Marketers Morgen
Ecommerce podcast | Til dig der driver webshop og vil øge din indtjening
Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Midlertidigt udsolgte varer – En kort guide til webshops 24.04.2020 10:22
Uanset om det er i krisetid eller normalt, så skal en webshop forholde sig til, at varer kan blive midlertidigt udsolgt. Vi taler altså om varer, som kommer på lager igen en gang i fremtiden. På baggrund af en artikel fra MOZ taler Anders og Mikael om, hvilke værktøjer en webshop har i sin værktøjskasse, og hvorfor SEO muligvis slet ikke er den mest væsentlige ting at fokusere på, når en vare bliv...
Aktivering af affiliates – Sådan gør du det bedst 23.04.2020 11:55
Når du driver webshop, så kan det være frustrerende at se på, at dine affiliates ikke sælger så meget, som de kunne, og måske endda slet ikke bruger så meget krudt på at promovere dit program, som du havde håbet. I dagens episode giver Anders dig indsigter fra Partner-ads om, hvad der skal til for at få aktiveret dine affiliates, og hvorfor dit fokus muligvis ikke skal være på den brede mængde.
PriceRunner ekspert – En (måske) overset salgskanal 21.04.2020 11:31
De fleste kender helt sikkert PriceRunner som Danmarks største prissammenligningsportal. PriceRunner er super dygtige til det, de gør, men som webshop bliver dit resultat ikke bedre end de informationer, du sender til PriceRunner. Anders og Mikael taler i dagens episode om, hvilke ting der er vigtige, og hvorfor det giver rigtig god mening for webshops at gøre noget ud af sin tilstedeværelse på Pr...
Velkomst e-mailflow for signups – For E-commerce virksomheder 20.04.2020 12:45
Du sørger for at samle e-mails op, når brugeren besøger din webshop, men derfra sker der ikke så meget automatisk. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan man som e-commerce virksomhed bør opsætte og automatisere en serie velkomst e-mails. Der kan hentes virkelig mange informationer ud og dermed sikre, at dine emails bliver relevante, åbnet og klikket på i vid udstrækning.
Affiliate set fra en webshop – Får du den værdi, du forventer 15.04.2020 11:41
Med udgangspunkt i en tråd i Marketers.dk forummet omhandler dagens podcast, hvordan man som webshop kan stille sig kritisk overfor affiliate marketing. Samtidig kommer Anders og Mikael også omkring vigtigheden af at kigge på korrekte data og passe på med at lade mavefornemmelser bestemme for meget. Korrekt tracking for hele kunderejsen er et vigtigt element for at vurdere, hvad der giver værdi.
Affiliateside på en webshop – De ting den skal indeholde for at virke 13.04.2020 10:34
Som webshop kan man godt komme til at tro, at affiliaterekruttering er noget, som foregår "udenfor" shoppen. Tallene viser dog, at op mod 25% af affiliates lærer om et affiliateprogram fra shoppens egen side, og ofte er det også de største ambassadører for produkterne. Lyt med til dagens episode og hør, hvordan du laver en side, der konverterer interesserede personer til super-affiliates.
Lav dine egne produktvideoer – Kan du forsvare amatørkvalitet? 08.04.2020 11:47
Det kan være rigtig dyrt at få produceret professionelle videoer, og derfor vælger mange webshops enten slet ikke at lave videoer eller kun få produceret relativt få. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvad der skal til for at få en (god nok) video i kassen og hvilke elementer, der er vigtige at have med i overvejelserne.
Indhent kundeanmeldelser – Hvor, hvorfor og hvordan 19.03.2020 11:14
Kundeanmeldelser på TrustPilot, Facebook, Google, TripAdvisor osv. er vigtige elementer, når kunderne skal konvertere. Men hvor giver det mest mening at få anmeldelser, og er der forskel på B2B og B2C? Det og meget mere taler Anders og Mikael om i dagens episode af Marketers Morgen.
