DR
Genstart
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
I parterapi 14.10.2024 25:34
"Jeg bliver lidt ked af det" siger Frank, ryster på hovedet - og kigger lidt væk i forsøget på at holde tårerne inde. Overfor ham sidder psykologen og parterapeuten, Trine Bønnerup, der forsøger at nørkle følelserne ud af den beklemte mand. Aldrig før har vi været med parrene så meget i terapi som ved årets sæson af Gift ved første blik. Vi er med, når der tales om intimitet, sex, usikkerheder, af...
Mester på maraton 13.10.2024 25:10
Sveden hagler ned ad Jacob Sommer Simonsen, mens kilometermærkerne forsvinder under hans hvide og pink løbesko midt i Berlin. Først ti kilometer, så tyve, tredive, mens fødderne værker og hovedet gør modstand. Og så pludselig klarer det op. Efter to timer, syv minutter og 51 sekunder er han i mål. Han har presset sin krop til det yderste og overhalet en dansk maratonrekord, der har stået urørt i 3...
Balkans danske brumme 11.10.2024 25:25
En smilende dansk justitsminister viser Danmarks nye fængsel frem i Kosovo. Midt i Balkans bjerge skal pigtråd afskære danske fanger fra græssende får og frodige sletter. "Et lille stykke Danmark" kalder Socialdemokratiet og regeringen deres prestigeprojekt. Udvisningsdømte skal sendes til Kosovo for at afsone deres straf - et land som ikke er forpligtet af FN's menneskerettighedskonvention, og hv...
Dødens vej 10.10.2024 25:54
De hører begge lyden af droner, der svæver over dem. Rachel Stellman forbinder den evige summen med tryghed - en vished om, at det israelske militær beskytter hende. For Amna al-Khaloul i Gaza varsler dronen noget helt andet - et kommende angreb på de ruiner, hun bor i. I dag er det ét år siden Hamas' soldater stormede grænsen til Israel på motorcykler og i firhjulstrækkere - dræbte og kidnappede...
Damen i Donalds øre 09.10.2024 27:07
Som en anden førstedame stiger Laura Loomer ud af Donald Trumps privatfly og ledsager ham til en tv-debat, mindehøjtideligheden for 11. september og vigtige vælgermøder. Hun er kendt fra det højreekstreme miljø, hvor hun i årevis har spredt hadefulde ytringer og løgnagtige konspirationer på sine sociale medier. Ytringer, som har fundet vej til Donald Trumps ører og ud af hans mund. Og mens Laura L...
Er der en læge til stede? 08.10.2024 23:33
I sin lægepraksis på Nørrebro oplevede Anders Beich, at der oftere og oftere kom patienter, som havde mere brug for samtaleterapi, end for en læge. Samtidig er der langt mellem lægerne i de områder af Danmark, hvor de allersygeste danskere bor. Det var først, da han selv sad over for patienter i udkantsdanmark, der havde flere kroniske sygdomme som gigt og KOL og kræftdiagnoser i journalen, at han...
I pæne hjem 07.10.2024 27:22
Helle Malmvigs barndomshjem i Hellerup så pænt ud på facaden. Der var nylakerede gulve, opera og en bogreol fuld af fin litteratur. Men så man godt efter, så var der enkelte detaljer, der afslørede, at noget ikke var, som det skulle være. På indersiden af vinduet i hendes børneværelse hang der for eksempel en lille rød hængelås, der skulle forhindre hende i at flygte ud af vinduet. Helle blev udsa...
En hovedløs milits 06.10.2024 23:16
Krigen i Libanon eskalerer dag for dag og natten til tirsdag meldte flere medier ud, at israelske soldater nu er gået ind i det sydlige Libanon. Det er den foreløbige kulmination på de seneste ugers konflikt mellem Hizbollah og Israel. Det begyndte for alvor for to uger siden med eksploderende personsøgere og walkie-talkier. Så kom luft- og missilangrebene - endda et, der var i stand til at dræbe...
