Henrik Kragelund
Autoradio | en podcast med autisme i tanken
Nomineret til Autismeprisen 2021. Autoradio's faste panel af autister og vært Henrik Kragelund gør dig klogere på autisme, men også på fordomme og hvordan vi møder dem. Podcasten er et non-profit projekt. Facebook/Instagram: "DKautoradio"
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
En mørk periode i autismens historie, 017 04.03.2022 42:48
Advarsel! I dette afsnit besøger vi en mørk periode i autismens historie. Alexander skriver speciale om autisme på Københavns Universitet og fortæller bl.a. om en uhyggelig sammenhæng mellem Asperger og naziregimet. Og vidste du, at autister indtil for få år siden blev benævnt "psykotiske"...? Vi begynder med en snak i panelet om, hvad TEACCH-metoden er.
Vi taler om dating og stress, 016 18.02.2022 48:54
I den nye sæson får vi gæster, og denne gang taler vi med Daniel Noti, der har noget på hjerte om DATING. Vi får et spørgsmål om STRESS, som panelet faktisk har mange erfaringer med, så forvent GODE og KONKRETE råd til at håndtere perfekthedsræset. Og så kan du høre en ny stemme, for panelet har fået et nyt medlem.
Bliver autisme nemmere med alderen, 015 04.02.2022 37:05
En replikant finder vej til quizzen, og vi snakker om autisme og karrieremuligheder. Vi tygger desuden på, om det bliver nemmere eller sværere med alderen at være autist.
Dronning Margrethes nytårstale, 014 21.01.2022 43:33
Dronning Margrethes nytårstale får virkelig snakken i gang. Vi kommer fra driller og mobning til mundbind og diagnoser. Panelet rammer plet i "Gæt en Autist", og Christian afslører, hvordan han afreagerer.
Vi taler om overtro og "skiftinge", 013 07.01.2022 38:27
13 er et ulykkestal for mange, så derfor kaster vi os i afsnit 13 over en snak om overtro og "skiftinge". Vi kommer også forbi fordomme, og vi snakker om de anstrengelser, der kræves i kommunikationen mellem autister og neurotypiske.
Anders' flippede særinteresse, 012 24.12.2021 52:42
Hvordan skal Signe få fortalt, at hun går på en skole for autister? Spørgsmålet får panelet ud i en længere snak om bl.a. sandwich-modeller. Henrik har ringet til Anders, der tager prisen vedrørende flippede særinteresser, og en snak om den matematiske konstant "pi". afslører, at panelet husker vidt forskellige ting på vidt forskellige måder.
Autoradio holder julefrokost, 011 10.12.2021 36:10
Hvorfor drikker vi? Er engelsk rarere end dansk? Og hvad er vores forhold til komfortable tekstiler? Vi holder julefrokost, nogen har taget kæresten med, og snakken omkring juleplatten kommer vidt omkring. PS: Programmet er optaget inden udmeldingen af statens Covid19-betingede julefrokostaflysningsanbefaling. PPS: Der blev indtaget totalt 1 juleøl under optagelsen og 3 halve snapse efter.
At overskride andres grænser, 010 26.11.2021 42:58
Vi snakker om at overskride andres grænser og om at være nervøs for at komme til at gøre det. En autistisk politiker fortæller om, hvilke fordele autismen har givet ham som politiker. Silke afslører et sammenstød med Disney's sikkerhedsvagter, og Christian indrømmer, at han husker mere, end mange nok ville ønske.
Demokrati og kommunalvalg, 009 12.11.2021 51:24
Vi taler om demokrati og kommunalvalg i et næsten tomt studie. Af forskellige sundhedsmæssige årsager sidder både Rikke, Silke og Christian hjemme hver for sig, og Henrik er ladt alene i studiet. Dagen reddes imidlertid af internet- og mobilforbindelser, så panelet kan optræde virtuelt.
Har autister en anden moral?, 008 29.10.2021 49:12
Har autister en anden moral? Få svaret, når værten tester autistpanelet om imod analysen Moralkompas , der er en undersøgelse af danskernes moral. Og så efterlyser vi den mest flippede særinteresse. Husk du kan spørge autist-panelet om hvad som helst på: hej@autoradio.nu
Føler I sorg over at være autister, 007 15.10.2021 43:07
Føler I sorg over at være autister? Et tungt spørgsmål lander i autist-panelet, og som altid leverer panelet med en stribe tankevækkende svar. Og hvad er autisme egentlig? Tank hjernen op med 7. afsnit af Autoradio
Autistpanelet i et testforsøg, 006 01.10.2021 53:28
Chok! Denne gang er alt anderledes! Autismepanelet Christian, Rikke og Silke bliver udsat for en test, der udfordrer dem til at simulere neuroptypisk tænkning.
Skal man blive testet for autisme, 005 20.09.2021 47:27
Hvordan håndterer man, når andre gør noget der generer, og hvad er panelets råd, når det handler om at blive testet for autisme. Og så får quizzen os på sporet af, at homoseksualitet og autisme har noget til fælles.
Kommunal opvaskehjælp og diagnosedating, 004 03.09.2021 53:05
Kan man bede kommunen om hjælp til sin opvask, skal man flashe sin diagnose inden den første date, og hvad har Stjernekrigen at gøre med autisme? Det er nogle af de ting, panelet diskuterer, og så bliver der efterlyst en helt særlig sang.
Siger man "autist" eller "person med autisme", 003 20.08.2021 47:01
Den første vinder i Autoradios historie bliver fundet, og Rasmus Klump får opmærksomhed. Siger man "autist" eller "person med autisme", og hvordan lyder fordommene? Det er nogle af de spørgsmål, Christian, Rikke, Silke og Henrik vender sammen. Lyt med i tredje afsnit, hvor den neurotypiske vært pingpong'er med det autistiske ekspertpanel.
Hvad er den værste madret at tilbyde en autist, 002 06.08.2021 48:44
Har du hørt det første afsnit af Autoradio? - det ville være synd at gå glip af begyndelsen. Her i andet afsnit giver Rikke, Christian og Silke bl.a. hver deres bud på den værste eller bedste ret at tilbyde en autist, de gætter en kendt autist, og sammen med vært Henrik Kragelund vender de dilemmaer og deler gode oplevelser. Og så er der en lytterkonkurrence...
Autoradios første afsnit, 001 02.08.2021 43:25
Lyt med fra første afsnit, hvor Autoradios faste panel af autister - Rikke, Silke og Christian - sammen med vært Henrik Kragelund vender dilemmaer, gætter autister, snakker fordomme og deler gode oplevelser. Næste afsnit kommer fredag den 6. august, og herefter er der nye afsnit hver anden fredag.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.