Sådan laver du en god FAQ – Derfor et det vigtigt for dig 17.03.2020 11:54
FAQ sider / sektioner er en nødvendighed, hvis du vil yde god kundeservice og sikre, at dine kunder ikke falder fra. Lyt med til dagens podcast og hør, hvorfor og hvordan du optimalt angriber at få lavet en god FAQ. Det vil både spare tid i kundeservice, give tryghed til kunderne og kunne generere en masse trafik via søgemaskinerne.
Flyt alt din online marketing – til performancebaseret afregning 13.03.2020 10:51
Uanset om du er en lille forretning eller en stor virksomhed, så kan det give mening at flytte forskellige (eller alle) dine online marketing tiltag til en performancebaseret løsning. I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan du med fordel kan arbejde med en no-cure/no-pay løsning. Lyt med og hør, hvordan du selv kan høste fordelene ved den tilgang.
Webshop ROI – med effektive affiliatebannere 06.03.2020 12:01
Bannerreklamer er enormt udbredt, men indenfor affiliate marketing er det en alt for overset disciplin. I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvorfor man som virksomhed bør kaste meget mere kærlighed og strategiske tanker over de bannere, man lader sine affiliates benytte. Hvis man giver sine bannere den fornødne opmærksomhed, så er der potentielt store summer at hente, s...
Affiliate opstart for webshops – Svar på de mest alm. spørgsmål 12.02.2020 10:20
At starte en ny marketingkanal kan være en uoverskuelig og skræmmende opgave. I sin position som Account Manager hos Partner-ads får Anders ofte de samme spørgsmål fra en ny annoncør. Dagens epsiode handler derfor om, hvilke spørgsmål, der er de mest hyppige, og hvad svaret er for hvert af dem. Lyt med, hvis du tænker, at affiliate marketing kunne være en kanal for dig.
Når du skal starte en webshop – Ting du SKAL tænke over 14.01.2020 11:20
I dagens episode af Markters Morgen taler Anders og Mikael om, hvilke ting der er vigtige at have med i sine overvejelser inden man vælger at starte en webshop. Der er ting, som mange bruger en masse tid på i starten, men som slet ikke er vigtigt. Lyt med og hør hvilke ting, der giver mening at have med i overvejelserne og hvorfor.
Sådan finder du din kernemålgruppe – Det er slet ikke så svært 20.12.2019 12:38
Den bedste måde at finde flere kunder og sælge mere er ved at vide, hvem dine kernekunder er, og derefter gå målrettet efter tilsvarende profiler. Men først skal du finde ud af, hvem kernekunderne er, og derfor er Søren Sprogø endnu engang med i studiet til at fortælle, hvordan man relativt enkelt kan få fingrene i den information, og hvad den efterfølgende kan bruges til.
At drive webshop i 2020 – Her er dine udfordringer 19.12.2019 12:55
Markedet for online handel vokser eksplosivt hvert eneste år, og hvis du blot er gennemsnitlig, så skulle du gerne opleve vækst. Udviklingen i 2020 er dog ikke kun rosenrød, og som webshop står man over for rigtig mange udfordringer både internt og eksternt. Lyt med til dagens episode og hør, hvad Anders og Mikael forudsiger, at der kommer til at ske på det danske marked for online handel.
Brug mikroinfluencers smart – Sådan strukturerer du dit arbejde 18.12.2019 13:14
Der kan ligge rigtig meget guld gemt i at arbejde med mikroinfluencers, men det kan også hurtigt komme til at tage rigtig meget af din tid. I dagens episode er Søren Sprogø med i studiet for at fortælle om, hvordan han arbejdede med mikroinfluencers i sin tid hos Hungry.dk, og hvordan den strukturerede tilgang gav mere end 40 partnere og et fantastisk godt udbytte.
