Ugeskrift for læger

Blødninger tidligt i graviditeten er almindeligt – i mange tilfælde er det forbigående og ganske ufarligt, men for nogle vil det desværre ende med graviditetstab. I dag er der ikke nogen egentlig behandling for blødning i første trimester – men for en mindre gruppe gravide, der tidligere har oplevet flere ufrivillige aborter, kan behandling med hormonet progesteron have en effekt. Derfor anbefaler...

Selvmord blandt læger har i mange år været højere end resten af befolkningen. Et nyt review fra British Medical Journal viser, at mens der er sket et fald hos de mandlige læger, der begår selvmord, er incidensen blandt kvindelige læger stadig højere end resten af befolkningen. Medvirkende: Annette Erlangsen, seniorforsker, programleder af Danish Research Institute for Suicide Prevention (DRISP). K...

Med 2.500 sygdomsartikler er Lægehåndbogen Danmarks største sygdomsleksikon. Håndbogen indeholder tegninger, fotos, animationer og er for mange læger et vigtigt opslagsværk. Men hvad er det for et arbejde, der ligger bag artiklerne, og hvordan vægter man indholdet som redaktør? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne udgave. Medvirkende Lotte Usinger, overlæge på Geriatrisk Afdeling på Herlev...

Opdagelsen af et lillebitte molekyle i en lillebitte orm for 30 år siden skulle vise sig at blive banebrydende. Victor Ambros og Gary Ruvkun er dette års modtagere af Nobelprisen i medicin og fysiologi for deres opdagelse af mikroRNA, der har stor betydning for regulering af vores gener og spiller bl.a. en væsentlig rolle i kroppens udvikling og bekæmpelse af sygdomme. På Aarhus Universitet forske...

Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Men selv om sygdommen manifesterer sig i huden, er psoriasis et udtryk for en autoimmun betændelsestilstand i kroppen. Selv om det kan se voldsomt ud, lever patienter med psoriasis et andet liv i dag, end de gjorde for bare 30-40 år siden. Denne udgave af Ugeskriftets podcast handler om psoriasis. Vi taler med overlæge Lone Skov. Medvirkende: Lone...

PFAS er den samlede betegnelse for tusindvis af miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer. Selv om den enkeltes risiko for at blive syg af PFAS er relativt lille, så er fokus på opsporing og regulering af grænseværdier stadig en vigtig samfundsmæssig opgave. Sådan lyder budskabet i den nyeste udgave af Ugeskriftets podcast, hvor vi taler med læge og klinisk toksikolog Paula Hammer. Gæst: Paula Hamm...

Koronararteriesygdom eller åreforkalkning i kranspulsåren er en ret almindelig problemstilling. 165.000 danskere menes at være i behandling for sygdommen, der enten opleves som en kronisk stabil tilstand eller en akut ustabil tilstand. I denne episode kigger vi nærmere på den kroniske tilstand, og hvilke anbefalinger der ligger for behandlingen. Medvirkende: Manan Pareek, 1. reservelæge på Kardiol...

Retssager om fysisk vold og seksuelle overgreb på børn er dybt afhængige af retsmedicinske beviser – i særdeleshed når det drejer sig om helt små børn. Manglen på håndfaste beviser er oftest det, der får sagerne til at falde, selvom der kan være tale om sager med en bestyrket mistanke. Det viser en kortlægning, der har fulgt de sager, hvor børn har været til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut...

Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt. Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbudt PrEP, også bliver testet for andre seksuelle syg...

Behandlingstilbuddet OPUS begyndte som et forskningsprojekt tilbage i slut-90’erne i Region Hovedstadens Psykiatri. Gennem et klassisk lodtrækningsforsøg ville man undersøge, om et helhedsorienteret toårigt behandlingsforløb kunne gøre en forskel for unge med debuterende psykoser. Siden er OPUS blevet et etableret tilbud på tværs af alle landets regioner, og samtidig har man i forskningssammenhæng...

Reglerne for, hvornår man kan kalde en patient for hjernedød, er ikke fulgt med tiden. Med både den forskningsmæssige og teknologiske udvikling kan man ved ret få undersøgelser sikkert bestemme, hvornår en person er afgået ved hjernedøden. Problemet er dog, at de retningslinjer, der er forbundet med diagnosticeringen, kræver en række ekstra undersøgelser, som i dag er unødvendige, og som i sidste...

Kan kunstig intelligens og særligt sprogmodeller blive en håndsrækning i almen praksis, og hvilke diskussioner er det vigtigt, at man tager for at værne om sikkerheden for både patientens helbred og data? Det er nogle af de spørgsmål som Dansk Selskab for Almen Medicin har på dagsordenen på deres årsmøde i efteråret. Målet er at udarbejde et holdningspapir, der kan være første skridt på vejen til...

