Marketers Morgen

Alle de vigtige online marketing områder, så ikke kan kategoriseres

Business DA ↓ 488 episodes

Bliv klogere på hvad der rører sig indenfor online marketing med Marketers Morgen Podcast. Baseret på rigtige spørgsmål og svar fra medlemmer af forummet Marketers.dk, tager Anders Saugstrup og Mikael Rieck udvalgte emner op til diskussion. Fordi hver enkelt episode udspringer af faktiske udfordringer fra folk i online marketing verdenen, så kommer podcastet vidt omkring. Der tales om affiliate marketing, email automation, konverteringsoptimering og hvordan man hyrer medarbejdere. Alt bliver vendt og du vil formentlig kunne lære noget fra hver eneste episode.

Author

Marketers Morgen

Category

Business

Latest episode

Oct 11, 2024

Where to listen?

Podcasts in the app Replaio Radio Coming soon

Podcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts

Get it on Google Play Install for free Android 5M+ downloads · 4.8 rating iOS soon

Episodes

Paywalls og betalingsmure – En god lejlighed til oprydning 24.08.2023

Når Anders fra tid til anden skal forny sine kreditkort, så giver det anledning til at rydde op. I dagens episode tales der om alternative løsninger til Paywalls. Anders er inde på en fælles løsning hvor man kan skræddersy sin egen media-pakke. Mikael vil hellere betale as you go og måske endda via krypto.

Bliver alting dyrere eller billigere? – Prisudvikling over tid 21.08.2023

Anders fik startet en debat på Twitter omkring priser og udviklingen i forbindelse med den teknologiske fremdrift og AI. Det er emnet for dagens episode, og selvom både Anders og Mikael er relativt enige, så kommer de alligevel vidt omkring og får belyst forskellige elementer. Eksempelvis omkring de ultrarige vs. de fattige og den udvikling vi ser på den front.

Få et bestemt udfald – Sådan øger du sandsynligheden 18.08.2023

Når du oplever folk, der har succes, er det så fordi de har været heldige, dygtige eller en kombination? Mikael kommer med påstanden om, at vi kan påvirke sandsynligheden for et bestemt udfald, og at vores handlinger har konsekvenser i både positiv og negativ retning. Det er ikke alting, som Anders og Mikael er enige om, så vil du have en god debat, så får du den i dagens episode.

Hvordan forretning / indtægt – udvikler sig på den lange bane 15.08.2023

Mikael følger en driftig gut på Twitter, og baseret på et tweet taler Anders og Mikael i dag om, hvordan indtægt og forretning udvikler sig over tid. Vi bliver klogere, hurtigere og ser flere muligheder som tiden går. Snebold og renters-rente effekten i fuld effekt.

7 billioner dollar skifter hænder – Boomer virksomheder sælges billigt 11.08.2023

Mange tusind virksomheder kommer til at skifte hænder (eller blive lukket ned) over de kommende 15 år. Det ligger der en forretningsmulighed i, og det taler Anders og Mikael derfor om i denne episode. Afkastet kan være højt, men det er også en meget anden måde at drive forretning på.

Beskriver du dine services godt nok? – Kundefeedback kan hjælpe 10.08.2023

Mikael bliver overfaldet af personer på LinkedIn, der gerne vil sælge services og produkter. I dagens episode taler Anders og Mikael om en sådan situation, og hvordan Mikael via sin feedback også måtte kigge indad og overveje, hvad der skal udspecificeres yderligere i forhold til målgruppen.

Hvor er du om 10 år? – Hvordan ser din situation ud i fremtiden 07.08.2023

Det skader ikke at kigge fremad og drømme. Anders og Mikael forsøger at kigge 10 år frem, og selvom det kan være svært at spå om fremtiden, så er de begge relativt afklaret med, hvor de gerne ser sig selv være.

Hvordan prioriterer og fokuserer du? – Husk at tage dig tid til at tænke 04.08.2023

Målsætning, prioritering og fokusering. Et emne der har været oppe at vende mange gange, men som tåler at bliver gentaget. Anders og Mikael taler om hvad man kan gøre når man "falder i et hul" eller hvis energiniveauet og humøret ikke er på toppen. Gentagelser gavner, så selv om du har lyttet med tidligere, så er der noget at hente her.

Type 1 eller 2 medarbejder – Hvordan skifter du type? 03.08.2023

I dagens episode dykker Anders og Mikael dybere ned i Type 1 og Type 2 personligheder. Dem der gerne vil bygge alt fra bunden, eller dem som gerne vil finde genveje og gøre tingene lettere. Kan man gå fra Type 1 til Type 2, og hvad skal der evt. til? Det kan du høre mere om her.

Hvilke job forsvinder til AI – Først langsomt og så hurtigt (Del 1) 31.07.2023

Nogle job vil forsvinde hurtigere end andre. Anders og Mikael er dog ikke helt enige om hvilke job, og hvor hurtigt det vil gå. De er dog enige om, at det kommer til at påvirke rigtig mange forskellige job, og at det vil være en god ide at kigge sig selv i spejlet og vurdere, hvordan man selv kan risikere at blive påvirket.

AI og EDB-jobs – 30X produktivitet? 28.07.2023

Vi starter tilbage i 80erne i dag, hvor Anders Saugstrup har Mogens Miracle Nørgaard i studiet for en samtale om produktivitetsforbedringer hos udviklere og programmører, når de bruger AI tools i deres arbejde. Er det 3X eller 30X forbedring? Hvordan foregår det helt konkret, når udviklerne bruger disse værktøjer?

