Forråelsens ansigter

”Vilkår er ikke noget, man behøver at underlægge sig. Det behøver ikke blive ved med at være sådan.” I forrige program beskrev Dorthe Birkmose den moralske stress, og hvordan den over tid kan blive til moralsk skade.  I dette program fortæller hun om løsningerne.   En central løsning er, at vi tør bryde med vante opfattelser og måder at tilrettelægge arbejdet på. Vilkårene i velfærdssektoren kan i...

”Når man når det punkt, hvor man mister sin tiltro til retfærdighed, og hvor man tænker: ‘ Det er bare sådan, det er. Det kommer aldrig til at fungere ’ – så har man taget skade. ”Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i en ny episode af ”Forråelsens ansigter”, hvor hun fortæller om moralsk stress, og hvordan den over tid kan udvikle sig til moralsk skade. I Dorthe Birkmose nye bog ” Moralsk stress...

Hvad sker der, når offentligt ansatte i velfærdssektoren bruger deres ytringsfrihed? Det debatterer fagkoordinator Stine Hvidsten, pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen og psykolog Dorthe Birkmose i en podcastsamtale optaget på Folkemødet. Nu kan du lytte til samtalen i podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Psykolog Dorthe Birkmose, som er forfatter til blandt andet ”Når gode mennesker hand...

”Det er jo en gåde, hvorfor det ikke er akut, når et barn er i mistrivsel. Eller hvorfor det ikke er akut, når vi har et ældre menneske, som er bange for at bo i sit eget hjem. Hvorfor skal det tage et år eller halvandet, inden systemerne bliver enige med sig selv om, at det godt kunne ligne, at det var et problem? ’Ja, det var jo også det, medarbejderne sagde.’ Altså vi skal have losset bestiller...

Indflydelse og følelsen af mening med arbejdet er ifølge forskningen et af de stærkeste kort til at skabe trivsel og høj faglighed. Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for risikoen for stress og forråelse? Det taler psykologerne Malene Friis Andersen og Dorthe Birkmose om i dette liveafsnit af ”Forråelsens ansigter”. Malene F...

Det kan være svært at tale højt om forråelsen. Særligt når den viser sig hos en selv eller de nære kolleger. Og når man selv og kollegerne er presset.  Det fortæller Iben Stokholm og Stine Hvidsten, der selv har prøvet at stå frem og fortælle offentligt om forråelse og moralsk stress på deres arbejdsplads.   Og i en liveoptagelse af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller de, hvad det betød...

”Fagligheden er blevet fortrængt af økonomistyringen i indeværende budgetår. Det er ikke sådan, at man langsigtet prøver at investere i mennesker, så de får det bedre, eller så de kan bidrage mere. Vi skal have styr på økonomien, styr på medarbejderne og styr på borgerne, og det kommer til at fylde og fortrænge fagligheden. Det har jo ikke en snus med ledelse at gøre, men det er kommet til at domi...

”Jeg tænker, at perspektivskiftet er det mest kraftfulde værn mod forråelse." Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”, der handler om perspektivskiftet som metode. "Hvis man er i stand til at give slip på sit eget ’udefra-perspektiv’ på et andet menneske for at skifte til det menneskes ’indefra-perspektiv’, kan man reelt prøve at forstå et andet menneske. Hvo...

”Jeg har ofte følelsen af ikke helt at slå til. Alt det, man kan se foran sig, som er mennesker, der fortjener at få noget opmærksomhed, men som man ikke kan give dem, fordi der ikke er mere tid til det. Det slider sindssygt meget.”   Det fortæller fagkoordinator i socialpsykiatrien Stine til podcasten ”Forråelsens ansigter”, der i denne uge handler om mental restitution som et værn mod forråelsen...

”For halvanden år siden så jeg ikke mulighederne. Der tænkte jeg, at det er et hårdt område, og at det er ved at være for hårdt for mig. Men nu tænker jeg, at der er muligheder.”  Det er Iben, der fortæller her. Og det, der skete for halvandet år siden, var, at hun i podcasten ”Forråelsens ansigter” fortalte om de arbejdsbetingelser, hun og kollegerne arbejder under på et dagtilbud for mennesker m...

” Forråelsen er til at få øje på. Den er der jo fra tid til anden. Altså både helt oppefra i de politiske beslutninger, der bliver taget om, hvilke besparelser der skal være. Men også på lederniveau og helt nede i driften,” fortæller Stine i nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”.  Stine er ansat som fagkoordinator i socialpsykiatrien i en kommune, og hun fortæller om, hvordan det ikke altid handler...

”Hvor meget skal vi gøre, før der er nogen, der ser på det her problem? Der er jo nogle børn, der bliver ladt i stikken. Det handler jo ikke om os. Vi kan finde et andet arbejde. Men de her børn, de er anbragt der. De skal være der,” siger Lise i dette afsnit af ”Forråelsens ansigter”. Tavshed er ét af forråelsens ansigter. Og dette afsnit, som er en fortsættelse af de to forudgående afsnit, handl...

”Alle arbejdsdage er jo en dårlig arbejdsdag, når man går på arbejde og kun møder op og gør det allermindste, man kan slippe af sted med. Men den dårlige samvittighed æder mig op på meget kort tid,” siger Lise.  I dette afsnit skal du høre Lise fortælle, hvordan arbejdet gjorde hende syg med stress, da hun begyndte at arbejde på en måde, der stred mod hendes egen samvittighed.   ”Jeg ved, hvad vi...