Diez og bedraget 04.10.2024 30:26
Hun har skjult sig under sin kasket, når hun en sjælden gang har bevæget sig ud i offentligheden. Siden plagiat-sagen om hendes tekster for alvor begyndte at rulle i januar, fortæller tidligere klummeskribent og litteraturanmelder Katherine Diez, at hun er blevet bange for andre mennesker. Hun har i stedet levet om natten, hvor hun har skrevet på sin bog 'I egen barm'. Her åbner hun døren op på vi...
Det vilde vest 03.10.2024 27:54
Det frisindede Californien hvor solen altid skinner. Den åbne sportsvogn, det løse hår i vinden og fødderne i sandet. Det er drømmen om Hollywood. Det er optimisme og frihed. Fremtidstroen på teknologien - på potentialet i det ubegrænsede menneske og ubegrænsede midler. Men også antiautoritære rebeller, der vil frisættes fra regulering, fra staten, fra selve institutionernes omklamrende hånd. Og u...
Det' for børn 02.10.2024 23:47
Siden 1970'erne har den danske filmindustri spyttet den ene børneklassiker ud efter den anden. Gummi-Tarzan, Zappa, Vil du se min smukke navle? Publikum strømmer i biograferne og flere af filmene vinder internationale priser. Men det er fortid, for branchen er i krise, der bliver længere og længere mellem nye, danske børnefilm på det store lærred. I midten står Lotte Svendsen. Hun har brugt hele s...
Blodrødt og hvidt 01.10.2024 28:11
En dansk soldat sætter forsigtigt sin fod på den afghanske jord, mens tanken om, at en mine kan gøre hvert eneste skridt til det sidste, brænder sig fast. Omringet af Taleban, vejsidebomber og miner skal de danske tropper med våben forsøge at bygge et fredeligt og demokratisk samfund op sten for sten. Fra talerstolen på Christiansborg lyder dundertalen, at den opbygning skrider hastigt frem. Men d...
Et dansk handicap 30.09.2024 25:24
Det er som om, klappen går ned, da 32 danske embedsmænd skal svare på, hvad Danmark gør for at modvirke den bekymrende udvikling på handicapområdet. Der er helt stille. Og vi går fra eksamen hos FNs handicapkomité med bragende dumpekarakter. Danmark, der ellers bryster sig af at tage hånd om alle, tager, ifølge FN, rigtig dårligt hånd om mange danskere, der lever med et handicap. Der er for meget...
Maries kunstige krop 29.09.2024 25:28
Marie Watson opdager, at der ligger manipulerede nøgenbilleder af hende i et meget mørkere fællesskab på internettet, end det hun selv dyrker. Hun har aldrig rigtig passet ind, men på streamingsiden Twitch åbner der sig en verden af fællesskab, venskaber og en gryende karrierevej. Da hun bliver et berømt ansigt i gamingverdenen, dukker manipulerede billeder op af hende på helt andre sider, hvor an...
Fluernes herre 27.09.2024 24:10
På en uge æder svampen fluen op indefra og overtager dens hjerne. Zombiefluen stavrer rundt som en levende død, indtil den har bragt svampen det helt perfekte sted hen, hvor den forhekser andre fluer til at parre sig med den. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt, at det mystiske optrin måske kan hjælpe forskere med at udvikle medicin mod sindslidelser. I dagens Genstart fortæller Henrik de Fine...
Gisèle vender skammen 26.09.2024 23:04
Med skarp page og runde solbriller ankommer hun til retten til klapsalver. Gennem et årti er 72-årige Gisèle Pelicot blevet bedøvet af sin ægtemand. Han har lånt hendes krop ud, ladt hende voldtage af mænd - og kun ved et tilfælde er det blevet opdaget. Nu kører retssagen mod hendes tidligere mand og 51 andre mænd, der har voldtaget hendes livløse krop. Stik mod hvad alle havde forventet, så har G...
Ung dom 25.09.2024 26:30
Jonas Risvig er ved at lave frokost sammen med nogle venner i et sommerhus, da han bliver tagget i en TikTok-video. Da han trykker 'play' gennemgår to unge mennesker i lystigt humør ti grunde til, at hans seneste ungdomsserie ikke holder. De kritiserer den blandt andet for at opstille usunde kropsidealer og promovere en skadelig alkoholkultur. Kritikken rammer Jonas Risvig hårdt, og den får ham ti...