Produktion af podcast – Den magiske værktøjskasse 19.07.2023

Som vært på et podcast er der rigtig mange opgaver, som en lytter muligvis ikke tænker over. Eksempelvis er tidsforbruget for 10 minutter af Marketers Morgen langt højere end de 10 minutter. Skal man gøre det rigtig godt, så kan der ligge mange timers arbejde i "post produktion". Et lille tool som castmagic.io kan være med til at gøre arbejdet meget lettere.

Tanker om tyverisikring – Hvordan beskytter man sig 18.07.2023

Anders har fået stjålet en cykel, og Mikael har fået stjålet en ATV. Dagens emne er derfor lidt atypisk, da det handler om tyverisikring. Kan man overhovedet undgå tyveri, og hvad skal der eventuelt til for at holde de lange fingre væk? 100% løsningen findes desværre ikke.

AR, VR, Vision Pro og Metaverse – Hvad skal vi bruge det til? 13.07.2023

Apple lancerede for noget tid siden deres Vision Pro produkt. Anders og Mikael taler om, hvad det skal bruges til, og hvornår vi kommer til noget, som de selv ville købe (og hvorfor). Anders slutter episoden af med én specifik usecase, hvor AR briller helt sikkert vil være en stor hjælp.

Nedgang i formel uddannelse – Opgang i betalt læreplads 06.07.2023

Google, konsulenthuse og bureauer bruger det. Flere andre store virksomheder bruger det. Universiteter bliver fravalgt, og betalt læreplads vinder frem. Det er emnet for episoden i dag, hvor Anders og Mikael kigger på en stigende trend, som vil kunne tjene penge til de rigtige iværksættere og affiliates, hvis bolden gribes.

Podcasten Marketers Morgen – Tanker og ideer 05.07.2023

Efter mere end 1200 episoder kigger Anders og Mikael tilbage på, hvad der har fungeret godt, og hvad der eventuelt kan fungere bedre. De er ikke helt enige om alt, men generelt er der modtaget mange positive tilbagemeldinger fra en bred vifte af lyttere.

Forhold til penge – Danmark vs. USA 19.06.2023

Baseret på en episode af My First Million podcastet taler Anders og Mikael i dag om forskellene på opfattelsen af "mange penge" i Danmark og USA. Det, som virker almindeligt på de amerikanske podcastere, kan virke helt uopnåeligt for selv de mest driftige danskere.

Få kontakt – Tips og tools 16.06.2023

Anders løfter sløret for, hvordan han får kontakt til de rigtige beslutningstagere hos virksomhederne. Mikael lytter med, da kontakt til affiliates ofte er noget, der kræver meget tid og snilde. Desværre er de to processer ikke helt identiske, da nogle er bedre til at gemme sig end andre.

Hvordan går det med Affiliatemanager – Anders går i dybden 08.06.2023

Anders har givet Mikael strenge instrukser om at svare kort og præcist. Samtidig bliver der stillet meget åbne spørgsmål, og Mikael skal endda sætte en score på en masse elementer af forretningen. Et anderledes podcast, der går mere i dybden.

Googles Magi Søgemaskine – Har Google tabt pusten helt? 02.06.2023

Google kæmper for at følge med i AI udviklingen og holde sig selv relevant. Samtidig skal reklameforretningen beskyttes på bedste vis. MAGI er det sidste nye skud på stammen, og Anders og Mikael taler om, hvad der er i vente, og hvorvidt det er nok for Google til at holde sig relevant.

Sjælland vs. Jylland – Forskelle på godt og ondt 01.06.2023

Anders er vokset op i Jylland, og Mikael bor pt. i Jylland. Dagens podcast er derfor lidt anderledes og mere personligt, da de taler om forskelle på godt og ondt mellem de to landsdele. Heldigvis er der mest godt at sige.

Googles Nye Review Guidelines – Rigtige tests bliver nødvendige 31.05.2023

I Googles opdaterede review guidelines er der sket flere væsentlige ændringer. I dagens podcast taler Anders og Mikael om ændringerne, og hvordan ægte reviews bliver mere nødvendige og i langt flere områder og nicher end tidligere. Flere affiliates har heldigvis set lyset, og annoncører skal være klar til at give flere produkter væk til review formål.

Er fremtiden i fortiden? – Hvilke hypes kommer stille tilbage? 29.05.2023

Mange ting bliver hypet i kortere perioder og forsvinder så igen. Nogle kommer aldrig tilbage, mens andre stille og roligt sniger sig ind og bliver brugt af den brede masse. Anders og Mikael taler om specifikke eksempler på produkter, som har oplevet denne trend, og hvilke der måske kommer tilbage med en bredere målgruppe.

Memecam.io – Danske bagmænd – Let tool til meme marketing 24.05.2023

Uanset om du vil til at lave mange flere memes, arbejde med meme marketing eller blot have det lidt sjovt, så bør du kaste et blik på memecam.io - Anders og Mikael taler i dag om det lille gratis tool, og hvor imponerende det er til at afkode billeder og komme med sjove tekster, der passer til.

AutoGPT og AI Agents – Fremtiden er interessant 23.05.2023

Tidligere har man skulle prompte på livet løs, men nu kan AI Agenter klare den del også. Du giver den i princippet "bare" et mål, og så løber den derudaf. Mulighederne er uendelige, men samtidig bliver man som bruger også lidt skræmt. Et tool der bliver nævnt er dette

Listen to the Alle de vigtige online marketing områder, så ikke kan kategoriseres podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up. Install today and do not miss the launch

Get it on Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.