Sådan skaber du en online dialog – Personligt og engageret 27.11.2019 11:14
Mere og mere af vores liv leves online og behovet for menneskelig kontakt er ikke blevet mindre. De online virksomheder, der kommer til at få succes, er derfor dem, der forstår at engagere og kommunikere med deres kunder. Dagens episode handler om, hvordan du som ejer af en hjemmeside eller shop kan tage aktive skridt for at sætte dialogen i gang med dine potentielle kunder og fans.
At drive affiliateforretning – Sådan skal du IKKE gøre det 22.11.2019 12:49
Når du som webshop ønsker at arbejde med affiliates, så er det vigtigt hele tiden at have fokus på og forståelse for det samarbejde og de aftaler, der er indgået. En sjælden gang imellem er der annoncører, der glemmer det, og derfor taler Anders og Mikael i dagens episode om en konkret case, som er kørt helt af sporet.
Skal du sælge links – fra din webshop 20.11.2019 10:49
På baggrund af et spørgsmål på Marketers.dk forummet, så taler Anders og Mikael i dagens episode om, hvorvidt man som webshop kan eller bør sælge links og tjene på det. Debatten kommer hurtigt til at handle om, hvilke andre ting man som webshop med fordel kan gøre, og hvordan man undgår at tage en unødig risiko.
Når du sælger til folk i udlandet – Momsreglerne er vigtige at kende 06.11.2019 10:53
Uanset om du sælger fysiske varer, software eller serviceydelser til udlandet, så er det vigtigt, at du kender mere end kun de danske momsregler. Med i studiet er statsaut. revisor Jonas Bødker-Iversen for at fortælle, hvordan du skal forholde dig, hvis du har mange kunder i udlandet, og hvorfor det er vigtigt at være på forkant med situationen.
Valg af billig webhosting – Hvem skal man vælge og hvorfor 28.10.2019 11:24
Over de seneste år har der været foretaget mange og store opkøb indenfor webhosting og shopløsninger i Danmark. Den helt store spiller er team blue (tidligere Zitcom). Vi taler om, hvad man skal vælge, når det kommer til billig hosting, og om det nødvendigvis er skidt, at en stor spiller ejer det meste.
E-commerce i 2020 – Det bringer fremtiden 24.10.2019 11:54
Hvis du driver webshop, så er det vigtigt at vide, hvad konkurrenterne har gang i. Baseret på eTail 2019 konferencen i København deler Mikael ud af den læring, han fik. Der var mange overraskende elementer, og selv de store spillere er hverken langsomme eller dovne.
Urgency og Scarcity – Effektive midler til flere konverteringer 09.10.2019 11:13
Lyt til dagens episode omkring brug af urgency og scarcity som midler til at få dine kunder til at træffe en beslutning om at købe nu. Anders og Mikael kommer omkring, hvordan Marketers selv gjorde brug af flere metoder ved lanceringen af forummet, men også en masse eksempler på, hvordan andre arbejder med scarcity og urgency.
Forstå værdien af dit Ad Spend – Hvordan skal du læse dine data 03.10.2019 11:45
Når Google sender sine regninger, så kan det gøre ondt at betale. Når konsulenterne sender deres regninger, så kan det også gøre ondt. Men hvordan skal du kigge på tallene for at se, om det er en god eller dårlig forretning? Det er dagens emne, hvor der tages udgangspunkt i en situation Mikael stod i for kort tid siden med en webshopejer.
Skal du skifte webshopplatform – De ting du skal gøre dig klart INDEN 27.09.2019 11:37
Det kan være nærliggende at skifte til en ny webshopplatform, hvis du ikke føler at den gamle lever op til dine behov, eller hvis den giver dig unødige frustrationer. Men inden du tager springet, så lyt med til dagens episode, for det kan være, at løsningen skal findes et helt andet sted. At skifte platform er nemlig ikke en let opgave, og det bliver altid væsentligt dyrere, end du tror.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.