Filosofi for folket

Med udgangspunkt i den østrigske filosof Karl Poppers bog ”Det åbne samfund og dets fjender” handler dette afsnit om årsagerne til, at demokrati er den bedste styreform  Popper nærer ingen illusioner om at demokrati indebærer, at de beslutninger der bliver truffet, nødvendigvis er hverken kloge eller hensigtsmæssige, og han tror ikke på, at flertallet har et etisk fortrin frem for mindretallet. Me...

Demokrati 1 - flugten fra friheden Dette er det første af to afsnit, som handler om demokrati. Afsnit 1 handler om den krise, som demokratiet lige nu befinder sig i – ikke mindst på baggrund af valget af Trump som præsident i USA. Men afsnittet har ikke fokus på Trump og alle de andre af verdens ledere med autokratiske ambitioner. Temaet for dette afsnit er, hvad der får borgerne i et demokrati ti...

Filosofiens historier består en lang række af filosoffer som hver især er overbeviste om at de har fundet frem til sandheden – løsningen – svaret – i bestemt form ental. Men hver gang en version af sandheden – løsningen – svaret er blevet fremsat er der kommet en ny filosof, der har fået øje på nogle svagheder ved forgængerens teorier og så kommer med et nyt bud på sandheden – løsningen – svaret....

Ny YouTube-kanal: Filosofi – til livet og til folket Du finder kanalen her: https://www.youtube.com/channel/UClwIq2M1NdOh_vu47LyxoEg Eller ved at skrive: ”filosofi til livet og til folket” i søgefeltet på YouTube Der er allerede nu to afsnit tilgængelig: 1) Hvad er filosofi? 2) Troen på fornuften Det tredje afsnit kommer meget snart. Der vil være et nyt afsnit ca. hver 14. dag. Husk at klikke ”lik...

Buddhismen tror hverken på det gode eller på det onde i mennesket. Buddhismen tror, at vi gennem en dybere indsigt, kan nå frem til en mere hensigtsmæssig måde at leve på. Det er ikke ondskaben, der skal bekæmpes, det er uvidenhed, had og vrede.

Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har skrevet en bog med titlen: Ondskabens filosofi. Her hævder han, at det onde ikke først og fremmest er et teoretisk problem, men et praktisk problem. Men er begreberne godt/ondt i det hele taget et godt redskab til at forstå menneskers handlinger ud fra?

Hvor får menneskerettighederne deres autoritet fra. Etik handler efter min mening om spørgsmålet: Hvordan ønsker vi mennesker at leve sammen? I dette afsnit skal vi høre om buddhistisk etik som et eksempel på en anden måde at tænke etik på end den, der kendetegner den vestlige filosofi.

Livet er for vigtigt til etisk relativisme. I dette afsnit vil jeg se på den skotske filosofi Alaisdair Macintyres' forsøg på med udgangspunkt i Aristoteles' begreb om det gode liv at skabe et nyt rationelt grundlag for etikken.

Mennesket er et moralsk væsen, men hvad kendetegner den moderne etik? Er det lykkedes den moderne etik at skabe et rationelt grundlag for etikken?

Hvad er grænserne for den menneskelige erkendelse? Har Favrholdt ret i, at der eksisterer en verden af fysiske genstand i tid og rum. Findes der en anden slags sandhed end den, der udtrykkes i ord? I dette afsnit skal bl.a. vi se på den kinesiske filosofi "taoismen" og på det buddhistiske begreb om "de to sandheder".

Livet er for vigtigt til relativisme - forestillingen om, at der ikke findes nogen sandhed. Der er for megen lidelse i verden – og for meget af denne lidelse skyldes løgne (tæt blot på Putin). Der er for mange problemer – herunder klimakrisen – der kræver holder fast i sandheden. Med udgangspunkt i den danske filosof David Favrholdt rummer dette afsnit et forsvar for sandheden.

Temaet for dette afsnit, spørgsmålet: Hvad er egentlig vigtigt her i livet? Igen med udgangspunkt i et vestligt perspektiv og et perspektiv udgangspunkt i østens filosofi. Meningen med livet er et spørgsmål, der peger ud over livet lige nu og her. Meningen i livet er et spørgsmål, der peger ind i livet lige nu og her.

Buddhismen hævder, at jeg'et er en illusion. En illusion, der er årsag til lidelsen. Buddhismens kritik af den vestlige forestilling om jeg'et er udgangspunkt for at forholde sig til den rolle som magt, penge og berømmelse spiller for det vestlige menneske.

For det moderne menneske er frihed ikke kun noget positiv - det er også forbundet med angst. Dette afsnit beskriver det moderne menneske med udgangspunkt i valget.

Hvad betyder det - mere konkret - at viljen er ufri? I dette afsnit bliver Kierkegaards opfordring til "at vælge sig selv" sat i relation til buddhismen betragtninger om at pege indad eller pege udad.

Er vi fri, når vi gør det vi har lyst til, eller er vi fri, når vi har lyst til det vi gør. Den hedonisme, som bl.a. kommer til udtryk i den amerikanske uafhængighedserklæring (the persuit of happiness) og John Lockes filosofi, sættes i relation til evolutionspsykologien og buddhismen.

Fri vilje eller determinisme? Dualismen skaber i vestens filosofi nogle uløselige modsætninger eller dilemmaer. Et af disse dilemmaer er spørgsmålet om fri vilje og determinisme.

Vestens og østens filosofi har helt forskellige tilgange til tilværelsen. De har hver især noget at byde ind med, og de har hver især deres begrænsninger. Men i mit univers supplerer de hinanden perfekt.

Hvad er arbejde – sådan filosofisk betragtet? Hvilken rolle spiller arbejde i forhold til meningen i livet? Gode gamle Karl Marx hævdede at arbejde i kap er fremmedgjort Men kan Marx betragtninger om det fremmedgjorte arbejde bruges i dag?

Har du nogensinde tænkt tanken: Livet må da rumme noget andet og mere end… Med udgangspunkt i Jim Morrison og Friedrich Nietzsche handler det om drømmen om noget helt andet. Til slut kommer jeg ind på forskellen på spørgsmålene: "Hvad er meningen med livet?" og "hvad er meningen i livet?"

Er det filosofiske selvmord løsningen? Er livet absurd? Hvad med meningen i livet? Temaet er igen meningen livet.

Dette afsnit handler om noget, jeg kalder "det lille hvorfor". Det handler også om noget, jeg kalder "det store lille hvorfor". Og så handler det naturligvis om noget, jeg kalder "det store hvorfor." Med udgangspunkt i Albert Camus' "Sisyfos-myten" handler det denne gang (og også næste) om det helt store spørgsmål: Meningen med livet.

Hvad er videnskabens byggesten? Er videnskaben objektiv? - diskussion om realisme/antirealisme. Hvad er videnskabens rolle i samfundet?

Hvad er videnskabsteori? Hvad kendetegner videnskabelig erkendelse?

Hvilke af de seks spørgsmål fra afsnit 1 kan videnskaben give svar på? Hvad kendetegner de svar, som videnskaben giver?