Der' brev!

Så fik vi sgu gang i spillet. Nøglen er i hvert fald drejet, motoren er tændt. Så må vi se hvor hurtigt der skal køres og om Kolle har kørekort.  Kys. 

Nyd jeres første rigtige paradise-weekend. Vi lyttes ved på tirsdag.

Ind og lyt, hvis ikke du ved hvad en griddy er. 

Nyt afsnit. God lytter. 

Vi er i luften. Forsinkede. Men i luften. Der er lagt i kakkelovnen til mere vanvid. Jeg vil prøve at være din voksne kammerat du kan se det sammen med. God lytter. 

Fra en ekstremt kedelig finale. Fin sæson. Forudsigelig afslutning. Tusind tak fordi I har lyttet med. Jeg er tilbage før I ved af det. Medmindre I tror det er i næste uge. For der er jeg ikke.  Mvh. 

Paradise skal ses sammen med folk. Det vil jeg gå til valg på. Jeg ved bare ikke helt endnu hvilket parti der vil køre med den slags som mærkesag. Men i hvert fald, var der TV-stue i København, hvor jeg så afsnittet med den gode Bachelor Amalie. 

Juryen er præsenteret. Der er angrebsceremoni. Der bliver råbt og skreget. Alt er som det skal være. 

To valg. To pivkedelige og forventede udfald. Men god lytter! 

Av i mavselavsen for en omgang, hva. Det eventyr kunne næsten ikke skrives grimmere. Men vi er nu klar til at rulle ind i finaleugen. Sean i bus og Theis på ladcykel. 

Ja... Han fortsætter med at køre sin bus med taktiske idioter lige derhen, hvor han vil. Spændende, om det når at blive opdaget, inden næste uge hvor det hele afgøres. 

Næstsidste uge inden finalen. Og nøij, hvor er det en fesen omgang, vi starter ud på. Jeg er klar på blodbadet. 

Theis og Zenia er tilbage som Hr. og Fru Danmark. Nogle er udstødt. Og Seans bus buldrer bare videre.

Ikke århundredets bedste afsnit vi får serveret i dag, må man bare sige. Der er dog en enkelt 'bærer den af' og ellers er det blevet mere taktisk end nærmest nogensinde.  God lytter. 

Ja. Intet mindre. Så er der så også alle de andre, som et par måneder senere begynder at snakke om det, jeg har fortalt om i månedsvis. Sådan er det. Jeg er ikke bitter. Jeg kan nemlig skille det taktiske fra det personlige. 

Guide-Theis er tilbage. Jeg elsker alt ved det. 

Dét der var sindssygt. Årets vildeste parceremoni. Men der er også for mange ligegyldige deltagere, som vi er nødt til at få luget lidt ud i. 

Vi er tilbage. Ny uge. Er vi klar eller hvad? Kh. 

Voksenjob, syge børn og hvad ellers det virkelige liv kan byde på af sorte breve. Men... I fantastisk selskab bliver I sendt på weekend med en af mine bedste paradise-veninder. Og nej. Jeg har ikke mange. Og ja. Det var første gang i mit liv, jeg snakkede med hende. Men. Dælme ikke den sidste! 

Vi kører den ind med en højdramatisk parceremoni, men ellers ikke så meget andet. Og så flyver jeg lige op i helikopteren og giver jer en status på, hvordan det står til derinde.

Det er et lummer afsnit. Surprise. Men det, der rent faktisk er en lille overraskelse, er, at en deltager meget åbenlyst vil ha' et stykke med Kondrup.

Lidt et tørt afsnit, måske. Men en afsked med en af de helt store. RIP. 

Så skal jeg saftsuseme love, at årets skideballe blev givet.

Så fik I det lige, som I ville have det, hva'? Men så vil jeg fandme heller ikke høre brok om, hvor kedeligt det bliver!

Endelig fik hun fred. Det har hun fortjent. Og nå ja. Så noget med en mission, der var så nem, at den ikke engang burde kaldes en mission.  Tak fordi I lytter med. Tilbage i næste uge!