I civilisationens navn – historien om den internationale retsorden

På papiret er der opbakning til FN’s Flygtningekonvention, som Danmark spillede en afgørende rolle i at etablere. Men i praksis har staterne i en årrække modarbejdet det globale flygtningesystem, som nu er presset til det yderste Skrevet af:  

Er Palæstina en stat i juridisk forstand? Og ville Danmark stadig eksistere som stat uden Grønland? Velkommen til et af de emner, internationale domstole nødigst vil beskæftige sig med

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er blevet kaldt det 20. århundredes vigtigste dokument. Men der var i højere grad tale om historiefortælling end egentlige rettigheder

Hvis man vil forstå diskussionen om Israels ageren i Gaza, er den utrolige historie om ophavsmændene til begreberne ’folkedrab’ og ’forbrydelser mod menneskeheden’ et godt sted at begynde. Vært i dette afsnit: Anton Geist Serien er støttet af Carlsbergfondet.

I 1945 samledes 50 lande i San Fransisco for at skabe en fredeligere verden. Men da FN i efteråret 2025 kunne fejre 80-års fødselsdag, skete det midt i det, folk har beskrevet som en historisk krise for organisationen. Er det blevet tid til at ruske op i den gamle verdensorganisation?

Med Nürnbergprocessen etablerede man, at enkeltpersoner kan straffes for brud på folkeretten. Men retssagen indkapslede også mange af de problemer, som siden har præget den internationale strafferet. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Før i tiden var brugen af militær magt en helt naturlig og legitim måde at føre udenrigspolitik på. Det ændrede sig i 1928, da krig for første gang blev forbudt. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Efter Første Verdenskrig blev småstaterne inviteret ind på den globale scene og var med til at forme de første brede internationale organisationer. Organisationer, som fik et kort liv, men har været afgørende for, hvordan verden ser ud i dag. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

De europæiske kolonimagter mente selv, der var tale om et filantropisk projekt, da de under Berlinkonferencen i 1884 satte rammerne for det såkaldte kapløb om Afrika. I praksis lagde de grundstenene til et af historiens værste regimer

Krigens regler går langt tilbage i tiden og nyder trods udfordringer stadig bred opbakning. Alligevel er ét spørgsmål blevet ved med at dukke op: Kan man både arbejde for at afskaffe krig og for at gøre den mere human?

De såkaldte opiumskrige indvarslede begyndelsen på ’Ydmygelsens århundrede’ i Kina. Men ud af krigene voksede også en ny nationalfortælling, hvor Kina i dag står stærkere end nogensinde før på den internationale scene. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Det begyndte som en afstandtagen til europæiske monarkiers imperialisme. I dag forbindes Monroedoktrinen med amerikansk dominans i Latinamerika og en tvivlsom tilgang til international ret.

I 1814 mødtes fem stormagter i Wien for at tegne europakortet om og skabe en ny orden på kontinentet. En orden, som flere forudser, at Trump forsøger at genskabe i dag. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Som lejesoldat i trediveårskrigen var Peter Hagendorf blot statist i tidens storpolitiske drama, der dræbte millioner på tværs af Europa. Han var intetanende om den betydning, som krigens afslutning skulle få i eftertiden

Fra Israels angreb på Irans atomprogram til et brændende dampskib på vej ud over Niagara Falls: Spørgsmålet om magtanvendelse mellem stater har altid været kontroversielt – og til fortolkning

Det udgør 70 procent af kloden, er en enorm kilde til magt og et stridspunkt gennem flere århundreder. Vil man forstå hvordan, kommer man ikke uden om et mytisk vidunderbarn fra Holland, Hugo Grotius.   Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Hvilke rettigheder havde Amerikas oprindelige befolkning i mødet med den spanske kolonimagt? Det spørgsmål besvarede Francisco de Vitoria, der både er blevet hyldet som folkerettens ophavsmand og udråbt som imperialistisk agent

Takket være universitetet i Bologna blev kirkens ret udbredt til hele Europa. Og ved Middelalderens svar på FN’s Generalforsamling blev paven ophøjet til kontinentets overdommer. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Historien om den internationale retsorden har mange mulige begyndelser. I andet afsnit af 'I civilisationens navn' skal vi tilbage til antikkens Rom, hvor tilstrømningen af udlændinge gjorde det nødvendigt at udvikle et nyt retssystem. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

I første afsnit af ’I civilisationens navn’ er Information rejst til retskonference i Berlin, hvor verdens førende eksperter ledte efter en vej ud af kriserne, der præger den internationale retsorden. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

’I civilisationens navn’ er en podcastrække om den internationale retsordens historie. Vi udforsker de begivenheder og personer, der har støbt dens fundament, og beskriver, hvordan folkeretten er blevet brugt som magtmiddel og til at gøre verden til et fredeligere sted. Første afsnit kommer torsdag d. 23. oktober. Serien er støttet af Carlsbergfondet.