arne selv. Efter årtiers loyalitet mener han, at partiet har mistet forbindelsen til arbejdervælgerne, og han overvejer at vende dem ryggen. Vi fortæller Arnes historie og spørger ham, hvad han savner fra sit parti gennem 40 år. Vært: Anna Ingrisch.

Hvepsetaljens comeback 11.12.2025

Brysterne skal være store, hofterne brede - og taljen ultrasmal. Korsettet, der længe har været et symbol på kvinders ufrihed, bliver ved med at vende tilbage. Plastikkirurger fortæller, hvordan det nu endda rykker ind under huden: Ribben skæres ud eller brækkes for at skabe hvepsetaljer. Hvad gør den smalle talje så dragende, at nogle går så langt? Det fortæller journalist Thea Torp i dagens Gens...

Zombieregeringen 10.12.2025

Regeringen ligner en levende død. En zombie. Venstre-formand Troels Poulsen har sat det dræbende stød ind med et politisk forslag, som de to andre regeringspartier ikke kan acceptere. Var det så enden på den midterregering, som haltede fra begyndelsen - og et stort skridt tættere på valgudskrivelse? Genstart i dag med Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl. Vært: Simon Stefanski.

Claus Meyer kan stadig råbe 09.12.2025

Claus Meyer har råbt på mere vand i dejen og mere smag i maden i over 30 år, men har danskerne egentlig lyttet? Fra barndommens hakkebøf på dåse på Lolland til et livsforandrende ophold i et fransk konditori og manifestet for det nye nordiske køkken. I dag står han midt i kulturkampen om kød, grønt og vores madvaner, og Genstart spørger i dag, hvorfor det er så svært at ændre, hvad vi spiser? Vært...

Milliardærens drøm om Grønland 08.12.2025

Trumps rige venner er begyndt at købe sig ind i grønlandske virksomheder. Én af dem er Ronald Lauder - den selvsamme mand, som angiveligt plantede idéen hos Trump om at købe Grønland. I dagens Genstart fortæller professor på DIIS, Rasmus Sinding Søndergaard, hvad Ronald Lauder og de andre amerikanske milliardærer laver i Grønland. Vært: Simon Stefanski.

Knud Romers bittersøde jul 07.12.2025

I Knud Romers barndom er julen det mest eventyrlige. Der er en mystisk mand med pisk og sæk, hvinende søde sager, og mennesker han elsker. Men så en dag fordufter magien. Julen bliver én lang gentagelse; en forbrugsfest, fyldt med uenigheder. Han bliver skilt, og nu bliver den før så magiske tid også farvet med en bismag af ensomhed og tab. I dagens Genstart fortæller Romer om julens ritualer, der...

Listen to the Genstart podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up. Install today and do not miss the launch

Get it on Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.