Rugemoderskab er et politisk sprængfarligt emne. Lige nu ligger der et lovforslag i høring i Folketinget, der blandt andet tager stilling til, hvem der kan blive rugemødre, og hvordan man sikrer, at ikkeintenderede forældre til børn, der er kommet til verden via rugemoderskab ude i verden, hurtigere kan blive barnets juridiske forældre. Problemet er bare, at ingen læger er blevet hørt. Medvirkende...

Monitering via knoglemarkører kan have stor betydning for behandling af osteoporose. Måling af knoglemarkører gør det nemlig muligt at se fremskridt eller tilbagefald i sygdommen over relativt kort tid. For knogleskørhed er en drilsk tilstand, der i mange år hverken viser sig gennem symptomer eller gener for patienterne. Og det har den konsekvens at mange patienter ender med at falde fra den foreb...

Kan kunstig intelligens bistå jordemødre ved screening og visitation af gravide og fødende - og hjælpe med at opdage potentielt alvorlige tilstande som truende for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning. Det skal et forskningsprojekt på i akutmodtagelsen for fødende og gravide på landets travleste fødeafdeling undersøge Gæst: Helene Westring Hvidman, cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling...

Komplicerede sygdomsforløb, genindlæggelser og høj dødelighed er nogle af de store risici ved kirurgiske indgreb til skrøbelige kræftpatienter, hvor især høj alder og multisygdom trækker i den forkerte retning. Siden begyndelsen af 2023 har man på Sjællands Universitetshospital i Køge brugt kunstig intelligens til at skræddersy behandlingsforløb til tarmkræftpatienter. Foreløbige resultater tyder...

Mængden af videnskabelige artikler er over de seneste 20 år steget markant. Men det er ikke ensbetydende med, at alle videnskabelige artikler er lige gode. Det kræver faktisk en del færdigheder for rent faktisk at gennemskue kvaliteten af et studie eller en oversigtsartikel. Hvad det er for færdigheder, og hvordan man i store træk kan vurdere kvaliteten af videnskabelige artikler, kan du høre mere...

Problemer med at løfte armen, en hængende mundvig og usammenhængende tale er de mest kendte tegn på hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Men symptomerne kan også være mere diffuse. Som en del af et nyt forskningsprojekt skal medarbejdere på akuttelefonen i Region Sjælland have en hjælpende hånd af AI, der har tygget sig igennem tusindvis af opkald til 1813 – og for hver mundfuld er blevet en l...

Det er ikke ligefrem det sjoveste at skulle rense eller sy et sår eller få lagt gips på en brækket arm. Særligt ikke når man er barn og måske synes, at en tur på skadestuen eller besøg hos lægen er overvældende. Vi taler med Alexander Møller-San Pedro om at behandle de yngste patienter. Gæst: Alexander Møller-San Pedro, læge, KBU hos Lægerne i Gellerup Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Hvert år rammes omkring 4.500 danskere af kolorektalcancer, og tallet er stigende. Kirurgi og kemoterapi er stadig hjørnestenen i den kurative behandling. Men for en lille gruppe af patienter viser immunterapien virkelig lovende resultater. Vi taler med Adile Orhan, ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital. Interview og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Omkring 600.000 danskere har mindst én tatovering. For de fleste forløber det fuldstændig uden problemer, mens andre rammes af allergiske reaktioner eller den inflammatoriske tilstand sarkoidose, der kan opstå i sort tatoveringsblæk. Gæst: Jørgen Serup, professor og overlæge, Dermatologisk Afdeling og Tatoveringsklinikken, Bispebjerg Hospital. Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup

Hvordan står det til med de medicinstuderendes trivsel, arbejdsvilkår og muligheder for at publicere artikler i forbindelse med deres forskningssemester? Det har tre nuværende og tidligere medlemmer af Panums UngdomsForsker Forening (PUFF) sat sig for at undersøge. Det er især, når det kommer til rammer og forventninger til forskningsforløbet, at de studerende oplever udfordringer. Gæster: Ditte Z...

Vi taler rigtig meget om at huske at trække vejret, vi skal trække vejret dybt og helt ned i maven – eller var det gennem næsen? Rigtig mange af os trækker vejret forkert – og i de allersværeste tilfælde kan man gå rundt og tro, at man har åndenød eller astma, men i virkeligheden handler det om at trække vejret rigtigt. Denne podcast handler om dysfunktionel vejrtrækning i selskab med Sebastian Lu...

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark – og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herle...

Hvert år bliver 3.000 danskere opereret for en diskusprolaps. I de fleste tilfælde opererer man ved et åbent kirurgisk indgreb, men det er altså nu også muligt at fjerne visse diskusprolapser ved en kikkertoperation. Men indgrebet er ikke uden bivirkninger. Det kan du høre meget mere om i denne episode af Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, overlæge og professor ved Neuroki...