”Der er en stemning af ligegyldighed. Og det har gjort, at jeg selv har været i tvivl om, hvad det er, der er forkert her. Fordi vi slår dem jo ikke. Vi gør ikke noget ved dem. Men det er jo det, der er problemet. Vi gør ingenting. Vi står bare og kigger på. Og er jo i nogen grad med til at forværre de unges situation.”  Sådan siger Lise i ét af de nye afsnit af ”Forråelsens ansigter”, som handler...

”Når man står ude på den enkelte arbejdsplads, så tror jeg ikke, vi skal tale så meget om forråelse. Så skal vi tale om det psykiske slid. Vi skal tale om censur og selvcensur. Og så skal vi tale om, hvad vi egentlig får legitimeret med vores positive fortællinger om os selv. Så jeg tænker, at vi skal tale om alt det, som fører til forråelse, eller det, som forråelsen er sammensat af.”   Sådan sig...

”Moralsk stress kan være så uudholdeligt at være i, hvis ikke man kan se enden på det, at man, selvom man gerne vil blive i sit job, alligevel føler sig nødsaget til at forlade det,” siger Nana Vaaben. Hun er ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole og har gennem flere år forsket i moralsk stress. Blandt andet har hun forsket i den moralske stress, der rammer lærere, ansatte i ældrepleje...

”Lige nu har vi indrette et helt velfærdssystem, der næsten systematisk avler følelsen af fiasko og skam hos de ansatte,” siger Susanne Ekman, der er med i et nyt afsnit af podcasten ”Forråelsens ansigter”. Hun er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet, og så har hun forsket i velfærdsstatens tilstand gennem interviews, feltbesøg samt indsamling af data. Susanne Ekman...

”Lige i dag turde jeg simpelthen ikke like dit opslag om de kritiske medarbejdere, selvom jeg er rørende enig. Jeg er bange for at blive sat i bås som en kritisk medarbejder, hvilket en arbejdsgiver – altså en offentlig arbejdsgiver – ikke vil synes om.” Den besked ramte Maj Thorsens indbakke for nylig. Og den er ikke et særsyn. Maj Thorsen har som socialrådgiver i en familieafdeling selv været de...

”Det er klart, at vi er ansat et sted. Og ja, vi har ytringsfrihed. Men vi skal også være loyale. Og der kan man jo have forskellige tilgange til, hvad der er vigtigt at få frem i offentligheden, og hvad der ikke er. Så jeg kan godt forstå, hvis der er mange, der har svært ved at ytre sig,” siger Pernille Dam Marcussen, der er leder af daginstitutionen Unoden i Viborg. I 2019 blev Pernille Dam Mar...

”Kritik er et evigt korrektionsmiddel til både forbedring og til at undgå fejl og en måde at sætte nye dagsordner på,” siger Rasmus Willig, der ser ytringsfriheden truet for offentligt ansatte i velfærdssektoren. Det betyder ifølge Rasmus, at vigtig viden om systemer, der ikke fungerer og giver borgeren den nødvendige hjælp, ikke når ledelse og politikere og derfor ikke bliver handlet på. Men det...

”Tabuet er brudt. Nu kan vi tale om forråelse, og det er et ord, vi bruger. Vi ved, risikoen er der. Vi er nødt til at forholde os til det. Men der, hvor det stadig står og blafrer, det er, at der stadig er enorme mængder af udskamning og skam forbundet med forråelse. Og der er stadig for meget individualisering af problemerne, hvor den enkelte medarbejder eller leder bliver gjort til problemet og...

Det rammer en hel familie, både børn og forældre, når mødet med systemet bliver til en kamp for at få hjælp. Det fortæller Emil Falster, der har forsket i netop mødet mellem systemet, børn med handicap og deres forældre. I et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller Emil Falster om det, han kalder den strukturelle forråelse, som borgere med handicap og deres pårørende bliver mø...

Det at få et handicappet barn, det lærer man at håndtere. Det er kampen med kommunen, der har været det hårde. Det fortæller Christian Holm i et nyt afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”, der sætter fokus på problemerne med manglende retssikkerhed på handicapområdet, som flere rapporter fra blandt andet Rigsrevisionen har dokumenteret. I programmet fortæller Christian Holm historien...

Kan målstyring, kontrol og tilsyn skabe en øget risiko for forråelse? Det kunne det i hvert fald godt tyde på, når man lytter til denne uges afsnit af ”Forråelsens ansigter”. Her skal du lytte til forfatter og antropolog Dennis Nørmark. Han har researchet, gennemtrawlet statistikker og lavet utallige interviews om konsekvenserne af de seneste mange års bestræbelser på effektiviseringer, kontroller...

Er mål og styring til for den enkelte borgers eller for systemets skyld? Det tager vi op i tredje afsnit i anden sæson af podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Det handler om de mange tilsyn og mål, som styrer det pædagogiske arbejde i sociale tilbud for socialt og psykisk udsatte borgere. ”Vi ved fra forskningen, at så opstår der straks en risiko for tunnelsyn. Fordi ved at lave et mål om, at vi...