Bombe i bukselommen 24.09.2024 24:25
Personsøgere og walkie talkier eksploderer i tusindvis af libanesiske lommer. Torsdag er flere end 20 meldt dræbt, mens mere end 3000 er såret på hænder, øjne og underliv. Angrebet er målrettet toppen af Hezbollahs militante organisation - en frygtet terror-militis som er blandt Israels største fjender. Derfor har både Libanon og Hezbollah også straks peget på Israel som angrebets afsender. Nærmer...
Et geværløb i busken 23.09.2024 24:56
Donald Trump er i fuld gang med et slag golf, da lyden af en række skud søndag runger ud over golfbanens velfriserede baner i Florida. For anden gang på to måneder er den republikanske præsidentkandidat angiveligt offer for et attentatforsøg, der gudskelov ikke lykkes. Den formodede gerningsmand bliver hurtigt pågrebet. I første omgang er alle venlige, medfølende og civile i tonen. Kamala Harris o...
Redningskrantz-Theil 22.09.2024 24:49
Socialdemokratiske hænder har knuget Københavns gyldne kæder i mere end 100 år. Og når overborgmesterposten kommer i fare, så står partiet altid klar med en redningsplan. Socialdemokratiet har sjældent været så udsatte på Københavns Rådhus som nu. Måske derfor gjorde Mette Frederiksen overborgmesterposten til en del af sin seneste ministerrokade. Noget som blev kritiseret for at være "lige lovlig...
Barn på spektret 20.09.2024 25:37
Autisme er en forunderlig diagnose. Selv når den er stillet, er det uklart, præcis hvordan den kommer til udtryk. For nogle er autismen en superkraft. Med nærmest fotografisk præcision, lader den mennesker løse kringlede matematiske knuder og huske uendelige talrækker. Samtidigt kan hverdagsting som lyde, lugte og en tur i metroen vælte dem omkuld. For andre ser diagnosen helt anderledes ud; måske...
En kvinde i mandefængsel 19.09.2024 23:54
Lige nu sidder transkvinden A i forvaring på en mandlig fængselsgang. Det rejser et dilemma: Juridisk set er hun kvinde, men hun er dømt for at slå og voldtage kvinder, dengang hun levede som mand. Alligevel har A i lang en årrække kæmpet for at få lov til at sidde blandt andre kvinder og nu er sagen taget hele vejen til Højesteret. Tirsdag falder dommen, og den lyder, at A ikke har ret til at sid...
Som smurt i olie 18.09.2024 28:12
Nordmanden går gennem livet i en fornuftig uldsweater, røde kinder og frisk luft i lungerne. De har store vidder, majestætiske fjelde og fossende fjorde - en naturens urkraft og vildskab, vi andre kun kan fantasere om. Elbilen står i garagen - og vand-energien strømmer ud af stikkontakten. Nordmanden er næsten i en slags symbiose med naturen. Men under landet mod nord løber den sorte olie som en r...
Ni dages skælven 17.09.2024 25:05
Et gigantisk fjeldskred langt inde i den dybe Dickson Fjord i det øde kolde nordøstlige Grønland udløser en enorm flodbølge. Og så bliver det mærkeligt. For samtidig begynder hele kloden at vibrere. Verden over registrerer seismografer den lille bevægelse. En bevægelse der varer i ni dage. I USA tror de, at deres udstyr er gået i stykker: I Tyskland noterer de det som en "USO", an unidentified sei...
I Ohio spiser de hunde 16.09.2024 23:52
Kamala Harris går direkte hen mod Trump, giver hånd og præsenterer sig selv ved navn. Et håndtryk som måske bliver det eneste inden november. For første gang i en næsten to timer lang live tv-debat på ABC News, står de to kandidater ansigt til ansigt. Donald Trump kan måske få ram på Kamala Harris, som han har haft så svært ved at sætte et ultimativt sårende hug ind på. Omvendt kan Kamala Harris b...
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.