Bloom

Kan du forestille dig, hvordan det ville være at få et nyt hjerte? Eller en helt ny hjerne? Det lyder måske som en fjern og science fiction-agtig tanke, men i disse år er forskere inden for bioteknologi, neurovidenskab og sundhedsforskning blevet meget dygtigere til at efterligne kroppens forskellige dele og organer – og det fører nogle vilde fremtidsscenarier med sig. Det betyder blandt andet, at...

For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling 'Større end riger og langsommere', og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin mentor og gode ven, der gik bort i 2018. Ursula K...

Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udviklet og forfinet sin passion for at indfange lyde f...

Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling 'MENS SOLEN BRÆNDER' premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet til i mødet mellem fire forskere og fire forfattere...

Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte 'bleaching events' – eller på dansk koralblegning, hvor...

Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podcast kan du høre om mikroberne i vores maver, og hv...

Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den ene mikrobe blev indoptaget i den anden – enten ford...

Menneskets smerter findes i alle former og størrelser, både kroniske og usynlige, psykiske og fysiske, flygtige og naturlige – og måske også genetiske. I smerteforskningen arbejder man på at lindre, hele og manipulere de smertesignaler, som fortæller kroppen, at den har ondt. Fra medicinalindustriens anæstesiologi og bedøvelse til epigenetikkens teori om, at man kan nedarve smerter gennem generati...

9 kg og 2 kvadratmeter. Huden er menneskets største organ, men også det mest uudforskede med allerflest ubekendte. Kryb ind under huden med læge og forfatter Monty Lyman, som fører os på opdagelsesrejse til kroppens mest undervurderede organ. Hans bestseller, 'The Remarkable Life of the Skin', fra 2018 blev shortlistet til Royal Societys pris for årets bedste videnskabsbog. Lyman er aktuel med bog...

Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. For er mennesket noget andet, eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Under egetræet bliver vi klogere på naturens natur med en gennemgang af naturbegrebets mangfoldige forståelsesmuligheder.

Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. Tag med på en geomorfologisk rejse ind under isen...

Vand er kilden til liv, men i verdens ørkener, hvor regnen falder sjældent og fordamper hurtigt, kan nogle arter alligevel leve og trives. Tag med ud i klodens tørreste og varmeste økosystem, når biologen Erick Lundgren fører os ind i, hvordan forvildede ørkenæsler graver vandhuller og brønde til gavn for ørkenens andre dyr. Spids ører, når vi åbenbarer ørkenøkologiens nyopdagede hemmeligheder og...

Levende organismer består af celler. Siden Robert Hooke i 1600-tallet kiggede i sit mikroskop og opdagede cellerne i et stykke kork, har cellebiologien revolutioneret vores forståelse af livets byggesten. I dag kan stamceller bruges til at skabe miniudgaver af vores hjerner og organer, men hvad vil vi på sigt kunne bruge organoiderne til? Bevæger vores celler sig mest som en fuld mand eller en løv...

Naturens mønstre og strukturer drager vores skaber- og forestillingskraft. Fra velcroen på vores børnesko og vinterjakker til de bisværme og myrekolonier, der er blevet billeder på vores kollektive adfærd og samfundsformer. I selskab med biomimicry-ingeniøren Torben Lenau, geokemiker Karina Krarup Sand og arkitekt Simon Hjermind Jensen bevæger vi os ud i en levende verden af mønstre, former, struk...

"Der er uregelmæssigheder i det materiale, hun arbejder med, der sker noget nede i dybet, hun ikke forstår." De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann, der blev født i 1888, var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i sine studier af trykbølger fra jordskælv beviste hun...

Helt hernede på Jorden kan vi se lyset fra stjernerne og mærke varmen fra Solen, der er 150 mio. kilometer væk. Det kan vi, fordi der foregår konstante kernereaktioner med enorme energiudladninger – så store, at de stråler, som når os, fra Solen muliggør eksistensen for liv. Efter mange årtiers forsøg på at lave energi ud af atomkraft mener forskere, at fusionsenergien kan være fremtidens energiki...

Tomás Saraceno har som få andre sat luften, vi indånder, og jorden, vi står på, i forgrunden. Med 'The Aerocene Project' og den aktuelle udstilling 'Event Horizon' sætter Saraceno en ny ramme for vores forståelse af både atmosfæren og undergrunden – som elementer, der frem for at være genstand for forurening og ressourceudvinding kan sættes fri gennem kunsten. For i kunsten kan der skabes alternat...

Organoiderne kommer. Forestil dig små klumper af levende celler – fremdyrket af stam-celler i en petriskål. Udviklingen af kunstige minihjerner er ved at vinde frem i den medicinske forskning i bestræbelserne på at løse udfordringerne med neurologiske sygdomme. Minihjerner kan i dag dyrkes uden for menneskekroppen i inkubationskar, der minder om det tidlige miljø, som fostre udvikler sig i. Kan de...

Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede. Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, kroppe og digitale teknologier. For hvordan får vi...

"Hun samlede kontinenterne, som man samler et simpelt puslespil." Forfatter Eva Tind har skrevet en roman om den danske zoolog Marie Hammer, hvis lange liv var fyldt med fremsynet forskning og ekspeditioner til verdens fjerneste egne. I 1932 tager Marie Hammer som første kvinde med på en Thule-ekspedition, i 1938 bliver hun mor, og herefter rejser hun verden tynd for at bevise, at superkontinentet...

Magiske svampe er blevet spist i årtusinder for deres bevidsthedsudvidende effekter. De seneste år er læger og forskere begyndt at få øjnene op for, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng. Overlæge og neurobiolog Gitte Moos Knudsen arbejder på at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed, og hvordan man med forskellige lægemidler kan påvi...

Vores kroppe er dybt forbundet til planetens tidsrytmer, og det samme gælder alt fra cyanobakterier og bregner til bananfluer og laboratoriemus. Alle levende organismer har udviklet det såkaldte klokkegen, der får vores kroppe til at følge en indre døgnrytme. 'Kronobiologien', som er ordet for forskning i døgnrytme, tager hastig fart i disse år, og den rejser store spørgsmål om det komplekse forho...

Kan litteratur ændre verden til det bedre? Og vise os vejen ud af naturkrisen? Det er spørgsmål, der er centrale for forfatter Josefine Klougart. Og hendes svar er ja. For Klougart er det at beskæftige sig med litteratur og kunst langt fra en navlepillende aktivitet. Det er tværtimod en handling, der kan forandre måden, vi erfarer verden på – og som dermed kan bidrage til at ændre den måde, vi beh...

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de nordeuropæiske skove og steppelandskaber for omkring 10...